Socialborgmester: Min tålmodighed er brugt op
Vi mangler milliarder, hvis vi fortsat skal give samfundets mest udsatte borgere den hjaelp, de fortjener. Jeg selv og borgmestre fra hele landet har forsøgt at råbe regeringen op igen og igen, mens udfordringerne på socialområdet er vokset og vokset.
Men vores nødråb traenger ikke igennem Christiansborgs tykke mure, og det står efterhånden klart for enhver, at regeringen ikke har taenkt sig at tage ansvaret på sig og sikre, at kommunerne fortsat kan hjaelpe de allersvageste mennesker i vores samfund. Som socialborgmester i Danmarks største kommune kan jeg ikke laengere vente på, at regeringen vågner op og tager ansvar for socialområdet. Kommunerne bliver nødt til at tage ansvaret tilbage.
Jeg har derfor givet mig selv et frihedsbrev. Et frihedsbrev, der skal sikre, at vi i København kan udføre godt socialt arbejde og investere i de forebyggende og tidlige indsatser, vi ved virker. Et frihedsbrev, der saetter os fri af regeringens manglende initiativer og ambitioner. Et frihedsbrev, som er et løfte til borgerne om, at vi kommer til at udfordre regeringen og i højere grad bede om tilgivelse end tilladelse. Vi skal gå til kanten af loven. Socialområdet er under pres og har vaeret det i mange år. Stadigt flere har brug for vores hjaelp, og den efterspurgte hjaelp bliver mere kompleks. Vi skal med andre ord løse langt flere og mere sammensatte opgaver – men for den samme pose penge.
Helt konkret har kommunerne oplevet en udgiftsstigning på det specialiserede socialområde på 4,2 mia. kr. fra 2018 til 2022, og KL anslår, at udgifterne steg med yderligere 2 mia. kr. i 2023.
Resultatet er, at alle forebyggende og tidlige indsatser er sparet vaek. Det er det dummeste, man kan gøre, fordi forebyggelse og tidlige indsatser netop sikrer, at problemerne ikke vokser sig større.
Alligevel har de besparelser vaeret kommunernes eneste mulighed.
Det er regeringen og Christiansborg, der baerer ansvaret for, at kommunerne ikke har kunnet foretage de nødvendige investeringer på socialområdet. For socialområdet har laenge ligget i regeringens syltekrukke.
I regeringsgrundlaget lover regeringen for eksempel, at den vil gøre op med minuttyranni, men når der deles milliarder ud eller laves forsøg med at frisaette kommunerne, så er det aldrig de hjemløse, mennesker med handicap eller socialt udsatte aeldre, regeringen har i tankerne.
Med frihedsbrevet hjemtager vi ansvaret for socialområdet, nu hvor regeringen har kapituleret. Med frihedsbrevet i hånden skal vi genrejse socialområdet og bekaempe den krise, som socialområdet står i.
Det betyder, at vi vil gøre op med overimplementering, regelrytteri og håbløse procedurer og i stedet skabe rum til mere faglig frihed og nytaenkning.
Vi skal arbejde for, at det bliver nemmere for københavnerne at få den helt rigtige hjaelp, støtte og omsorg, uden at blive mødt med mistillid og kontrol. Og vi skal udfordre lovgivningen, men ikke bryde den.
Frihedsbrevet skal også gøre det muligt for os at foretage de nødvendige investeringer i forebyggelse og tidlige indsatser, som gør en forskel for samfundets udsatte, og som modvirker, at de får det vaerre.
Alt i alt skal vi skabe mere sikkerhed på socialområdet, men undgå at traekke på de andre velfaerdsområders ressourcer, for alle områder er under pres.
I Socialforvaltningen i København har vi taget hul på et omfattende analysearbejde, som skal vise, hvor der er brug for forandring og nytaenkning.
Og på baggrund af den kan vi tage de første samtaler om de udfordringer og valg, vi står over for.
Socialborgmester, (EL), København
Jeg har ikke en faerdig plan, og jeg har heller ikke alle løsningerne. Dem skal vi finde i faellesskab. Og gerne i dialog med mine kollegaer fra kommuner rundtomkring i landet, som står i den samme uholdbare situation.
Det er nu, vi skal traekke på hinandens erfaringer, nedbryde graenser og hjaelpe hinanden. For sammen kan vi løse meget mere.
Med frihedsbrevet varsler jeg et opgør med en tid, hvor vi venter på en redningskrans fra regeringen, for hvis den har vist noget de seneste år, så er det, at vi kan vente meget, meget laenge.
Og lad mig slå fast: Det at vi nu går forrest og med frihedsbrevet i hånden tager ansvar for at genrejse socialområdet, betyder på ingen måde, at hverken jeg eller mine borgmesterkolleger fra resten af landet accepterer, at regeringen lukker øjnene og fralaegger sig alt ansvar.
Men det er slut med at håbe og vente på hjaelp fra regeringskontorerne på Christiansborg.