EU på kornet: Fødevarer er blevet et våben, og Rusland rammer plet

Voldsomme landmandsdemonstrationer har de seneste måneder skabt kaos i europaeiske storbyer og på motorvejene. Flere eksperter vurderer, at Rusland puster til ilden for at forstaerke balladen, som kan påvirke det kommende valg til EU-Parlamentet og svaekk

Centrum af Bruxelles lignede en kampzone, da EU’s landbrugsministre for nylig var samlet til møde. Demonstrerende landmaend havde sat ild til dynger af bildaek, og den sorte røg drev gennem gaderne, som var blokeret af traktorer. Nogle af landmaendene monterede sneplove foran på traktorerne og kørte direkte gennem politiets afspaerringer. Andre laessede møg af i gaderne eller brugte landbrugsmaskiner til at spraye halm ud over urobetjentene.

I blandt andet Polen, Frankrig og Spanien har der vaeret lignende voldsomme demonstrationer, hvor landmaendene har blokeret motorveje, graenseovergange, havneterminaler og centrum af storbyer som Paris, Barcelona og Rom.

Landmaendene demonstrerer mod miljøregler, afgifter, bureaukrati, lave salgspriser, dårlig økonomi og unfair konkurrence fra importerede varer.

Men spørgsmålet er, om en fremmed magt – bag kulissen – puster til ilden og søger at forstaerke vreden og demonstrationerne.

Det er der slet ingen tvivl om, lød budskabet fra EU-Kommissionen og Ministerrådet, da landbrugsministrene havde afsluttet deres seneste møde i Bruxelles.

»Rusland bruger korn og andre råvarer som et våben til at straffe Ukraine og destabilisere EU. Rusland har presset Ukraine vaek fra landets traditionelle eksportmarkeder i Afrika og Asien. I stedet strømmer de ukrainske landbrugsvarer ind i EU, hvor priserne falder, hvilket forstaerker landmaendenes frustrationer,« fastslog landbrugsminister David Clarinval fra Belgien, der har formandskabet i EU.

Landbrugskommissaer Janusz Wojciechowski supplerede:

»Den staerkt stigende import fra Ukraine er en konsekvens af Ruslands aggression og en af de vaesentligste årsager til landmaendenes protester. I begyndelsen påvirkede det primaert markederne i frontlinjestaterne (de østlige EU-lande, red.). Nu kan vi se de negative effekter i hele EU.«

Vil »splitte EU«

Ifølge professor Marlene Wind, leder af Center for Europaeisk Politik ved Københavns Universitet, er det »åbenlyst, at Rusland bruger korn og andre landbrugsråvarer som et våben til at destabilisere og splitte EU«.

»Der har i forvejen vaeret splittelse om landbrugspolitikken, og en latent utilfredshed har ulmet blandt landmaendene. Det ligger lige til højrebenet for russerne at forstaerke utilfredsheden ved at presse flere ukrainske varer ind i EU og få priserne til at falde. Det er helt tydeligt, at det haenger sådan sammen, og set med russiske øjne har

indsatsen virket fint,« vurderer Marlene Wind.

De vrede landmaend laegger pres på politikerne, som – forgaeves – har søgt at daempe protesterne med en raekke lempelser af blandt andet miljø- og klimakrav.

»Samtidig skaber konflikten intern splittelse i EU og stresser det indre marked,« siger Marlene Wind.

Hun henviser til, at landmaendene i de østlige EU-lande har gennemført blokader for at bremse importen fra Ukraine. I perioder har presset på de lokale regeringer vaeret så stort, at graenserne er blevet lukket for ukrainske varer.

»Det har fået EU-Kommissionen til at etablere saerlige støtteordninger og i perioder indføre regler om, at de ukrainske landbrugsvarer kun må køre gennem de østlige EU-lande i transit. Det er på ingen måde i overensstemmelse med reglerne om varernes frie bevaegelighed i EU’s indre marked,« påpeger Marlene Wind.

Marlene Wind konkluderer, at:

»Der er ingen tvivl om, at Rusland den seneste tid har skruet ekstra op for alle indsatser, der skal forstaerke vreden blandt landmaendene i EU. Det skyldes, at der senere i år er valg til EU-Parlamentet, og en del af de demonstrerende landmaend er knyttet til højrefløjen, som dermed kan få ekstra vind i sejlene, hvis demonstrationerne vokser i styrke.«

Hvorfor er det i Ruslands interesse?

»Hvis højrefløjen i Europa styrkes, vil EUParlamentet blive mere splittet, og dermed kan støtten til Ukraines kamp smuldre,« siger Marlene Wind.

Hun er med i et team under EU’s udenrigstjeneste, hvor man søger at belyse disruption og misinfomation forårsaget af Rusland.

»Krigsførelse handler om meget mere end krudt og kugler. Det handler også om at flytte meninger og holdninger og skabe splid og utilfredshed hos sine fjender. Eksempelvis ved at puste til vreden blandt landmaendene, så de går på barrikaderne, skaber trafikkaos og presser politikerne,« siger Marlene Wind, som selv har vaeret vidne til nogle af demonstrationerne i Bruxelles.

»Røgen drev gennem gaderne, og ude i lufthavnen strejkede personalet i solidaritet med landmaendene. Det er lige praecis det, russerne vil opnå: At konflikterne breder sig til andre sektorer og skaber en følelse af, at det hele er håbløst og i opløsning.«

En del af hybridkrigsførelsen

I Taenketanken Europa er senioranalytiker Jacob Kaarsbo overbevist om, at Rusland forsøger at puste til utilfredsheden blandt de europaeiske landmaend.

»De bruger det som led i deres hybridkrigsførelse. Det ville vaere naivt at tro andet. Jeg har set indicier på, at Rusland har pustet til nogle af blokaderne og demonstrationerne i Polen. Dagsordenen er naturligvis, at man vil skabe splid og uroligheder internt i EU og samtidig gøre os sure på ukrainerne, så villigheden til at sende våben til Ukraine svaekkes,« vurderer Jacob Kaarsbo, der er ekspert i sikkerheds-, forsvars- og geopolitik.

Ifølge seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, er det oplagt for Rusland at haelde braendstof på debatten om, hvad der sker, når Ukraine en dag optages i EU, og deres landbrugsvarer dermed får fri adgang til det indre marked.

»Ved i det skjulte at påvirke debatten i eksempelvis Polen kan man praege den offentlige mening og opbygge en fortaelling om, at de ukrainske varer presser priserne, undergraver markederne, skader vores landbrug osv.,« påpeger Flemming Splidsboel Hansen.

Han betegner det som »helt oplagt«, at Kreml traekker i trådene til sådanne ”påvirkningsoperationer” rettet mod landbrugssektoren.

»Hvis man vil spaende ben for Ukraines vej ind i EU, skal man skabe debat om emner som social- og landbrugspolitik og opbygge en fortaelling om, at EU bliver oversvømmet af ufaglaerte ukrainere og billige landbrugsvarer.«

Forsøge at påvirke valget

Flemming Splidsboel Hansen forudser, at Rusland den kommende tid vil skrue yderligere op for påvirkningsoperationer rettet mod blandt andet landbruget.

»Det er valgår, og det er haevet over enhver tvivl, at Rusland vil søge at påvirke sammensaetningen af ikke blot EU-Parlamentet, men også nationale parlamenter. I den sammenhaeng er landbrugsdemonstrationerne et redskab, der kan påvirke udfaldet,« siger Flemming Splidsboel Hansen.

I forbindelse med landmandsdemonstrationer og blokader i Polen har der vaeret flere