Tøjsaelger om dagen, dum skid om aftenen: Emil Snorgaard punkterer børns balloner og er ansigtet på et faenomen, der tager både land og by med storm
Kom med indenfor i et »aerkeamerikansk« univers, der efter 90'ernes storhedstid igen har fået en opblomstring i Danmark – lige fra den lille provinsby til hovedstadens finere kvarterer. Wrestlingens genopstandelse er et udtryk for en helt saerlig tendens
Jyderne er ikke det nemmeste crowd, er der bred enighed om bag skydedørene i hallen ved siden af, hvor atleterne er ved at gøre sig klar. Der haenger en tyk dunst af deodorant i luften, og på gulvet flyder det med sportstasker, ansigtsmaling og Faxe Kondi Boosters.
En robust, muskuløs fyr med kortklippet mørkt hår går rundt i lokalet og prøver at komme i den rette stemning.
Ryggen er rank. Brystet skudt frem. Overarmene holdes lidt ud fra overkroppen, så han fylder mest muligt ud i rummet. Hagen er skudt i vejret, så han kan skule arrogant ned på publikum.
Sådan ser Emil Snorgaard ud, når han har forvandlet sig til Emilian Lewis: The Apex of Scandinavia − hans undertitel, der står broderet med guldtråd på specialdesignede shorts. Nordens mest perfekte atlet, som han kaldes.
Emilian Lewis er en bad guy. Det har han ikke noget problem med.
Hans modstander sidder bagved på en gymnastikbaenk og traekker i et par korte shorts med jaguarprint.
Det er Flex Powers. Den staerke cirkusmand. Han er en good guy.
I hallen inde ved siden af drikker børn slush ice i faretruende farver og leger med balloner i diskoteksrøg til høj basmusik.
Hvis det ikke var for fadøllene og den store boksering i midten af raekkerne af de blå plasticstole, skulle man umiddelbart tro, man var ankommet til et skolebal. Det er langtfra tilfaeldet.
Omkring 200 personer er mødt op i en idraetshal i den lille by Terndrup mellem Randers og Aalborg en fredag aften i starten af marts for at se iøjnefaldende maend i glinsende olie og farverige kostumer taeske hinanden. Eller i hvert fald lade som om. Circus is in town. Vi er taget til wrestling i Nordjylland.
Det gode mod det onde
Egentlig hedder Flex Powers, altså ham den gode, Petter Lundgren og bor i Sverige. Han har flere karakterer, han gør brug af. Han kan også vaere en led satan. Sådan én, der bruger beskidte tricks, forklarer han og blinker og peger på et billede på sin telefon af en maskeret mand, hvortil JyllandsPostens udsendte lover ham, at de naermere detaljer ikke afsløres.
Petter Lundgren spiler øjnene op og bruger store armbevaegelser, når han taler om showet, og hvordan Flex Powers baerer sig ad i ringen. Han trommer på brystkassen som en gorilla og demonstrerer et »ARHH!«.
Det handler om at vaere in the zone all the time, siger han.
Det er Emilian Lewis, altså Emil Snorgaard, enig i. For ham handler det om at skabe den rigtige illusion, folk kan lege med på.
I wrestling er det vigtigere at underholde end at vinde, og Emilian Lewis bidrager bedst til den underholdning ved at vaere sin egen stereotyp, har han fundet ud af. Selv er Emilian Lewis en karikeret udgave af den 28-årige Emil Snorgaard, der til dagligt saelger herretøj i Tøjeksperten i Espergaerde.
Alle har nogle saerlige traits, nogle saerlige knapper i deres personlighed, som de kan skrue op eller ned for, og det skal man udnytte, forklarer tøjsaelgeren.
»Nogle har et naturligt resting bitch face. Det har jeg lidt. Så det skruer jeg bare op for,« siger han med henvisning til de mennesker, der ganske naturligt ser vrede og utilnaermelige ud.
Et anden trait er, at han er easy on the eyes, som man siger i wrestling − altså han er ”nem” at bruge på en plakat, fordi hans sixpack tiltraekker publikum.
En god gammeldags flot fyr går tilsyneladende aldrig af mode.
