Oscar-instruktør gav ham modet: Nu er popsmeden Joey Moe sprunget ud som filmmager
Et møde i fitnesscentret med filminstruktøren Thomas Vinterberg blev afgørende for, at Joey Moe turde forfølge sin inderste drøm og gå fra 00’er-hits på samlebånd til true crime-inspireret uhygge på det store laerred.
Det er langtfra første gang, Joey Moe har vaeret på danmarksturné. Men denne gang er det anderledes. Kort efter Jyllands-Posten taler med ham, skal han gøre noget, han endnu ikke kan på rygraden: tale om sin debutfilm som instruktør.
Den aften midt i marts laegger biografen i Grenaa laerred til en forpremiere på den psykologiske thriller ”Ripple”, der markerer et vendepunkt i karrieren for 38-årige Joey Moe.
Publikum denne aften deler sig i to lejre:
Dem, der kender ham som sangeren og hitmageren bag numre som ”Yo Yo”, ”Million” og ”Hey Mor”.
Og dem, der er alment nysgerrige på den nye films true crime-plot med blandt andre Ulrich Thomsen på rollelisten.
»Jeg er ovenud taknemmelig og lykkelig for alle, der gider at komme,« siger Joey Moe over telefonen, kort før han går på scenen. Stemmen er blid og tonefaldet roligt.
Det er nemt at forestille sig, at han faktisk samler håndfladerne i taksigelse.
Ydmyghed er måske ikke ordet, de fleste vil haefte på den fest, Joey Moe og kumpaner som
Nik & Jay startede som del af Nexus-pladeselskabet i 00’erne. Champagne, damer og hatten på sned.
Glimt af simpel lykke som i ”Smukkest på en Søndag”:
»Du’ så go’ i din sommerkjol’/Men du’ smukkest på en søndag i min t-shirt.«
Syv album blev det til i perioden 2006-2017. Opskriften på et hit kom nemt til Joey Moe, der ubesvaeret indfandt sig i en cyklus af at skrive, producere, indspille, turnere og lave musikvideoer.
»Allerede efter plade nummer to var det som at stå på et surfbraet og bare ride videre på bølgen. Jeg blev inspireret, lavede flere sange og kom ud at spille. Det blev en rytme,« siger Joey Moe.
Kunne blive instruktør
Under indspilningerne til musikvideoen til ”Gadedreng” i 2012 opstod imidlertid en ny dynamik. Joey Moe begyndte at komme med ideer til det filmiske udtryk fremfor blot at lade sig instruere.
Det føltes ikke bevidst. Men da optagelsen var i kassen, kom videoens instruktør Peter Riis med en bemaerkning, der skulle vise sig at blive haengende.
»”Du kunne jo godt blive instruktør,” siger han. Jeg er sådan ”nåh, narj, det tror jeg vist ikke lige”. Det var en lille kommentar, som plantede et frø,« fortaeller Joey Moe.
I de efterfølgende år fik han efterhånden svaerere og svaerere ved at skubbe filmtankerne til side.
Men ideen om rent faktisk at tage skridtet og forlade en succesfuld tilvaerelse i musikbranchen var vanskelig at acceptere – for slet ikke at tale om at udføre.
»Det føltes for stort og for svaert. Hvordan skulle jeg få tid og mulighed for at laere filmhåndvaerket? Det havde jeg svaert ved at overskue midt i alt det, jeg havde gang i. Det var, som om jeg sejlede rundt uden at kunne se øen, men jeg vidste, at den var der,« siger Joey Moe.
Opvaeksten på Amager har altid fundet vej til Joey Moes sangtekster. Men som tiden gik, sneg den sig også ind i ideer til filmplot, som han lidt efter lidt nedfaeldede i manuskriptform.
Konturerne af en kortfilm tog form. Stadig i al hemmelighed. Han var jo popmusiker.
Fortsaettes