Dansk fodbold har brug for tyske regler
En del danske fodboldklubber lader sig i jagten på mere kapital lokke til at saelge til investorer, for hvem sporten ikke taeller. Det kan få katastrofale konsekvenser for den enkelte klub – og for dansk fodbold.
Dansk fodbold kaemper med et stort problem. Det vrimler med udlaendinge, som har lyst til at købe sig ind i de danske klubber, og de fleste klubber er traengte og har brug for kapital, er der derfor en del, der har svaert ved ikke at lade sig friste.
Det er positivt, at pengestaerke udlaendinge vil hjaelpe danske klubber med økonomien, men det kan samtidig skabe kaempe problemer.
Investeringerne betyder nemlig, at klubberne overtager mere end 50 pct. af magten i de danske klubber, og dermed bliver klubberne sat uden for indflydelse i deres egen klub.
Det har det tyske fodboldforbund garderet sig imod. Her kan ingen eje mere end 49 pct. af en klub. Klubberne protesterede over denne regel, men forbundet naegter at aendre reglerne, og det var klogt. Det er netop sådan en regel, de danske klubber mangler.
Når klubberne bliver solgt, analyserer de køberne, som ofte kan vaere nok så sympatiske, men køberne erhverver også retten til at saelge klubben videre, og det er langt farligere, for hvem bliver de naeste ejere?
Det var det, Vejle Boldklub oplevede. Andrew Zolotko fra Moldova, som ejer Vejle Boldklub, vil gerne saelge klubben. Han har ejet den siden 2016, og han mødte en tyrker ved navn Cagdas Senyürek, der fortalte, at han ville skyde 375 mio. kr. i klubben. Zolotka mente, han med ham havde fundet en pengestaerk og seriøs køber.
Det viste sig dog at vaere en seriøs forbier.
Heldigvis opdagede Vejle Boldklub i tide, at der var ugler i mosen og fik ham smidt på porten, men klubben er stadig til salg, og hvordan undgår man nye useriøse købere?
De to hidtil vaerste tilfaelde på, hvor galt det kan gå med udenlandske ejere, er Jammerbugt og Esbjerg fB.
Jammerbugt blev opkøbt af tyskeren Klaus Dieter Müller fra Hannover. Han havde adgang til afrikanske fodboldtalenter og havde udset sig den nordjyske klub til at praesentere dem og saelge dem videre. Han fik et samarbejde med svenske Malmø FF, men havde ikke kapital til at udvikle klubben. Og inden Jammerbugt fik sendt Müller tilbage til Hannover, nåede forholdene at udvikle sig til en skandale, hvor afrikanske spillere pludselig mistede deres bolig og stod uden et sted at sove, og hvor lokale ikke kunne vride tilgodehavender ud af ejeren. I dag er Jammerbugt forvandlet til en jyllandsserieklub med udelukkende danske spillere.
Forventningerne i Esbjerg var også store i februar for tre år siden, da EfB sagde ja til at saelge klubben til amerikanere. Det så fint ud, men der gik ikke lang tid, før alt var kaos. Ansaettelsen af tyskeren Peter Hybala som cheftraener fik alt til at køre af sporet, og den amerikanske ejer, Paul Conway, bakkede op om traeneren i stedet for spillerne. Flere nøglespillere forlod Esbjerg, og Hybalas bizarre opførsel trak kedelige overskrifter.
Klubben kunne have haft Danmarks staerkeste spillermateriale med hjemmelavede spillere, men alt er blevet solgt, og pengene er brugt.
Lige nu kaemper vestjyderne med en rekonstruktion mod amerikanerne, og hvis det lykkes advokaterne at køre den i mål, kan klubben se frem til en sommer med oprykning og en fodboldklub tilbage på egne haender. Hvis det ender der, kan vestjyderne se frem til at blive fratrukket seks eller ni point, da det ligestilles med en konkurs, men i øjeblikket fører Esbjerg med 11 point, så det vil ikke spolere oprykningen. Og så er EfB formentlig kureret for udenlandske købere i nogen tid fremover.
