»Da vi fik at vide, at de ville nedlaegge alle mink, kunne jeg godt se, hvilken vej det gik«
Nicolai Lønberg har lukket sin pelsbutik i Charlottenlund efter mere end et årti på adressen. Hans forretningsgrundlag er forsvundet, og der er ikke laengere en fremtid for butikken.
Vibeke Herlufsen er egentlig kommet for at få lagt aermerne op på en grå pelsjakke.
I mellemtiden får hun øje på en regnfrakke, der er foret med dansk mink. Prisen er 8.000 kr.
Det er en del mindre end normalt. Var det ikke for det igangvaerende ophørsudsalg, havde den kostet mere end det dobbelte.
Vi befinder os i pelsforretningen Kløve & Lønberg en fredag eftermiddag.
Mens hun prøver frakken, skinner forårssolen ind ad vinduet i butikken i Charlottenlund naer København. Pelsfrakker i brune, blå og grå farver haenger på bøjler og mannequindukker. Op ad en vaeg står et fyldt vinkøleskab.
Inden sommer vil lokalerne dog vaere tomme. Indehaver Nicolai Lønberg lukker forretningen efter 14 år på adressen.
»Jeg kan ikke bare saelge andet end minkpelse. Håndvaerket i at udvaelge og få syet pelse er det eneste, jeg kan. Du kan også se, hvordan det går tøjbutikkerne i hele Danmark. Der er mange tomme butikker,« siger han.
Allerhelst ville han fortsaette. Men en beslutning truffet på Christiansborg er nu en af de centrale årsager til, at han må give sit livsvaerk dødsstødet.
Nicolai Lønbergs butik ligger i et af de mest velhavende områder i Danmark – langt fra de nordjyske minkfarme.
Alligevel spiller netop minkfarmene en central rolle i denne historie.
Regeringens beslutning om at aflive alle danske mink under coronapandemien og de facto lukke erhvervet, begynder nu at saette sig i de yderste ringe af branchen – helt ude i Nicolai Lønbergs butik:
»Da vi fik at vide, at de ville nedlaegge alle mink, kunne jeg godt se, hvilken vej det gik.«
En uddøende race
Han startede i pelsbranchen som 17-årig, hvor han fik arbejde hos en pelsgrossist. I de seneste 16 år har han haft egen butik i Charlottenlund.
Nicolai Lønberg fortaeller, at han ikke har trukket løn til sig selv i tre år – delvist på grund af renter og inflation. I efteråret rådede hans revisor ham til at lukke forretningen.
Omkring 90 pct. af hans salg består af overtøj lavet af danske mink. Skind, han ikke laengere kan få fat på.
Erstatningen til minkavlerne og følgeerhverv kommer ifølge et skøn fra regeringen til at udgøre knap 30 milliarder kroner. Det er Nicolai Lønbergs opfattelse, at han ikke vil kunne få del i erstatningssummen.
»Avlerne har fået meget fokus i forhold til os, som saelger det faerdige produkt,« siger han.
Siden coronavirussen kom til Danmark, er flere pelsforretninger lukket i Danmark. En af dem er Birger Christensen, der havde ligget på Strøget i mere end 150 år.
»Jeg er en del af en uddøende race. Min gode kollega Jens Birger Christensen lukkede sin forretning i København i 2021. I løbet af de seneste år har han sagt til mig: “Nu lukker du altså. Der er ingen fremtid for dig”. Han havde set det komme, laenge før jeg gjorde. Jeg har bare ikke kunnet lukke.«
Hvorfor ikke?
»Måske fordi jeg er bange for, hvad fremtiden bringer. Hvad skal jeg ellers lave?« spørger Nicolai Lønberg, der nu skal finde ud af, om han kan blive saelger inden for noget andet. Han påpeger, at der ikke er mange pelsforhandlere tilbage i Danmark.
I tv-serien Matador var det et statussymbol, da Mads Skjern endelig kunne købe sin hustru den flotteste pelsfrakke i byen. I nutiden har både Copenhagen Fashion Week og en raekke internationale modehuse fravalgt brugen af pels.
Er tiden ikke bare ved at løbe fra pels?
»Nej, det tror jeg bestemt ikke. Det er klart, at moden aendrer sig, men nichebutikkerne vil overleve,« siger han.
Så hvis ikke det var for lukningen af minkerhvervet,
Cathrine Kien prøver en rulamsfrakke sammen med sin datter. havde du solgt nogenlunde som før?
»Ja, så var jeg helt klart fortsat.«
Pelsbranchen kom i fornyet fokus, da alle danske mink som bekendt blev aflivet af frygt for coronavirusmutationer.
Samtidig blussede diskussionen op, om hvorvidt minkavlerne skulle have lov til at genoptage deres foretagende. Blandt andet af hensyn til spørgsmålet om dyrevelfaerd.
»Det er også synd for kloden, når vi laver plastic- og nylonjakker, som de unge mennesker køber og smider ud efter to-tre år. En pels kan holde 50 år,« siger Nicolai Lønberg.
»Verdenskendt« for mink
På en god saeson, fra efterår til forår, solgte han 150 minkjakker. Derudover opbevarede han kundernes pelse i kølerum henover sommeren. Lige nu er målet at få solgt de resterende frakker. Nicolai Lønberg tager fat på en lys pelsfrakke, der haenger på en mannequindukke.
»Den bliver selvfølgelig solgt på et eller andet tidspunkt, men vi saelger dem til kostpriser nu,« siger han.
Uanset hvor politisk ukorrekte minkpelse har vaeret, producerede Danmark ifølge Nicolai Lønberg nogle af de bedste skind i verden.
»Vi havde det bedste skind, når det kom til farver og kvaliteter og hårlaengder. Det var derfor, kineserne og italienerne kom og købte skind her. Det var et kvalitetsstempel, at de kom fra Danmark,« siger han:
»Der er nogle få danske skind tilbage, og i fremtiden skal kunderne vaere klar over, at pelsene kommer fra f.eks. Kina.«
Avlerne har fået meget fokus i forhold til os, som saelger det faerdige produkt. NICOLAI LØNBERG, INDEHAVER, KLØVE & LØNBERG
Hvad er problemet med det?
»Der er en forskel, når det kommer til standarder for dyrevelfaerd og kvalitet. Danmark var verdenskendt for at have de fineste mink,« siger han.
I mellemtiden har Vibeke Herlufsen prøvet et par forskellige modeller. Hun beslutter sig for at købe regnfrakken med og aftaler et tidspunkt, hvor hun kan komme og hente den grå pels, der skal laegges op.
Regnfrakken kan hun tage med hjem med det samme.
»Så kan den her blive en havejakke,« siger Vibeke Herlufsen og peger på den brune, pelsforede jakke, hun er ankommet i.
»Den er også 20 år gammel.«