Tis, tabu og totalitaere tendenser: »Satire gør os opmaerksomme på eksisterende farer i samfundet«
Satirisk musicalhit om tis og en absurd fremtid opføres på Østre Gasvaerk Teater med Kurt Ravn i hovedrollen. Selv har han aldrig oplevet noget lignende. Men absurditeterne stopper ikke her. For musicalen har ligeledes allieret sig med Søren Brostrøm for
Forestil dig en dystopisk fremtid, hvor klimakatastrofen har forårsaget ekstrem tørke, og vandmangel banker på døren. Forestil dig også, at de omstaendigheder har skabt et samfund, hvor hver eneste tissetår kapitaliseres, fordi det kun er tilladt at bruge de offentlige toiletter mod betaling.
Alt det er omdrejningspunkt for musicalen “Urinetown”, der havde premiere på Østre Gasvaerk Teater fredag d. 22 marts og som spiller frem til midt april.
Musicalen havde urpremiere på Broadway tilbage i 2001, men her 23 år senere er den stadig relevant, mener Kurt Ravn, der spiller hovedrollen i opsaetningen på Østre Gasvaerk.
»Den kunne lige så godt vaere blevet skrevet i dag, når man taenker på den klimakrise, vi står over for lige nu. Den er meget aktuel i 2024, hvor det jo ikke er helt ude i skoven, at vi en dag i en naer fremtid må styre vandforbruget. Det er praecis det, musicalen laegger op til, men selvfølgelig stillet meget mere grotesk op,« fortaeller den 76årige skuespiller.
Går til den yderste graense
Kurt Ravn spiller rollen som Mr. Cladwell, der er entreprenøren, som har monopol på alle de offentlige toiletter.
Han kan derfor skrue prisen for et toiletbesøg op uden problemer. Og også den del giver ekko til virkeligheden, mener han.
»Det minder på mange måder om det, vi så med krigen i Ukraine og energikrisen, hvor el- og gaspriserne røg i vejret, og mens nogle tjente styrtende på det, var det nødvendigt for andre at rationere,« siger han.
Skuespilleren oplever allerede, at der er en bevidsthed i den offentlige debat om, hvor galt det kan gå med klimakrisen, hvis ikke vi handler. Han tror dog på, at forestillingen kan »skubbe yderligere til den bevidsthed«.
Opsaetningen gør nemlig brug af satire i stor stil, og det har en saerlig kvalitet.
»Publikum kan forvente at se en grotesk og vanvittigt morsom forestilling,« siger musicalens hovedrolle og uddyber:
»Hvis det havde vaeret en mere neddaempet politisk musical, tror jeg ikke, at man kunne nå ud til publikum på samme måde.«
Kurt Ravn er ovenud spaendt på at se publikums reaktion, da han på trods af sin 50 år lange karriere med roller i alt fra “Matador” til ”Alle for en” »aldrig har medvirket i noget lignende«.
»Men jeg glaeder mig mindst lige så meget til at spille det, for vi går til den yderste graense, hvad angår melodrama og farce. Vi bruger humoren til at saette det hele på spidsen for at få folk til at taenke over, hvad der sker omkring os. Ligesom Bertolt Brecht også formåede,« siger han og refererer til den tyske dramatiker og forfatter, der i sine vaerker kritiserede det kapitalistiske samfund.
“Urinetown” kan ifølge Kurt Ravn noget saerligt, fordi den ikke kun byder på samfundssatire. Den er i lige så høj grad spaekket med musicalsatire.
»Det er en musical, der er ironisk over for sig selv, og som gør grin med sin egen genre. Det oplever man både gennem fortaelleren, spillestilen og koreografien, som tager gas på andre musicals. Men det sker uden at gå på kompromis med det store spil,« siger han og understreger, at musicalen også har meget på hjerte.
Publikum kan forvente at se en grotesk og vanvittigt morsom forestilling.
Totalitaer kunst
Det er da heller ikke kun Kurt Ravn, der mener, at den absurde musical – trods 23 år på bagen – er lige så højaktuel i dag, som da den først blev fremført. Det mener også Dennis Meyhoff Brink. Han er postdoc ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet, hvor han har forsket i satire.
Ifølge ham passer “Urinetown” ind i en tendens, hvor den politiske satire gennem de seneste 10 til 20 år kun er blevet mere og mere udbredt.
Han naevner som eksempel, at de fleste EUlande har kopieret amerikanske politiske satireshows som ”Last Week Tonight” eller ”The Daily Show” og og gjort det til et populaert program – ligesom det er tilfaeldet i Danmark med DR’s ”Taet på sandheden”.
Praemissen for “Urinetown” giver ifølge satireeksperten ekko til andre vaerker fra scenekunsten, der skildrer totalitaere regimer, herunder Charlie Chaplins film “Den store diktator” fra 1940.
Det samme gaelder for George Orwells novelle
Kurt Ravn, skuespiller
Meyhoff Brink om musikteaterstykket, der også er blevet opsat som teater i Danmark flere gange.
