Hvor meget skal der til for, at man kan slå ihjel? Forbavsende lidt, mener disse tre maend
Med den nye udstilling ”Kriger ” vil Moesgaard Museum forsøge at udforske det bekrigende menneske med udgangspunkt i fire historiske krigere. Vi har spurgt tre personer med hver deres krigsekspertise, hvad de tror, der får mennesker til at drage i krig.
ANDERS EMIL RASMUSSEN, MUSEUMSINSPEKTØR PÅ MOESGAARD MUSEUM
Hvad tror du motiverer dem, der tager del i en krig?
»Den motivation, som forskere peger på for danske soldater, er lysten til at prøve sig selv af, komme ud og opleve noget og udvikle sig, og det går igen på tvaers af kulturer. For Sepik-krigerne var det at gå i krig taet forbundet med et maskulinitetsbegreb, og derfor var motivationen at få anerkendelse og damer. For samuraierne var motivationen at tilføje aere til sin familie og skabe en staerk alliance med krigsherren. For legionaeren var motivationen penge, en højere levestandard eller måske en tro på, at Romerriget var det bedste samfund.«
Hvordan påvirker det et menneske at drage i krig?
»Den måde, udstillingen bearbejder det, er, når man ender i den skarpe situation, hvor man står overfor et andet menneske og skal slå ihjel. Der er ingen tvivl om, at det er i dét øjeblik, man får sin krigeridentitet. Man overskrider en graense, som melder en ind i et faellesskab af krigere. Nogle gange kan man sågar spore et faellesskab med fjenden, en gensidig anerkendelse og en faelles forståelse mellem dem, der slår hinanden ihjel. Og så er der selvfølgelig eftervirkningerne – de psykiske og de fysiske, som findes på tvaers af historien.«
Hvad er den største konsekvens for et samfund, der aktivt vaelger at tage del i en krig?
»I moderne tid er krigen knyttet taet sammen med ideologi, global politik og alliancer, som er en kompleks størrelse, men der er ingen tvivl om, at den største konsekvens, det har at praktisere krig, er, at unge maend og kvinder mister livet, og man gør nogen til sin fjende.«
Hvornår har en krig vaeret det hele vaerd?
»For Sepik-krigerne var krigen det hele vaerd, når de lykkedes med at bevise sig som mand ved at gå i krig og måske draebe. Men generelt er
Anders Emil Rasmussen, museumsinspektør på Moesgaard Museum spørgsmålet ikke rigtig krigerens perspektiv, det er i højere grad lederens, kejserens eller praesidentens perspektiv. I Romerriget var krigen det hele vaerd, når de lykkedes med at erobre land, få flere slaver og mere magt til riget. Så det kommer an på, hvad kriteriet for vaerdi er, og hvad målet med krigen er.«
Nogle gange kan man sågar spore et faellesskab med fjenden, en gensidig anerkendelse og en faelles forståelse mellem dem, der slår hinanden ihjel.
Hvilke mennesker er i stand til at blive krigere og i stand til at slå ihjel?
»Jeg tror i princippet, at alle er i stand til at slå ihjel. Som kriger, som soldat, gennemgår man traening og kan ende i en situation, hvor man skyder eller bliver skudt. Ser man på Sepik-folkene, var deres opfattelse, at det er imod menneskets natur at vaere aggressiv og slå ihjel. De mente, at man var nødt til at fremelske krigerånden i den lille dreng og hylde ham den første gang, han slår en fisk ihjel med et spyd. Så det at vaere voldelig og krigerisk er noget, man først og fremmest skal socialiseres til.«
Fortsaettes