Danskerne køber ikke påskens budskab: »Det har vist sig at vaere en smule komplekst at formidle«

Danskerne vaelger kirken fra til påske, der ifølge en biskop ellers er kristendommens største maerkedag. Ifølge kommunikationsekspert Anna Thygesen er det dog ikke så underligt, at kirkebaenkene står tomme i forårshøjtiden.

Når kirkeklokkerne ringer ind ved påsketid og praesten står klar i den sorte kjole, er det ikke hvilken som helst praediken, man bliver inviteret indenfor til. For påsken er kristendommens absolut vigtigste højtid. Det fortaeller Viborg Stifts biskop, Henrik Stubkjaer.

»Påsken er og bliver kristendommens vigtigste højtid, for det er i påsken, Jesus gennemspiller hele evangeliets drama,« siger han.

Men trods det vigtige nedslag i bibelhistorien er fremmødet til gudstjenesten påskedag beskedent. Og isaer hvis man sammenligner med gudstjenesten den 24. december.

Det oplyser Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter til Jyllands-Posten, der dog kun har konkrete tal fra Viborg Stift, da det er det eneste stift, der konsekvent opgør og offentliggør tal for gudstjenester på de enkelte dage.

Ifølge den seneste opgjorte taelling fra 2022 var der naesten seks gange så mange til gudstjeneste juleaftensdag som til gudstjeneste påskedag.

Mens lidt over 63.000 fyldte kirkebaenkene den 24. december, var der kun knap 11.000 fremmødte til gudstjeneste påskedag i Viborg Stift.

Naesten samme antal gik i kirke 1. søndag i advent.

Faktisk er påskegudstjenesten for laengst blevet overhalet af allehelgensdag, som falder den første søndag i november. Den dag fik mere end 13.000 fra Viborg Stift i kirke.

For negativt

Selv om biskoppen glaeder sig over, at allehelgen har vundet kirkegaengernes hjerte, aerger han sig over, at kirkerne ikke lykkes med at få flere til gudstjeneste påskedag. Påsken gemmer nemlig på et stort potentiale.

»Flertallet har endnu ikke opdaget, hvor saerlig påskegudstjenesten er. Med evangeliets drama gennemgår vi livets helt store følelser i kompakt form,« laegger Henrik Stubkjaer ud.

Han følger hurtigt op med en forklaring på, hvorfor påsken kan få alle de følelser og stemninger frem:

»Der er følelsen af forventning ved indtoget til Jerusalem på palmesøndag, som bliver efterfulgt af fuldkommen kaerlighed på skaertorsdag. Da Jesus bliver taget til fange og disciplene faldt i søvn, mens Peter fornaegter ham, formuleres der et svigt. Og så kommer mørket og sorgen, da han dør. Men så ender det hele med opstandelsen og følelsen af håb påskesøndag,« fortaeller Henrik biskoppen.

Ifølge ham er det derfor en fortaelling, vi alle kan spejle os i, og som reflekterer vores alles liv. Han medgiver dog, at der i påskens budskab er lige lovligt mange ting at skulle forholde sig til.

»Påskens store budskab er håb og lys. Det er noget, vi alle har brug for. Og det lyder jo som et enkelt budskab, men det har vist sig at vaere en smule komplekst at formidle,« lyder det fra Henrik Stubkjaer.

Spørger man kommunikationsekspert og indehaver af WeDoCommunication, Anna Thygesen, er kompleksiteten af påskens budskab også en del af forklaringen.

»Vi har vaennet os til, at hvis vi skal samles om noget, skal det vaere om glaede. Og der er også glaede i påsken, for selv om det er trist, at Jesus blev korsfaestet, ligger glaeden i, at han genopstod og satte os allesammen fri. Men den tror jeg ikke, folk køber,« siger hun og tilføjer:

»Julen bliver modsat påsken betragtet som et glaedens budskab, fordi Jesus blev født. På trods af at det skete under det, man vel kan kalde lidt maerkelige omstaendigheder set ud fra en rationel tankegang, er det stadig nemmere at forholde sig til end Jesu korsfaestelse og genopstandelse. Langt de fleste danskere er kulturkristne, så de lette og umiddelbart glade budskaber vinder.«

Påskeliljer og mere drama

Biskoppen er dog ret sikker på, at det ikke kun er formidlingen af budskaber, som påvirker tallene i en kedelig retning. Ifølge ham skyldes det nemlig også fysiske omstaendigheder. Modsat julen, hvor

Fortsaettes