Frivaerdijagt eller billig bolig – overvej disse ting, før du køber

Laes boligeksperternes tips til, hvad man bør overveje, uanset om man køber i en kommune med stor vaerdistigning på boliger eller i en uden de store bevaegelser.

Bør man som ung familie klemme sig ind i en tovaerelses ejerlejlighed i storbyen de første 10 år i håb om at vinde i frivaerdilotteriet? Eller er det klogere straks at bosaette sig 75-100 km vaek i en mindre by til lavere priser og med mere plads, men med risiko for, at boligen aldrig stiger saerligt i vaerdi?

Boligeksperternes første svar på det spørgsmål er, at man ikke skal se på sin bolig som en investering.

»Men det er klogt at holde på sin bolig i københavnsområdet, hvis man skulle blive udflyttet. Ikke af hensyn til børnenes skole eller adgangen til caféer. Nej, fordi du vil vaere sat langt bagud på det storkøbenhavnske boligmarked efter fem år i Sydjylland. Måske kan du slet ikke komme ind igen,« konstaterer Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

Lige nu koster en 150-160 m2 stor villa bygget inden for de seneste fem år ca. 6,5 mio. kr. i Herlev og ca. 3 mio. kr. på Sydals. En tilsvarende villa i Helsinge kan fås for 4,6 mio. kr.

Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann konstaterer, at danskerne prioriterer at bo godt. Derfor bør et boligkøb vaere drevet af lyst og ikke af investeringshensyn. Hun mener ikke, at man behøver at gå glip af en vaerdistigning, selvom man bor i en kommune uden saerlig prisudvikling på huse. En billig bolig på landet kan nemlig give råd til løbende at spare op ved siden af, eksempelvis på aktiemarkedet.

»Her vil man blive beskattet af et eventuelt afkast, mens gevinsten er skattefri på boligmarkedet, hvis man selv har boet i boligen. Til gengaeld er der store omkostninger forbundet med køb og salg af ejerboliger, ligesom der er udgifter forbundet med at eje dem, for eksempel ejendomsvaerdiskat og grundskyld,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Husk realiteterne

Boligøkonom Mira Lie Nielsen siger, at det er vigtigt at vaere bevidst om realiteterne, når man bestemmer sig.

»Ingen kan love dig penge på lommen efter 10 år i København. Og du kan vaere heldig at få en gevinst i den lille provinsby. Men de senere år har 5-10 år i København givet mulighed for at laegge en stor udbetaling, når parcelhuset med god plads skal findes. Priserne i København skal nok stige over tid, men man kan vaere tvunget til at blive boende laengere end ønsket,« siger Mira Lie Nielsen.

Hun siger, at hvis du vil have penge med, når huset i provinsen engang skal saelges, så skal du sørge for at nedbringe din gaeld ved at betale af på realkreditlånet. Og skal du blot bo nogle år i en mindre provinsby, skal du taenke dig om og måske undersøge lejemarkedet, inden du køber.

I Arbejdernes Landsbank advarer privatøkonom Brian Friis Helmer mod at spekulere over en mulige vaerdistigning som største argument for, hvor man vil bo.

»Det tror jeg nu også, at de faerreste gør. Du risikerer desuden at købe på toppen, så du ikke får nogen frivaerdigevinst at flytte med. Det er simpelthen for risikabelt at basere boligkøbet alene på forventning om en prisstigning,« siger Brian Friis Helmer.