Her vaekker de historien til live i påsken: »Alle sanserne kommer i spil, og det handler bare om at kaste sig ud i det«
På Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse vaekker man i påskeferien historien til live for at laere både børn og voksne om vikingetidens runer. For hvis man oplever vores historie på egen krop, forstår man mere af tiden i dag, mener museumsinspektør.
Påsken er kristendommens vigtigste højtid, så hvad er bedre at give sig til end at genbesøge symbolet for danskernes overgang fra hedninge til kristne – Jellingestenene? Eller i hvert fald de runer, stenene er så kendte for.
For på Vikingeborgen Trelleborg, der ligger ved Slagelse og som er en del af Nationalmuseet, kan man i påskeferien nemlig rejse tilbage til vikingetiden med runejagt på vikingeborgen og en masse aktiviteter i vikingebyen ”Slagløse”.
På museet forsøger man at genskabe vikingetiden, så de besøgende selv kan tage del i hverdagen som viking. På den måde laerer man nemlig bedst om fortiden, mener Anne-Christine Larsen, der er museumschef på Trelleborg.
Vi har spurgt hende, hvorfor det er så effektivt at vaekke historien til live for øjnene af os – og hvad det egentlig kan laere os om os selv i dag.
Kort fortalt, hvad handler jeres påskeudstilling så om?
»Vi har jo vores ferieudstilling på Trelleborg, som handler om ikke kun Trelleborg og de andre borge, men som handler om hele vikingetiden. Og noget af det, vi forfiner den med i år, er, at vi har nogle interaktive skaerme, hvor man kan gå på opdagelse i vikingernes verden. Vi oplever, at vores gaester er meget videbegaerlige, og det gaelder ikke kun børn, det gaelder også voksne besøgende. Vi har i mange år haft forskellige temaer ved forskellige ferier, og nu er vi så nået til runerne. Så det handler om blandt andet Jellingestenen, hvad der står på den, og hvad runerne i det hele taget betyder.«
Hvorfor har I lige netop fokus på runer til årets påskeudstilling?
»Runerne er jo helt vildt spaendende. De findes i hele Nordatlanten, men også i det, vi i dag kalder Rusland, er der fundet breve, der simpelthen er skrevet i runer. Runerne er altså meget udbredte, men det, man skal huske, er, at det ikke er et skriftsprog på den måde, vi kender det fra dansk, arabisk eller engelsk. Det er mest korte saetninger, og gerne nogle selvpromoverende nogle, som eksempelvis på Jellingestenen, der jo naermest er en reklame for Harald Blåtand.«
Hvem henvender udstillingen sig primaert til?
»Der er noget for alle i udstillingen. Der er nogle tekster, som nok er mest til den kvikke 12-årige og de voksne. Men så er der også nogle interaktive skaerme, man kan gå på opdagelse i. Men selve aktiviteterne, som både foregår i udstillingen, men også oppe i vores landsby, er til hele familien. Der er til tre generationer simpelthen.«
I kalder jeres formidling for body-in. Hvad vil det sige?
»Når man kommer til Trelleborg, vil vi meget gerne genskabe det her tidsmaessige nedslag i
980, hvor borgen blev bygget. Det vil sige, at vi vil genskabe, hvordan det er at vaere menneske i vikingetiden. Man kan høre om det, man kan se nogle vikinger gå rundt, og man kan selv tage del i det. Det kan man også her i påsken. Man kan lave sit eget laederarmbånd, man kan skyde med bue og pil, og man kan riste sit navn i runer på et traebraet, man får med hjem. Vi laver vikingemad med forskelligt fyld i, og man kan også selv komme i vikingetøj. Så alle sanserne kommer helt i spil, og det handler simpelthen om at kaste sig ud i det. Det er det, vi mener, når vi kalder vores formidling body-in.«
For jer at se, hvad er så det helt saerlige ved at vaekke historien til live med kostumer, skuespillere og aktiviteter, man kan deltage i?
»Det handler i virkeligheden om, at man ved at forstå fortiden og det, man gjorde i fortiden, laerer at forstå sin samtid bedre. Fordi Trelleborg jo er en af de monumenter, der er symbolet på statsdannelsen. Altså det vil sige fundamentet for det samfund, vi har i dag. Ved at inddrage arkaeologien, historien osv., kan man laere at forstå sin egen samtid bedre.«
Oplever I, at isaer børn får mere ud af den her slags formidling end mere klassiske museer?
»Det gør vi helt sikkert. Det er noget, der braender sig ind på nethinden hos børnene. Jeg er selv arkaeolog, og jeg kan huske, at da jeg gik i 3. klasse, besøgte vi et museum og lavede et jernalderhus med ler og grene osv., det er noget, der står meget tydeligt for mig. At man selv deltager, og man selv maerker det, er helt vildt spaendende, og noget, der er anderledes end det, man plejer. Det saetter sig simpelthen i bevidstheden. Og det er noget, man ser tilbage på som noget meget positivt.«