Overgangsalderen på vej ud af skammekrogen
De er over alt. Kvinder på vej i overgangsalderen, kvinder midt i den, kvinder på den anden side. Andre steder har litteraturen laenge talt om udfordringerne. Nu bliver de endelig genstand for opmaerksomhed herhjemme. Men Lotte Kaa Andersens nye bog glemmer at se på faenomenet med andre end de privilegerede kvinders øjne.
Om det virkelig forholder sig sådan, at Lotte Kaa Andersen oplevede et frontalsammenstød med overgangsalderen, bedst som Mette Frederiksen gik på nationalt tv og lukkede landet ned i marts 2020, er ikke til at vide.
Men som retorisk og metaforisk greb i forfatterens undersøgelse af sin egen personlige overgangsalder og overgangsalderen som en faelleskvindelig erfaring, fungerer sammenligningen mellem det nedlukkede land og den nedlukkede krop effektivt.
For det føltes som en nedlukning for Lotte Kaa Andersen, når svedeturene overmandede den på det tidspunkt 52-årige forfatter. Kroppen satte ud, og sammen med den absurde historiske situation blev oplevelsen naesten til en »mytisk haendelse«.
”Velkommen til overgangsalderen” var titlen på en DR-dokumentar, der løb over skaermen sidste år, og det er en netop sådan en tvivlsom og kompleks velkomst, Lotte Kaa Andersen indbyder til med sine personlige fortaellinger i bogen ”Mit hemmelige liv”, der baerer undertitlen ”Personlige fortaellinger om overgangsalder og kvindeliv”.
Med den nye bog skriver forfatteren sig ind i en saerlig britisk og amerikansk tendens med såkaldte menopause memoires – altså overgangsaldererindringer – som på rekordtid er blevet et bestsellerfaenomen i det, den engelske køns- og medieforsker Deborah Jermyn har identificeret som »en kulturel konfrontering og adressering af overgangsalderen«.
Andre af hendes kolleger mener ligefrem, at overgangsalderen i Storbritannien har tilkaempet sig så stor popularitet, at den er blevet the new hot.
Ud af skammekrogen
Overgangsalderen er virkelig på vej ud af skammekrogen. I hvert fald hvis man skal tro både Lotte Kaa Andersen og den staedige strøm af bøger, tv-serier, podcasts og someprofiler, der tager livtag med menopausen og perimenopausen
Det er svaert ikke at forstå denne bevaegelse som relateret til de mange beretninger om moderskab og kvindelig seksualitet, der i løbet af de senere år har kastet lys over tidligere forsømte dele af kvindelivet. Og det føles befriende, at denne samtale endelig bliver taget offentligt og med et så insisterende krav på eksistensberettigelse, at ingen laengere kan vaere i tvivl om, at overgangsalderen findes.
Lotte Kaa Andersen selv er dybt uforberedt på det, der venter, og rejser det samme undrende spørgsmål, som så mange andre kvinder før hende har stillet: Hvorfor er det ikke noget, vi taler om?
Jeg kan ikke lade vaere med at taenke på britisk-canadiske Rachel Cusks vidunderlige moderskabsberetning ”Et livsvaerk” (2001), hvor hun reflekterer over, hvordan hun som ung mor ikke anede en pind om at vaere mor. Hvorfor har hun ikke fået noget at vide, spørger hun retorisk undervejs i bogen og svarer selv, at det har hun nok også.
Hun har bare ikke gidet at lytte.
Sådan er det nok også med overgangsalderen, der som moderskabet – og andre specifikt kvindelige erfaringer – kan virke fremmed og irrelevant. Lige til man selv står med et hylende spaedbarn eller ligger søvnløs på grund af hormonelle hedeture. At der bliver skrevet en bog som ”Mit hemmelige liv” er med til at gøre det hele knap så mystisk og hemmeligt.
De privilegeredes problem
Lotte Kaa Andersen bruger sig selv i teksten, og det er både bogens styrke og svaghed.
Det fungerer rigtig godt, når hun tager os med ind i kroppen og konkret fortaeller, hvordan det føles at kraeve østrogen i en grad, så man ikke kan fungere uden. Og selvom visse digressioner bliver lige lovlig langtrukne, er det i disse dele af bogen, forfatteren er bedst.
Andre steder bliver den personlige forankring en haemsko. Som når vi skal med på vinterbadebroen i Gentofte eller ud at kigge på københavnsk herskabslejlighed. Hvis der
Boganmeldelse
MIT HEMMELIGE LIV – PERSONLIGE FORTAELLINGER OM OVERGANGSALDER OG KVINDELIV
Faglitteratur
Forfatter: Lotte Kaa Andersen
Sider: 272
Pris: 300 kr.
Forlag: Politikens Forlag er noget, tidens personlige overgangsalderlitteratur er blevet kritiseret for, er det netop, at det i meget høj grad bliver fremstillet som en udfordring for den hvide (cis)kvinde fra den privilegerede øvre middelklasse.
Her kan kvinderne »møde overgangsalderen med åben pande«, som det lyder i ”Mit
Iden tilsyneladende endeløse raekke af forsøg på at genoplive titler fra forlagets magtfulde bagkatalog er Gyldendal nu nået til tre klassikere af Hans Scherfig: ”Det forsømte forår”, ”Den forsvundne fuldmaegtig” og ”Idealister”. Som Pontoppidan, Blixen og Ditlevsen skal Scherfig nu se, om han kan bestå testen:
Vil nye generationer laese med? Er der stadig liv i litteratur fra dengang, farfar var dreng?
Svaret vender vi tilbage til. Først skal vi lige omkring forfatteren.
Hans Scherfig var søn af en direktør fra det bedre københavnske borgerskab og gik derfor i gymnasiet med andre fra samme kaste, der planmaessigt skulle ekspederes videre mod samfundets privilegerede luftlag.
Selv blev Hans Scherfig forfatter og maler med udtalt forkaerlighed for savannens dyr. Og kommunist.
Han var vel derfor egentlig taet på at vaere definitionen på en sammensat person. Med alt, hvad det indebaerer af selvmodsigelser og omverdenens stille undren.
For begavet var han, men som højt profileret medlem af Danmarks Kommunistiske Parti veg han ikke en tomme fra sin ideologiske plads, hverken under Stalins udrensninger i 1930’erne, eller da Sovjetunionen kvaste et oprør i Ungarn i 1956, som fik flere af hans trosfaeller på andre tanker.
Manden med de staerke briller kunne – eller ville – ikke se håret i den røde suppe. Og det var saert. For størstedelen af hans forfatterskab er gennemsyret af en indlevende samfundskritik.
Tommetyk samfundssatire
Allerede fra sin debut i 1937, ”Den døde mand”, valgte Hans Scherfig kriminalgenren som motor for sine budskaber. Det samme gaelder for de tre genudgivelser, hvor den mest kendte, ”Det forsømte forår”, byder på et giftmord på lektor Blomme på Scherfigs egen skole, Metropolitanskolen.
Gennem generationer har romanen vaeret