Lewis vikler hvid sportstape rundt om håndledene. På den måde kan hans modstandere nemmere holde fat i ham, når han om lidt smører overkroppen ind i olie.
»Jeg er den onde, snobbede nordsjaellaender; den højrøvede gut, der kommer ind med store muskler, olie på kroppen og tror, han kan noget,« siger han.
Virker det? Om lidt får han kontant afregning fra publikum.
Emil Storgaard aka. Emilian Lewis, tøjsaelger og wrestler
Vi ved godt, det er fake
Gennem de seneste år har dansk wrestling gennemgået en vild stigning i popularitet – og det er ikke kun en bestemt del af landet eller en bestemt type mennesker, der finder det saeregne kulturfaenomen tillokkende. Fra landets små flaekker til København og Aarhus er der opstået massiv interesse for den slags shows, oplyser wrestlingforbundet Bodyslam, der står for aftenens show. I 2023 afholdt de 35 shows fra Skagen til Bornholm. Alle shows i København var udsolgt. Ofte flere uger i forvejen.
I de mindre byer er det primaert børnefamilier, der møder op, men i de større byer er en stor del af publikum unge mennesker, der kommer i vennegrupper og bruger showet som en slags forret, inden nattelivet indtages, forklarer Kristian B. Kronvold, der står bag Bodyslam med sin bror, der selv har wrestlet i USA.
Men hvorfor denne vidtbredte popularitet? Umiddelbart er wrestlingen med de excentriske karakterer og pompøse shows ganske langt fra typisk dansk folkeånd. Som Kristian B. Kronvold siger, er det »aerkeamerikansk, og man taenker ikke, at det passer ind i en nordisk kultursammenhaeng«. Så hvad er det kulturfaenomen, der formår at tiltraekke alt fra hipsterne på Vesterbro til de nordjyske børnefamilier? Først og fremmest skyldes det, at wrestling i Danmark er i dag et helt andet sted end i 2015, hvor Bodyslam afholdt sit første show – og endnu laengere fra 1990’erne, hvor det importeret fra USA for alvor fik sit gennembrud, mener Kristian B. Kronvold. »Siden 90’erne har wrestling vaeret portraetteret som en aegte kampsport. Mange wrestlere ville ikke indrømme, at det ikke var aegte. Det har virket utiltalende for publikum i Skandinavien,« siger han.
Men det har ifølge ham aendret sig med årene. I dag ser man wrestling som underholdning, som the spectale, forklarer han. Et spektakulaert skuespil.
»Vi er kommet vaek fra diskussionen, om det er aegte eller fake. Det danske publikum går ind til det med en ironisk distance. Det er drama. Det er stunts. Og det er vi alle indforstået med,« siger han.
Jeg er den onde, snobbede nordsjaellaender; den højrøvede gut, der kommer ind med store muskler, olie på kroppen og tror, han kan noget.
Fortsaettes
Danskerne har accepteret wrestlinguniverset, ligesom de også har accepteret praemissen om, at der findes drager i ”Games of Thrones”, forklarer han og uddyber, at publikum derfor kun får noget ud af wrestling, hvis de lever sig ind i det.
Wrestlinguniverset er på mange måder den diametrale modsaetning af virkeligheden, mener Kristian B. Kronvold.
»I den virkelige verden skal man vaere politisk korrekt og passe på, hvor man traeder. I wrestlingverdenen er det dybt karikerede figurer, der spiller på stereotyperne, og det er helt okay at råbe ”fuck dig”. Det er en del af wrestling, at publikum kan komme ud med nogle aggressioner og få afløb for nogle følelser, de måske ikke kan få afløb for i den virkelige verden,« siger han og fastslår:
»I den her verden løser vold alting.«
Jo mere man investerer sig i det, jo mere katarsis vil man opnå, forklarer Kristian B. Kronvold.
I aften er det tilsyneladende mest børnene, der tilnaermer sig den åndelige renselse.
I starten går det godt for Buster. Men så får han mildest talt taesk. Han vaelter rundt i ringen og får et saet fødder lige i ansigtet fra to meters højde.
To kvinder blandt publikum holder haenderne op foran ansigtet i gru. Sekundet efter kigger de nysgerrigt ud mellem fingrene.
