Flere huse kan blive svaere at saelge

Priserne mellem land og by kan blive skaevvredet yderligere af EU-krav om energirenovering.

Nye EU-krav til danske boliger kan gøre endnu flere boliger naermest usaelgelige. Det sker, når der om få år kommer krav om et minimums-energimaerke i boliger. Lige nu ville mere end hvert femte hus til salg ikke kunne overholde kravene.

Fra 2030 er der lagt op til, at alle huse skal vaeret opgraderet til energimaerke E. I 2033 haeves kravet til D. Knap 24 pct. af husene til salg på Boligsiden.dk har et energimaerke E, F eller G. Direktivet er dog ikke vedtaget endnu, og der er fra flere sider lagt op til en blødere løsning uden minimumskrav.

»Energimaerkerne betyder, at mange af de aeldre huse, der ligger i en mindre landsby, og som ikke er renoverede, bliver naesten umulige at saelge. Det vil vaere alt for dyrt at bringe dem op på energimaerke D. Samtidig venter vi, at folk fortsat vil flytte ind mod byerne,« siger boligøkonom Mira Lie Nielsen fra Nykredit.

Så mange kan krav ramme

Ifølge Nordea kan 45 pct. af de danske boligejere stå over for krav om at energirenovere deres bolig, hvis den hårde version vedtages.

Boligøkonomisk

Videncenter vurderer, at huse med dårligt energimaerke ligger over hele landet, men at der er en overhyppighed af dem blandt de lidt billigere huse i provinsen. I saerdeleshed i landkommunerne.

»Det er selvfølgelig et problem, hvis huse med dårlig energistand ligger i områder, der i forvejen er pressede på boligmarkedet. Så vil landby-forholdet blive yderligere skaevvredet. Husene har ikke nødvendigvis en frivaerdi, der tillader lånefinansiering af istandsaettelser, og der kan vaere dårlig økonomi i at istandsaette et hus til 750.000 kr. for 500.000 kr.,« siger direktør Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter.

Han kalder det i det hele taget et problem, at der er en del boliger i Danmark, som

der ikke laengere er brug for, fordi jobbene er flyttet vaek, og de lokale industriarbejdspladser er erstattet af servicejobs inde i byerne. Lige nu er der 1.250 huse og landejendomme, som ifølge Boligsiden har vaeret til salg i mere end 771 dage.

Men selv i kommuner taet på jobbene i de store byer handles huse til kvadratmeterpriser lavere end i 2007. Det gaelder eksempelvis Holbaek, Naestved, Gribskov og Norddjurs. Her spiller manglende infrastruktur en rolle for prisudviklingen, fortaeller flere maeglere.

»Danmark er så lille et land, at det kan undre, at 75-100 km kan gøre så stor en forskel for boligmarkedet,« siger Mira Lie Nielsen.

I Norddjurs Kommune med hovedbyerne Grenå og Auning kan ejendomsmaegler Jacob Stensgaard, der er medindehaver af fire Nybolig-butikker i Norddjurs Kommune, godt genkende, at priserne stiger noget langsommere end i Aarhus. Og den udskaeldte letbane har ikke gjort meget for at løfte priserne. Til gengaeld falder priserne heller ikke saerlig meget, fortaeller han.

»Auning 30 km fra Aarhus tiltraekker nogle af dem, der gerne vil spare 1,5 mio. kr. i forhold til Aarhus og få et nybygget hus. Grenå har ikke så mange pendlere til Aarhus, men får løbende tilflyttere fra resten af kommunen. Og så er der nogle små lokalsamfund, hvor det kan vaere meget svaert at saelge, hvis det ikke lykkes at holde fast i skolen og supermarkedet,« siger Jacob Stensgaard.

Godt halvdelen af de 25 kommuner, hvor kvadratmeterpriserne er lavere end toppen i 2007, ligger i Region Sjaelland. Omvendt er priserne steget i Region Hovedstadens kommuner udover i Gribskov, Halsnaes og Frederikssund.

Tredeling af priserne

Ejendomsmaegler og partner i Home Helsinge-Graested Kenneth Grøndahl taler om en tredeling af priserne mellem byerne Graested, Gilleleje og Helsinge.

»Gilleleje nyder godt af herlighedsvaerdierne taet ved havet og med mange kulturtilbud. Mens Helsinge er kommunens hovedby og den sydligste i forhold til København, S-tog og motorvej. Og så er der Graested, som rammes hårdt af dårlig infrastruktur. Det tager for lang tid at komme ind til København. Derfor er der faerre købere, og de forventer at betale 10-15 pct. lavere priser i Graested end i Helsinge,« siger Kenneth Grøndahl.

Han vurderer, at en udvidelse af Hillerødmotorvejen er den største enkeltfaktor, der ville gavne Gribskov Kommune.

»Men selvom priserne er lavere end toppen i 2007, så kan de altså sagtens vaere steget paent på kortere sigt. Siden 2015 er kvadratmeterpriserne i Graested steget omkring 60 pct.,« siger han.

I Naestved peger ejendomsmaegler og indehaver af Nybolig Naestved Morten Laj Grønlund også på infrastrukturen.

»Prisudviklingen går ikke så staerkt i flere af de små samfund, fordi børnefamilierne ikke bosaetter sig der, når for eksempel købmanden eller skolen lukker. 4700Naestved opleves som attraktiv, og her er prisudviklingen langt bedre. Men det vil uden tvivl styrke hele området med en motorvej ind til Naestved. Vi håber, at den snart bliver en realitet,« siger Morten Laj Grønlund.

Energimaerkerne betyder, at mange af de aeldre huse, der ligger i en mindre landsby, og som ikke er renoverede, bliver naesten umulige at saelge.

MIRA LIE NIELSEN, BOLIGØKONOM I NYKREDIT