Når satiren bruges i scenekunsten, vil det i langt de fleste tilfaelde kritisere noget aktuelt.
Det varierer dog, hvor direkte og tydelig referencen er, mener han. For eksempel udkom “Den store diktator” af Charles Chaplin i 1940, mens Adolf Hitler var ved magten i Tyskland.
Og selv om hovedpersonen ikke har hans navn, er der ingen tvivl om, at det er ham, som bliver skildret. Det mener satireeksperten, som derimod finder klassikeren “1984” mere tvetydig:
»”1984” kritiserer totalitaere tilbøjeligheder og overvågningssamfundet, og selv om Orwell nok har haft det sovjetiske styre i tankerne, er det ikke begraenset dertil.«
At grine af det absurde
Han forklarer, at der kan vaere forskellige formål ved at bruge satire til at skildre totalitaere regimer eller andre samfundsindretninger. Men det har en saerlig evne:
»Satire gør os opmaerksomme på eksisterende farer i samfundet ved at skildre dem mere ekstreme,« siger han.
“Urinetown” er dermed ingen undtagelse.
»Vi skal allerede betale for at gå på toilettet mange steder. Alligevel har mange måske ikke taenkt over, at der dermed allerede er nogle, som på den måde kapitaliserer på toiletbesøg,« forklarer Dennis Meyhoff Brink og uddyber:
»Men det er netop det, satire kan. Satire tilbyder os et nyt blik på situationer og dermed også
Fortsaettes
muligheden for at se det groteske i virkeligheden.«
Det er derfor, at satire tit bliver forbundet med en dystopi eller et form for fremtidssamfund, hvor alt er gået helt galt. I lige så høj grad som satire kan skabe eftertanke ved at skildre det groteske, giver det også anledning til at grine af dem, vi ellers ville føje og bukke under for, lyder det også fra Dennis Meyhoff Brink:
»Satire er en mulighed for at grine af højere magter som Hitler og kapitalismen. Når satiren inviterer os til at grine af dem, hives de ned fra deres piedestal. Det fjerner noget af vores aerefrygt.«
Men latteren kan også pege på os selv.
»Ofte griner vi samtidig af absurditeten i, at vi accepterer, at vores samfund er sådan,« tilføjer han.
Talk om tis og tabu
Der er dog ikke kun mulighed for at få et godt grin – af både sig selv og samtiden – til forestillingen. Teatret har nemlig også indgået et samarbejde med Herlev Hospital, der betyder, at efter forestillingen den 10. april afholdes der et saerarrangement, som – ligesom musicalen – også handler om tis. Der er tale om en talk, som skal nedbryde tabuet om urininkontinens, som i folkemunde også kan kaldes ufrivillig vandladning eller endnu simplere: at tisse i bukserne.
Samtalen skal modereres af Søren Brostrøm, der som direktør for Sundhedsstyrelsen blev landskendt under coronapandemien, da han tonede frem side om side med statsminister Mette Frederiksen på de nu infamøse pressemøder.
I dag arbejder han som seniorrådgiver for WHO’s generaldirektør, men da han ligeledes er uddannet speciallaege og tidligere overlaege ved gynaekologisk og obstetrisk afdeling, er han derfor svaert begejstret for arrangementet.
»Jeg synes, at det er fantastisk, at man kan lave et samarbejde mellem et københavnsk teater som Østre Gasvaerk og Herlev Sygehus for i faellesskab at skabe opmaerksomhed om et tabubelagt emne,« siger han og tilføjer:
»Personligt braender jeg meget for det her område og har gjort det i mange år. Men det var det usaedvanlige samarbejde, som fik mig til at sige ja til at vaere med.«
På dagen skal han moderere snakken mellem forfattere og instagrammere Sebastian Lynggard og Line Jensen, der er kendt for henholdsvis at tale om positive mandlige forbilleder og at tegne om hverdagslivet med partner og børn.
Ligesom forestillingen bliver det derfor forhåbentlig en samtale med en god portion humor, fortaeller Søren Brostrøm.
»Det gør ikke noget, at vi gør det med et glimt i øjet, så det ikke bliver så alvorligt det hele. Det er en meget dansk tilgang, og det skal vi også kunne som fagfolk og specialiserede laeger,« siger han.
Han håber derfor på, at humoren kan løsne op for det ellers alvorlige og tabubelagte emne.
»Når der er meget stigma forbundet med en sygdom eller et problem, handler det tit om uvidenhed. Jeg oplever, at der er rigtig meget skyld og skam forbundet med urininkontinens. Med det her event vil vi gerne starte en samtale om det og belyse, at der ikke er noget skamfuldt ved at opleve det, og at det faktisk kan ramme alle,« siger han og tilføjer:
»Urininkontinens er i virkeligheden noget, mange lider af, men fordi der er enormt meget tabu forbundet med det, går alt for mange med det uden at opsøge behandling. Det er aergerligt, når der faktisk er meget, vi kan gøre.«