Bankmand bortvist for at stjaele fra kunderne: Nu er han forsvundet
Siden det tirsdag kom frem, at direktøren for Skjern Banks filial i Bramming er bortvist og politianmeldt for at stjaele fra sine kunders konti, har end ikke hans allernaermeste set ham.
Mandag aften kunne filialdirektørens bedste ven maerke, at noget var galt.
»Hvad fanden er der galt med dig?,« spurgte han.
Bankmanden havde slettet sin Facebook-profil og var kørt ud forbi sin kaereste, som er revisor, og havde kort for hovedet gjort det forbi. Han virkede stresset.
»Jeg har vaeret i Bilka,« svarede han vennen, som syntes, det var et maerkeligt svar.
Klokken 20.03 lagde de to røret på, og siden da har de ikke talt sammen.
Heller ikke bankens ledelse, hans gamle mor eller hans nu tidligere kaereste ved, hvor han er.
Moren – irritabel og i Filaklipklapper foran sit landsted – ved »lige så lidt som alle andre«. Ekskaerestens øjne er – her flere dage efter at bortvisningen blev meldt ud i JydskeVestkysten – stadig meget røde.
Ingen forstår det.
Han var »så dygtig« og »utrolig rar«, siger mange i Bramming, hvor han var frivillig traener i sønnens fodboldklub, sponsorerede motionsløb og foreningsliv og skabte med sin lille filial desuden så paen en årlig vaekst, at dens lokaler på Storegade for tiden er ved at blive bygget større.
Lokal kandidat for De Konservative har han såmaend også nået at vaere.
Stresset var filialdirektøren formentlig, fordi han tidligere samme mandag var blevet meldt til politiet for at stjaele fra flere af sine kunders konti og kort efter derfor bortvist fra Skjern Bank.
»Vi lagde bortvisningen i hans e-boks,« siger bankens adm. direktør, Per Munch, som selv havde gjort ham til filialdirektør i en ung alder – og vaerdsat ham som menneske og som medarbejder.
I dagevis havde Per Munch forsøgt at få fat i ham for at sige det til ham selv. Men nu så han sig nødsaget til at handle af hensyn til bankens forpligtelser og gode ry.
En til to millioner kroner var blevet stjålet, anslår han, »som kunderne selvfølgelig får tilbage«.
Andre kilder fortaeller, at banken – i henhold til regulativer strammet op efter finanskrisen – logger alt, hvad de ansatte foretager sig på bankens computere. Den bortvistes bagkatalog er nu angiveligt ved at blive set igennem for uregelmaessigheder af kollegaer i banken, hvor han var så populaer, at der efter sigende blev graedt, da hans mulige forbrydelse blev kendt.
Konstitueret chef er tavs
Den konstituerede chef for banken afviser i de midlertidige lokaler på den modsatte side af Storegade at sige noget som helst. Da Finans’ udsendte tilfaeldigt møder ham igen senere, står han og ryger og ser et tog køre forbi, ligesom hans bortviste forgaenger plejede at gøre.
»Jeg undrer mig over, at du stadig er her,« siger han, som ellers intet ønskede at sige.
Der bliver talt om sagen i Bramming, hvor den er som et mysterium for dem, der drikker kaffe ved bassinkanten i svømmehallen tidligt om morgenen, og som vender den i mørket ved boldklubbens baner.
Den gode mand. Måske er der en god forklaring.
Sådan siger en erhvervsdrivende efter 18 huller på Kaj Lykke Golfklub, hvor filialdirektøren var begyndt for nylig. Som flere gode venner siger, havde han ingen spillegaeld, intet misbrug, ingen fjender.
Sidder han på en strand?
Hans parcelhus er højt belånt, fremgår det af offentlige registre, men slet ikke i en grad, som burde bekymre en filialdirektør. Klog kalder mange ham, og den slags opdages. Så hvorfor?
En bekendt så ham køre ud af byen i vestlig retning.
»Hvis han har forladt landet, finder man ham aldrig,« griner han.
Måske er han startet forfra på en strand langt borte fra Bramming?
Det kan også vaere, han er blevet hacket, spekuleres der i en af de frisørsaloner, som der er naesten lige så mange af i Bramming, som der er frisurer.
Måske er han uskyldig.
Det var der en bankmand i en lignende sag i Esbjerg for mange år siden, som viste sig at vaere.
I så fald ville Skjern Bank stå til at skulle betale en meget høj erstatning for at have ødelagt en mands liv. Og uskyldig er man, indtil man er dømt, mindede ejeren af Din Tøjmand forleden folk om.
Ingen aner, hvor han er. Nogle frygter det vaerste. Formanden for HHI, handelsforeningen i Bramming, Jan Bruun, synes, at det hele er »utrolig trist«, siger han bekymret i sit parcelhus, som han i sin tid købte af den bortviste bankmand.
Det er synd for Bramming, siger han. Via foreningen har han promoveret det gode liv i byen i små videoer med tilsat muzak på Facebook. I én går en forretningsmand målrettet gennem stationsbygningen, ser på sit ur og stiller sig på perronen.
»Milevidt fra skyhøje huspriser,« står der om Bramming, som også har et andet slogan på et skilt ved en indfaldsvej: »En frisk handelsby«.
Byen ligger ifølge Bruun perfekt – »lige ved motorvejen, lidt øst for Esbjerg og ret taet på Trekantsområdet. Den har en fantastisk infrastruktur og mange gode virksomheder.«
Han naevner bl.a. Bramidan, som presser baller af pap, og en raekke teknologivirksomheder.
»Men isaer er det synd for banken og kunderne,« understreger han.
»Og for den bortviste. Man gør jo ikke sådan noget, uden at der ligger en trist menneskelig historie bag.«
Han har knebet en tåre, fortaeller han. To gange tidligere har han som bestyrelsesformand vaeret taet på lignende sager, »og det var hver gang det vaerste, jeg har vaeret med til«.
Finans kender, som alle i Bramming, navnet på bankmanden. Vi kan heller ikke få fat i ham.
Man gør jo ikke sådan noget, uden at der ligger en trist menneskelig historie bag. JAN BRUUN, FORMAND FOR HHI, HANDELSFORENINGEN I BRAMMING
Ved du noget? Så skriv til Magnus Boding på boding@jp.dk eller på telefon 26221607.