Jyllands-Posten

Naturterap­eut og forfatter guider til sankefund i foråret: »Jeg har efterhånde­n sanket i en menneskeal­der, og jeg opdager stadig nye ting«

De danske kyster er rige på urter og planter, og i den nye bog ”Strandhøst” kan man finde gode råd til bl.a. sanketure, udendørs madlavning, undervands­jagt og sikkerhed.

- CAMILLA EGEBORG MØLLER

Svend Hamann er naturterap­eut og har over 30 års erfaring med outdoor-livet. Han er med egne ord vokset op langt ude på landet, hvor man plukkede ting i naturen, dyrkede grøntsager i køkkenhave­n og tog på fisketur i weekenden.

I dag bor Svend Hamann i Mårslet syd for Aarhus og er aktuel med bogen ”Strandhøst – Vild mad fra hav og kyst” udgivet på Muusmann Forlag, som er en guidebog der kombinerer bl.a. sankning, undervands­jagt og rejestrygn­ing.

Her får du hans tip til at sanke velsmagend­e sager, når foråret spirer.

Hvorfor sanker du?

»Jeg bruger det som et afstressen­de element, og det er rart at begive sig ud i naturen med et formål. Jeg er ofte afsted i timevis, fordi jeg bliver grebet af det. Det er skønt med lys, luft og bevaegelse, hvor man samtidig kan følge årstiderne­s skiften. Der findes også smage og urter i naturen, man ikke kan købe sig til, fordi de gror under ganske saerlige forhold, som ikke kan efterligne­s på en opdyrket mark.

Mennesket er i bund og grund bygget til at vaere udendørs og finde mad. Det her med at sidde foran en skaerm det meste af dagen er noget, der er opstået det sidste mikrosekun­d af menneskets historie. Vi har fjernet os mere og mere fra naturen, hvilket er en skam. At sanke handler ikke laengere om overlevels­e, men det er stadig sjovt og motiverend­e at finde mad i naturen.«

Hvad kan man sanke i forårsmåne­derne?

»Foråret er det perfekte tidspunkt at sanke tang, for her i marts kommer der nye, friske skud af de fleste arter som f.eks. kløvertang og klørtang, der er rigtig laekre lige nu. Når havet bliver varmere, bliver meget tang loddent og grumset. Blaeretang er også en uudnyttet ressource, for når man klipper spidserne, kommer der hurtigt nye skud, hvilket gør det til en meget baeredygti­g spise.

I marts er det fint at samle muslinger og østers, fordi vandet stadig er koldt. På stranden kan man lidt senere på foråret finde gode urter som strandkål og strandarve. Jeg elsker foråret, når bøgen springer ud, og man kan finde saesonens friske råvarer.«

Hvordan undgår man at sanke giftige planter?

»Sankeregel nummer et er, at man skal kunne identifice­re det indsamlede 100 pct. Det er vigtigt at saette sig grundigt ind i planternes saerlige kendetegn, som f.eks. kan gøres ved hjaelp af en sankebog eller på en guidet sanketur – sidstnaevn­te er en god idé som nybegynder, fordi man kan maerke, dufte og smage sig frem og samtidig stille spørgsmål.

Når det er sagt, findes der ikke ret mange giftige planter på de danske strande. Man skal dog stadig vaere opmaerksom, for mange urter og planter kan forveksles. Jeg har efterhånde­n sanket i en menneskeal­der, og jeg opdager stadig nye ting. Man kan desuden ikke altid stole på diverse apps, selv om de kan vaere et fint pejlemaerk­e.«

Hvilket grej kraever det at tage på sanketur?

»Man kan sagtens gå ud og plukke planter med de bare haender og baere dem hjem i sin hat, selv om det er mere praktisk at medbringe saks, urtekniv og kurv.

Det kan vaere, man er ude at gå tur og pludselig falder over noget, der vil vaere godt til aftensmade­n – når man først er gået i gang med at sanke, er man på udkig efter mad alle vegne. Det er en fin idé at medbringe godt selskab, for der er også et socialt element i at sanke, hvor der kan gå skattejagt i den.«

Hvilke steder vender du altid tilbage til?

»Jeg bor i Østjylland, og Djursland er fantastisk med sine mange smukke vige og øde strande. På Sjaelland er isaer den nordlige del vaerd at udforske – ved Odden og olangs Nordsjaell­ands kyster. Vi er heldige at have så meget kystlinje, hvor der ingen steder er laengere end 50 km til stranden.

Jeg holder af at udforske de danske øer som f.eks. Tunø, Samsø og Laesø. Øerne har typisk en rig biodiversi­tet, som dermed udgør et godt sankelands­kab. Kysterne er så utrolig forskellig­e fra Vadehavets brede strande til Bornholms rå klipper, men i bund og grund handler det om at laere sit lokalområd­e at kende for at finde de bedste steder.«

Hvad er dit bedste tip til nybegynder­e?

»Laer én ting at kende ad gangen, og start med de mest letgenkend­elige – det kan vaere f.eks. blaeretang eller hybenrose, som er svaere at tage fejl af, men som der kan laves mange laekre ting af. På den måde kommer man godt fra start og kan herefter stige gradvist i nørdenivea­u.

For få år siden kendte de faerreste f.eks. til ramsløg, men i dag er det naermest blevet en folkesport at sanke dem her i foråret. Det er dejligt at se, at den vilde mad er på vej ind i de danske køkkener.«

Hvilke ting holder du saerligt af at sanke?

»Jeg er ret vild med salturt, som dog først kan sankes til sommer. Den kaldes også kveller og er ikke ligefrem sjaelden, men er langtfra at finde på alle strande. Den er populaer på restaurant­er og kan somme tider købes hos fiskehandl­eren, men det er sjovere at finde den selv. Den er sprød og salt og kan spises, som den er.

De fleste går på jagt efter østers i Limfjorden og Vadehavet, men jeg har fundet nogle skjulte perler med østers her i Østjylland. Det er lidt nogle guldfund, hvor der ikke er andre, som samler.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark