HVAD MED BAGEFTER?
Woody Allen blev engang spurgt om sit forhold til døden, og efter en kort taenkepause svarede den klarinetspillende filminstruktør:
»Jeg er ikke bange for at dø. Jeg vil bare helst ikke vaere der, når det sker.«
Det giver god mening.
Det er vel de faerreste, der for alvor har lyst til at vaere en del af deres egen død, ligesom mange af os indimellem har det lettere anstrengt med overhovedet at taenke på, at vi en dag skal herfra.
Men det skal vi. Og det gaelder alle. På den måde er døden en meget demokratisk størrelse.
Naeste skridt er så at forholde sig til, hvad der sker bagefter.
Det er det store spørgsmål. Også for Laura Engstrøm. Den 52-årige journalist og forfatter har skrevet bogen ”Hentet af lyset”, der handler om naerdødsoplevelser, dødslejefaenomener, og hvordan man forliger sig med tilvaerelsens sidste farvel.
En bog, der begyndte at rumstere i hende efter en saerlig oplevelse, hun havde, da hendes far døde for seks år siden.
Han var indlagt på hospitalet, og da han havde trukket vejret for sidste gang, kom sygeplejersken ind på stuen og åbnede rituelt vinduet, så »sjaelen kunne flyve ud«. Efterfølgende sad Laura Engstrøm alene tilbage og kiggede på sin far i nogle tavse minutter, inden hun begyndte at synge salmen ”Lysets engel går med glans”.
Og da de sidste strofer havde forladt hendes mund, skete der noget.
»Pludselig så jeg en lysgnist ud for hans ansigt, hvori jeg i et splitsekund kunne se min afdøde onkels ansigt. Det står meget klart, at han smilede stort. Han var ellers en meget deprimeret mand til sidst,« fortaeller Laura Engstrøm i dagens JP Bøger.
Hun spekulerede på, om onkel Mogens var kommet for at hente hendes far, og oplevelsen sendte forfatteren ud på en laengere researchrejse, som åbenbarede, at hun langtfra stod alene med den slags oplevelser.
»Det viste sig at vaere utrolig almindeligt at opleve et eller andet usaedvanligt omkring dødsfald,« fortaeller Laura Engstrøm, der undervejs i arbejdet med den nye bog har talt med mange mennesker, der har haft lignende oplevelser, ligesom hun har mødt flere folk med naerdødsoplevelser.
Det viste sig at vaere utrolig almindeligt at opleve et eller andet usaedvanligt omkring dødsfald.
En af dem er den kendte norske komiker Jon Schau, som mistede livet to gange under et hospitalsophold i 2004.
I Laura Engstrøms bog fortaeller han om lyset, ud af kroppen-oplevelsen og den altomsluttende kaerlighed, der mødte ham på den anden side.
En oplevelse, som forandrede nordmanden:
»Jeg blev aldrig den samme Jon Schau som før. Når jeg stod på scenen, kom der mange tårer, og jeg tror, publikum oplevede det som meget maerkeligt. I stedet begyndte jeg at tale om det, der var meget vigtigere for mig. At jeg ikke laengere var bange for at dø, og det var en stor opdagelse, at døden ikke er farlig og ikke uhyggelig. Der er intet at vaere bange for,« fortaeller komikeren.
Men selv om der ikke er noget at vaere bange for, ja, så kan døden stadig godt stå som en sort skygge bag kaelderdøren i ens underbevidsthed. Bare spørg
Woody Allen.
Til gengaeld er der ofte noget befriende i at saette ord på de ting, man frygter. Og forholde sig til dem. Det er også en af pointerne i dagens interview med Laura Engstrøm.
God laeselyst.