Hvem er Isis-K, der tager ansvar for angrebet i Moskva, og hvad kan motivet vaere?
En underafdeling af Islamisk Stat har taget ansvaret for fredagens terrorangreb i Moskva. Men Rusland er ikke det eneste mål, den har i sigte. Også i Danmark er der grund til at vaere opmaerksomme.
Skudsalver og gråd fyldte fredag aften en koncertsal i udkanten af Moskva, da fire gerningsmaend skød løs og draebte mindst 133 mennesker. Beskyldningerne om, hvem der stod bag, nåede at runde både Ukraine, Rusland selv og islamiske grupperinger, men så tog terrorgruppen Isis-K ansvaret. Gruppen er en underafdeling af Islamisk Stat, der holder til i Afghanistan. Amerikanerne bekraeftede, at Isis-K var bagmaendene, og alting peger også på Isis-K som hovedaktøren i angrebet. Men bemaerkelsesvaerdigt nok er det ikke kun Isis-K, der har taget ansvaret for angrebet, det har Islamisk Stats hovedorganisation også - uden at naevne Isis-K ved navn.
Men hvem er Isis-K? Og hvorfor, hvis det er dem, angreb de Rusland? Dino Krause, postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier, har svarene.
»Vi har laest om Isis-K flere gange, fordi mange af deres plot er blevet forpurret. Men også fordi de er lykkes med at udføre angreb som eksempelvis selvmordsangrebet på lufthavnen i Kabul i 2021, der draebte 13 amerikanske soldater og 169 civile. Det viser, at de har kapacitet til at udføre komplekse angreb. Deres netvaerk breder sig ud over Afghanistans graenser og ind i lande som Tadsjikistan og Kirgisistan,« siger Dino Krause.
Afdelinger i andre lande
Isis-K er en underafdeling af Islamisk Stat i Syrien og Irak, også kaldet IS, Isis eller Isil. Da Isis fik magten over territorier i Syrien og Irak imellem 2014 og 2019, begyndte den at knopskyde og oprette underafdelinger i andre lande. De er spredt over store dele af Afrika og Mellemøsten, og en af de mange forgreninger er Isis-K, der opstod i 2015 ud af blandt andet afhoppere fra Taliban.
Alle underafdelingerne, inklusiv Isis-K, svaergede troskab til Islamisk Stat i Syrien og Iraks ledere, og har gjort det jaevnligt over årene i takt med, at nye ledere er blevet udnaevnt, forklarer Dino Krause. I Isils storhedstid i årene 2014-2017 havde den mange flere ressourcer til rådighed, og penge fra beskatning af befolkningen i dens territorier og salg af olie var med til at finansiere grupperinger som Isis-K.
Selv efter at det lykkedes den syriske diktator Bashar alAssad at nedkaempe det islamiske kalifat i Syrien - blandt andet sammen med Rusland fortsatte de underafdelinger, der havde spredt sig til udlandet med at fungere.
Isis-K har mildt sagt mange fjender. Taliban er en af dem. Men siden Taliban overtog magten i Afghanistan i 2021, har talibanerne vaeret fokuseret på at jage andre gamle fjender. Det drejer sig saerligt om de personer, der var en del af den afghanske haer i samarbejde med den vestlige koalition. Blandt andet derfor har Taliban haft svaert ved at tøjle Isis-K.
En del af Islamisk Stat
Langsomt, men sikkert har Isis-K udviklet sig til at vaere den del af Islamisk Stat, der har både viljen og kapaciteten til at koordinere og udføre angreb på tvaers af landegraenser.
»Isis-K bliver anset som en trussel af de vestlige efterretningstjenester, fordi den ønsker at angribe fremmede lande, men den har også et logistisk netvaerk til at gøre det. Isis-K har udviklet sig til den af Islamisk Stats affilierede grupper, der har kapacitet og vilje til at udføre terrorangreb i udlandet, og der adskiller Isis-K sig fra de andre grupper, der også er betydningsfulde, såsom dem i Mali, Nigeria eller Mozambique,« siger Dino Krause.
Fordi de er loyale mod den oprindelige Islamisk Stat i Syrien og Irak, deler de også fjenderne og terrormål, fortaeller Dino Krause. Ifølge ham er Rusland sammen med USA en af de helt store fjender.
En vigtig fjende
»Islamisk Stats første leder, Abu Bakr al-Baghdadi, sagde i en af sine første taler, at Islamisk Stats fjender var ”korsfarerne ledet af USA og Rusland, kontrolleret af jøderne.” Han betragtede dem som en ikke-religiøs, kommunistisk aktør og brugte historiske analogier som Sovjetunionens invasion af Afghanistan i 1980’erne, hvor transnational jihadisme udviklede sig. Derfor har Rusland altid vaeret en vigtig fjende for jihadister. Rusland har desuden kaempet direkte i Syrien og bombet Isis i jorden,« siger Dino Krause.
Det betyder dog ikke, at Europa går fri:
»Hvis man ser på listen over lande, hvor Isis-K’s angreb er blevet forhindret som for eksempel Indien, Iran, Tyskland, Østrig, Sverige, Maldiverne og Kirgisistan, er det tydeligt, at det er rettet imod flere lande end bare Rusland. Men hvis man ser på Isis-K’s propaganda-output, så har Rusland og Kina vaeret ret fremtraedende, så de saetter saerligt fokus på Rusland.«
I 2019 blev Islamisk Stats kalifat besejret, og den oprindelige organisation, Islamisk Stat i Syrien og Irak, blev tvunget under jorden. Det er dog stadigvaek den, der tegner linjen for Islamisk Stats andre afdelinger, men det er ikke laengere den, der sidder på den militaere magt.
»Den måde, hvorpå den transnationale operationsplanlaegning er skiftet til Isis-K, viser dybest set allerede, at der er et stort skifte undervejs. Ideen om at Islamisk Stat i Irak og Syrien er kernen, der leder dette netvaerk, er ved at gå i opløsning. Der er allerede tilknyttede grupper, som er staerkere end Islamisk Stat i Syrien og Irak, så magtcentret har flyttet sig, og i teorien kan det føre til magtkampe, men vi har ikke set en eneste gruppe bryde alliancen, og det understreger jo, at der er vaesentlig samhørighed i Islamisk Stat.«
Hvis man ser på listen over lande, hvor Isis-K’s angreb er blevet forhindret som for eksempel Indien, Iran, Tyskland, Østrig, Sverige, Maldiverne og Kirgisistan, er det tydeligt, at det er rettet imod flere lande end bare Rusland. DINO KRAUSE, POSTDOC , DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER