Ny sikkerhedslov i Hongkong hamrer det sidste søm i den lukkede kiste

Naesten 27 år efter overdragelsen til Kina har Hongkong fået en omfattende national sikkerhedslov. Millionbyens demokratibevaegelse er i knae.

Mindre end to uger efter at 12 aktivister var blevet idømt lange faengselsstraffe for angrebet på parlamentet under de store demonstrationer i 2019, har Hongkongs parlament vedtaget en ny sikkerhedslov, som definitivt punkterer enhver illusion om den tidligere britiske koloni som andet end en kinesisk storby på linje med alle andre.

En metropol med privilegier, som regeringen i Beijing finder nyttige ligesom saerregler for andre kinesiske storbyer som Shenzhen, Shanghai, Guangzhou, Dalian eller Chongqing. Men i enhver sammenhaeng er Hongkong nu under fuld kinesisk kontrol og under de samme lovgivningsmaessige vilkår som resten af Kina.

Rejsen dertil har vaeret lang og smertefuld. På sin vis slutter den først i 2047, når den officielle 50-års tidsgraense i aftalen med den gamle britiske kolonimagt udløber. Men med vedtagelsen af en ny sikkerhedslov, kendt som paragraf 23, er der ikke laengere nogen begraensninger på Beijings og det kinesiske kommunistpartis totale kontrol med alt, hvad der sker i Hong Kong.

Dogmet om »et land – to systemer« er kun billedet på en tom kulisse.

I enhver pragmatisk sammenhaeng eksisterer Hongkong ikke som en selvstaendig enhed, selv om den stadig har en international børs med en saerskilt profil og i princippet – men ikke i praksis – et juridisk system uafhaengigt af Beijing.

Paragraf 23 er speciel, fordi den refererer til lovkomplekset »The Basic Law« – den miniforfatning, der blev skruet sammen som styremekanismen for Hongkong efter bruddet med Storbritannien. Den giver Hongkong en raekke politiske og økonomiske saerrettigheder, men indeholder også paragraf 23, der pålaegger styret at vedtage en national sikkerhedslov.

Voldsomme protester i 2003

Da den davaerende regering i 2003 forsøgte af vedtage en sådan lov, blev det mødt med så voldsomme protester, at planen måtte skrottes. I en kort tale efter vedtagelsen forleden kaldte Hongkongs nuvaerende leder, den tidligere politichef John Lee, vedtagelsen for »et historisk øjeblik for byen« og konstaterede, at loven var »forsinket med 26 år, otte måneder og ni dage«.

Loven og definitionen af, hvad begrebet national sikkerhed egentlig daekker over, er identisk med resten af Kinas. Her tages ingen specielle hensyn til eller forbehold for Hongkongs saerstatus. Loven fokuserer på seks områder: forraederi, oprør, indblanding udefra, tyveri af statshemmeligheder, spionage og sabotage.

National sikkerhed defineres som situationer, hvor »regimet, suveraeniteten, national enhed, territorial integritet, befolkningens velfaerd, økonomisk og social udvikling og andre af statens vigtigste interesser beskyttes mod interne og eksterne trusler«.

Med så brede definitioner kan loven bruges til hvad som helst – hvad der netop har vaeret demokratibevaegelsens hovedargument for modstanden imod den.

Den havde en forløber i maj 2020, da styret under den tidligere Hongkong-leder Carrie Lam naermest med dags varsel gennemførte en sikkerhedslov, der definitivt lukkede ned for demonstrationerne. Med paragraf 23-loven er den sidste skanse nu faldet. Der er intet tilbage af de frihedsrettigheder, som Hongkong oprindeligt fik med sig over i den nye hverdag under Beijing.

Valglovene aendret

For eksempel er valglovene allerede aendret, så det i dag er umuligt for andre end Beijingtro proselytter at få tilladelse til at stille op overhovedet. The Basic Law indeholder også et afsnit om at gennemføre en lov for afvikling af frie valg. Det er heller aldrig blevet gennemført – og bliver det heller aldrig alene af den grund, at frie valg i Beijings fortolkning vil vaere en national trussel.

I dag er demokratibevaegelsen knust. Omend den stadig lever i fragmenterede celler.

Overvejende blandt de omkring 80.000, der forlod Hongkong efter vedtagelsen af sikkerhedsloven i 2020 for at skabe sig en ny fremtid i Taiwan, Storbritannien, Canada eller USA. I en samtale med BBC karakteriserer aktivisten Frances Hui, der i dag bor i USA, loven som »det sidste søm i en lukket kiste«.

Dommene over de 12 aktivister i forrige uge signalerer også, at bevaegelsen som bevaegelse betragtet er knust, men at der stadig eksisterer et element af ideologisk staedighed og tro på en anden fremtid, selv blandt dem hvis tilvaerelse ligger i ruiner, og hvis naermeste fremtid er livet i en faengselscelle.

De blev dømt til mellem 4,5 år, 6 år og 10 måneders faengsel for deres aktive roller i stormen på parlamentet den 1. juli 2019 – årsdagen for overdragelsen til Beijing. Det var en nøglebegivenhed i de store demonstrationer, fordi det derfra udviklede sig til vilde, voldelige aktioner med gadekampe, tåregas og arrestationer.