Til slut kommer Busters ven – en fyr ved navn Toby Zane, i en form for My Little Pony-inspireret kostume − ham til undsaetning, og sammen overvinder de det onde.
Eskapisme i krisetider
Livsstilsekspert Anne Glad kalder showwrestling »den skaeggede dame anno 2024«.
»Det er eskapisme. Du skal ikke forholde dig til virkeligheden i den time, du sidder baenket til det,« siger hun.
Ifølge hende er der saerligt to faktorer, der har betydning for, at wrestling har vundet popularitet igen:
»Vi har en generation af børne- og teenageforaeldre, der har fået wrestling ind med modermaelken gennem satellit-tv. Wrestling var en del af populaerkulturudbuddet i deres formative år,« siger hun.
Og netop det at genbesøge velkendte universer, som vi kender i forvejen, og dyrke nostalgien, er noget, vi gør i krisetider, siger hun.
»Det handler om at få noget uforpligtende underholdning, hvor du ikke skal forholde dig til noget. Lige nu vil vi bare gerne repetere det, vi kender i forvejen. Og her er wrestling et bud på underholdning, som ikke udfordrer saerlig meget.«
A slap in the face
Efter showet er Emilian Lewis’ brystkasse helt rødplettet.
»Der kan godt gå et par dage, før det er vaek, men det går nok. Så laenge det ikke er i moneymakeren,« siger han og peger på sit ansigt.
A slap in the face is a slap in the face, lyder det i wrestlingverdenen. Underforstået; en syngende lussing er svaer at forfalske. Nogle gange er tingene bare aegte.
»Prøv at google wrestlingskader, så forstår du, hvad jeg mener,« siger Emil Snorgaard, der selv engang har vaeret ude for et forfejlet stunt.
»Jeg lå på ryggen, og en fyr skulle hoppe ned fra toprebet, lave en halv salto og lande på ryggen oven på mig. Du kan slippe afsted rimelig uskadt, hvis du gør det rigtigt, men denne gang fik jeg bare 85 kg lige ned i maven. Fuld kraft.«
Men der er ikke andet for end at rejse sig op igen og »dust it off and get back in the game«, som Emil Snorgaard siger.
Efter showet skal børnene have autografer og selfies med wrestlerne.
To drenge, Malte Valentin Sørensen og Lucas Rønberg, er på vej ud. De har siddet på forreste raekke og skrålet med til hver kamp. For det er sådan, man gør til wrestling, har de erfaret.
Det er sjette gang, de er til et wrestlingshow, fortaeller de.
»Det er bare megasjovt at se mennesker blive smadret,« lyder årsagen til interessen.
Katarsis er måske så meget sagt. Men simplere kan det også siges.
Emil Storgaard er tøjsaelger i Espergaerde i hverdagen, men i ringen forvandles han til sit alter ego Emilian Lewis, der bliver kaldt for Nordens mest perfekte atlet.
PÅSKEJAGT
Selv om man er Danmarks hurtigste dyr, kan man godt blive lidt traet i fødderne. Derfor inviterer Naturama alle påske- og legeglade børn til at finde de hurtigste kandidater, der kan hjaelpe påskeharen med at få leveret alle sine påskeaeg i tide. Den store påskekonkurrence er kun én blandt mange aktiviteter, som naturcentret afholder i ferien. Børn og voksne kan blandt andet komme på påskeskattejagt i Ørkilskoven, høre fortaellinger om naturlivet i forårsmånederne og hjaelpe med at finde Naturamas stjålne påskeaeg.
Naturama, Svendborg 23. marts - 1. april
HISTORISK PÅSKE
Hvordan så påsken ud, dengang den bestod af andet end fridage og chokoladeaeg? Det kan børn og voksne blive klogere på, når Frederikssund Museum inviterer børn og voksne til at komme påsken rundt på 60 minutter. Guidet af en af museets påskeeksperter får deltagerne kendskab til fortidens traditioner og skikke gennem lege og udfordringer, der skal løses, hvis sygdomme og hekse skal holdes for døren. Efterfølgende skal der laves nikålssuppe, kogt på ni forskellige slags grønt, som familien selv skal finde i museets have.
Frederikssund Museum, Jaegerspris 25. - 27. marts