Vi går ind i Rafah med eller uden støtte fra USA, siger Israel

Timer efter at USA’s krav om en våbenhvile kollapsede, sagde Netanyahu, at Israel vil gennemføre en offensiv mod Rafah med eller uden amerikansk støtte.

Både EU og USA har de seneste døgn presset på for en våbenhvile i Gaza.

Men da FN’s Sikkerhedsråd fredag skulle stemme om et amerikansk udspil til et »øjeblikkeligt og holdbart« stop for kampene for at beskytte civile og få mere nødhjaelp ind for at adressere den voksende sultkrise, blev det blokeret af Kina og Rusland.

Udspillet er det hidtil klareste tegn på, at Washington er traet af premierminister Benjamin Netanyahus fremfaerd i krigen mod Hamas i Gaza.

Forinden opfordrede USA’s FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, de 15 medlemmer af Sikkerhedsrådet til at støtte resolutionen for at øge presset på de igangvaerende forhandlinger i Qatar, hvor Israel og Hamas med USA, Egypten og Qatar som mellemmaend forsøger at enes om en kombineret våbenhvile og gidseludvekslingsaftale.

»Vi tror, vi er taet på. Vi er der desvaerre ikke endnu,« sagde Thomas-Greenfield.

Men Ruslands FN-ambassadør, Vassily Nebenzia, beskyldte udspillet for at vaere for vagt og et bevidst forsøg på at vildlede det internationale samfund, hvorfor resolutionen reelt kun var »et instrument til at fremme Washingtons destruktive politik i Mellemøsten«.

Sammenlagt var der 11, der stemte for, mens ét land, Guyana, undlod af stemme, og tre stemte imod, herunder også Algeriet.

Nedlagt veto tre gange

Afstemningen faldt sammen med, at USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, landede i Israel som et led i sin sjette rundrejse i Mellemøsten, siden krigen begyndte i oktober. Besøget kom også i forlaengelse af flere uger med verbale sammenstød mellem Netanyahu og praesident Joe Biden.

USA har selv tidligere blokeret tre forsøg på resolutioner om våbenhvile i Sikkerhedsrådet, men er i stigende grad blevet bekymret over de humanitaere konsekvenser.

Omkring 32.000 er foreløbigt blevet draebt i kampene ifølge enklavens Hamas-kontrollerede myndigheder. FN har advaret om en overhaengende fare for hungersnød i Nordgaza, mens over en million palaestinensere allerede lider under en katastrofal fødevareusikkerhed.

Derfor blev der i udkastet til resolutionen også advaret mod Israels planlagte offensiv mod Rafah i det sydlige Gaza, hvor over en million har søgt tilflugt fra andre dele af enklaven.

»Der er ingen steder for de mange civile, der er mast sammen i Rafah, at tage hen for at komme i sikkerhed. Og for dem, som uundgåeligt vil blive, vil det ende som en humanitaer katastrofe,« sagde Antony Blinken fra Kairo torsdag, inden han rejse videre til Israel.

Den linje bakker EU også op om.

På et topmøde i Bruxelles enedes de 27 stats- og regeringschefer sent torsdag for første gang om at støtte et krav om en omgående humanitaer pause, der skal lede til en holdbar våbenhvile, fri adgang for nødhjaelp samt en betingelsesløs frigivelse af de resterende over 100 gidsler, som Hamas stadig holder fanget i Gaza.

I en faelles erklaering kom Storbritannien og Australien fredag med et lignende krav.

»Vi kan ikke se på, at hundredtusindvis af børn og unge ikke får mad og adgang til de mest basale ting,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) fra topmødet og tilføjede, at Israel skal påtage sig ansvaret og sikre, at lastbiler med tilstraekkelig nødhjaelp kan nå frem til civilbefolkningen i Gaza.

Der er ingen steder for de mange civile, der er mast sammen i Rafah, at tage hen for at komme i sikkerhed. Og for dem, som uundgåeligt vil blive, vil det ende som en humanitaer katastrofe. ANTONY BLINKEN, USA’S UDENRIGSMINISTER

Indtil nu har Israel imidlertid fastholdt, at de ikke har lagt noget loft over, hvor meget nødhjaelp der kan komme ind, og at problemet snarere er nødhjaelpsorganisationernes evne til at distribuere hjaelpen.

Netanyahu står fast

Netanyahu har også insisteret på, at offensiven ind i Rafah er nødvendig for at besejre Hamas og eliminere resten af dens bataljoner, som stadig huserer her.

»Det håber jeg, at vi kan gøre med opbakning fra USA, men hvis nødvendigt vil vi gøre det alene,« sagde Netanyahu fredag i en udtalelse efter mødet med Blinken.

Han tilføjede, at Israel anerkender behovet for at evakuere den civile befolkning fra kampzoner og sørge for deres humanitaere behov.

»Det arbejder vi på,« sagde han.

Krigen begyndte den 7. oktober, efter at Hamas-militser massakrerede omkring 1.200 mennesker i et angreb mod israelske byer og kibbutzer og tog omkring 250 gidsler.