Alternativet skylder svar på tre spørgsmål

I naervaerende avis skriver Alternativets to ordførere Helene Liliendahl Brydensholt og Christina Olumeko, at jeg skal »tørre øjnene«.

Opfordringen til mig om at duppe mine øjenkroge kommer på baggrund af et indlaeg, jeg skrev om rød kulturblindhed. Her fortalte jeg stille og roligt om en debat i folketingssalen den 23. februar i år, hvor Helene Brydsholt som Alternativets udlaendingeordfører gjorde det klart, at problemerne med den immaterielle integration – eller sagt på en anden måde: dominansadfaerd og herskerattitude – kunne løses med en mindre flygtningefjendsk retorik.

Selvom de to politikere anerkender, at mennesker, der kommer hertil, har et personligt ansvar for at tage det land til sig, som de aktivt har tilvalgt, så er hovedbudskabet ellers det saedvanlige: Det går rigtig godt med integrationen. Friheden er ikke under pres. Er der problemer, skyldes det primaert os selv. Budskabet katapulterer os straks tilbage til 1980’ernes udlaendingedebat. Men i stedet for at lade mit sure opstød fortsaette, kunne jeg godt taenke mig at få svar på tre spørgsmål fra Alternativet:

1. Den hollandske sociolog Ruud Koopmans har dokumenteret, at integrationspolitikken har vaeret virkningsløs på tvaers af de europaeiske lande, uagtet om den har vaeret socialdemokratisk, konservativ, liberal eller noget fjerde. Det, der har afgjort, hvordan det er gået med integrationen i de forskellige europaeiske lande, er, hvilke grupper af mennesker landene har taget imod. Hvis Alternativet anerkender dette, hvilke politiske konklusioner mener partiet så, man bør drage på baggrund af det?

2. For kort tid siden offentliggjorde Det Kriminalpraeventive Råd i Sverige en rapport, som dokumenterer, at dele af den svenske stat er infiltreret af klan- og bandekultur. F.eks. er politi, sagsbehandlere og embedsfolk med til at opretholde klanernes liv. Sverige er det land i Europa, som retorisk, politisk og økonomisk har vaeret mest generøst i sit møde med kulturer fra Mellemøsten og Nordafrika. Hvis Alternativet anerkender denne rapport, hvilke politiske konklusioner mener partiet så, man bør drage på baggrund af den?

3. Kigger man i publikationen ”Indvandrere i Danmark 2023” fra

Danmarks Statistik, så kan man hurtigt konstatere, at det er grupper med rødder i bestemte lande i Mellemøsten og Nordafrika, som ligger i bund på en raekke parametre. Indvandrere og efterkommere fra Syrien, Libanon og Marokko er markant overrepraesenterede i kriminalitetsog arbejdsløshedsstatistikkerne. Også selvom de har vaeret i landet i rigtig mange år. Kigger man på mennesker, der er kommet hertil fra lande som Sri Lanka, hvor folk også flygtede fra krig, er billedet et helt andet. Hvorfor mener Alternativet, at det er grupper fra de samme lande med de samme kulturer, som konsekvent tynger statistikkerne?

Kattelemmen for partier som Alternativet i integrationsdebatten er ofte at traekke diskussionen op på et abstrakt niveau. Afkoblet konkrete historier fra boligområder i Korsør og Hvidovre, afkoblet nationale statistikker og afkoblet europaeiske tendenser. Den form for privilegieblindhed er ikke venstreorienteret eller progressiv. Tvaertimod. Jeg glaeder mig over, at en masse skønne medborgere med ikkevestlige rødder bidrager til Danmark hver dag.

Går op i deres børns skole, tager ansvar i det danske foreningsliv og kaemper for at blive en del af vores land. Jeg vil altid kaempe for de menneskers ret til at blive behandlet ligevaerdigt og ikke udsaettes for diskrimination.

MF, (S)

Det aendrer bare ikke på, at vi står over for en kulturkamp, som minder om MeToo.

Første skridt i den videre rejse er, at Alternativet har modet til at svare på ovenstående spørgsmål.