Og listen med brogede historier fortsaetter: Jordan Gardner var en sympatisk klubejer i Helsingør, men trak følehornene til sig, og i dag er Helsingør på danske haender. Jeg mødte ham, da Helsingør førte 1. division, og han var rystet over de mange problemer i danske klubber med udenlandske ejere. Og så trak han sig til sidst.
Sønderjyske blev købt af nogle mystiske amerikanere. Robert Platek ejede også Spezia i Italien og
Casa Pia i Portugal. Det endte med nedrykning, og så trak amerikanerne sig og overlod ejerskabet til lokale Poul Davidsen.
Fremad Amager var ejet af en russer, som var bosiddende i Monaco, men er nu igen på danske haender, men har massive økonomiske problemer.
HB Køge ejes af Capelli Sport, der førte kvinderne til flere danske mesterskaber, men før denne saeson blev der svinget med sparekniven, og det kan koste kvindernes DM-titel, samtidig med at maendene er i nedrykningsfare i 1. division.
Naestved havde tyske ejere. Den tidligere landsholdsspiller Fabian Ernst var direktør og makker med Alex Quaye, som havde et fodboldakademi i Ghana. Nu er tyskerne vaek, og klubben er tilbage på lokale haender hos Peter Nielsen, søn af landsholdsspilleren Benny Nielsen, der skød Naestved op i Danmarks bedste raekke i 1971.
Aarhus Fremad og AB i 2. division har henholdsvis nigerianske og amerikanske ejere, og AaB har tyske investorer, som netop har erhvervet 50,5 pct. af ejerskabet i den traditionsrige nordjyske klub.
Tidl. sportsredaktør, Horsens Folkeblad
Når klubberne bliver solgt, analyserer de køberne, som ofte kan vaere nok så sympatiske, men køberne erhverver også retten til at saelge klubben videre, og det er langt farligere, for hvem bliver de naeste ejere?
AC Horsens er en af de seneste klubber, som lod sig friste af amerikanere. Folk i Horsens fik tilbudt store gevinster på deres aktier og stemte et salg igennem med stor majoritet. Amerikanerne kom med 25 mio. kr., som kom i AC Horsens’ pengekasse, og nu starter AC Horsens forfra med Martin Retov som ny traener og et bebudet masseindkøb til sommer.
Men der er retfaerdigvis også eksempler på ejerskaber, der har gavnet klubberne. FC Midtjylland fik hjaelp af Brentfords ejer, Matthew Benham, da klubben havde økonomiske problemer. Benham hjalp klubben på højkant og kunne traekke sig ud efter flere år, hvor FC Midtjylland kunne klare sig uden hans hjaelp. Milliardaeren Anders Holch Povlsen er ny investor i FC Midtjylland, og ham er mesterskabskandidaterne meget tilfredse med.
Brøndby har et fint samarbejde med sine udenlandske ejere. Fansene var meget skeptiske, men der har ikke vaeret de store problemer.
FC Nordsjaelland er meget begejstret for sine udenlandske ejere. Tom Vernon kom til og solgte videre til egyptiske Mansour Group.
Det har ført til et fint samarbejde om talentudvikling i Tom Vernons akademi i Ghana.
Og så findes der endelig klubber, som ikke lader sig lokke. AGF’s formand, Steffen Olesen, siger: »Der findes to klubber, som aldrig bliver solgt – AGF og Real Madrid.«
Med de kedelige eksempler, dansk fodbold allerede har oplevet, kan man frygte, at klubberne også fremover er parat til at saelge deres sjael for småpenge til fordel for en løsning, der kun baserer sig på økonomi. Det skulle gerne vaere det sportslige, der driver begejstringen, så det ikke er pengene, der er det vigtigste. Og med udenlandske ejere er der en risiko for, at nye ejere kun har fokus på pengene og på at skabe unge spillere, der kan saelges videre med fortjeneste.
Det øgede fokus på penge i dansk fodbold risikerer at gøre ellers traditionsrige klubber uvedkommende for medlemmer og fans. For hvordan skulle nye ejere kunne tilegne sig den samme begejstring, som de har dyrket gennem en lang årraekke - for nogles vedkommende naermest et helt liv?
Derfor skal dansk fodbold se til Tyskland efter regler, der kan skabe mere ro i ejerforholdene omkring klubberne i dansk fodbold.