FLSmidth satser på service frem for nybyggeri
Selskabet vil frasaelge sin historiske cementdivision og helt fokusere på mineselskaber. Disse er dog p.t. henholdende med nyinvesteringer, selv om den grønne omstilling vil medføre et stort behov for metaller. At mineselskaberne ikke åbner ny miner betyd
Umiddelbart er der et paradoks på det danske aktiemarked.
NKT lander den ene store kabelordre efter den anden. Aldrig har det kørt bedre for selskabet, og aktiekursen er derefter – den er mere end tredoblet inden for de seneste fem år.
Hvordan lader det sig så gøre, at FLSmidth, som skal servicere de mineselskaber, der udvinder al det kobber, som NKT skal bruge til sine kabler, ikke har en tilsvarende udvikling? Selskabets aktie er ca. på samme kursniveau, som den befandt sig på for fem år siden.
Begge selskaber er naturligvis små i en global sammenhaeng. Men de lever begge i en af tidens vigtigste megatrends: at den grønne omstilling kraever ufattelige maengder af ikke blot kobber, men også en raekke andre metaller.
Det er imidlertid endnu ikke slået igennem i verdens mineselskaber og dermed heller ikke hos deres underleverandører, hvortil FLSmidth altså hører.
Fokusering af aktiviteterne
Den mådelige udvikling i aktiekursen har betydet, FLSmidth p.t. er ude af C25indekset. Men der er en paen sandsynlighed for, at det snart får comeback.
Her og nu er den ifølge Lars Hytting, aktiechef og partner i Artha Kapitalforvaltning, en af tre aktier, som er mest oplagte til at overtage den plads, der er ledig, efter at Chr. Hansen er fusioneret ind i Novozymes.
Hvis der er nedrykkere fra C25, kan der blive plads til flere af de tre (de to andre er Netcompany og Sydbank).
Dermed må den flittige investor fortsat holde øje med den ikke helt enkle investeringscase, som FLSmidth udgør. Status lige nu er følgende:
Selskabet overtog pr. september 2022 Thyssenkrupps minedivision, TK Mining. Siden har man konkluderet, at selskabets aktiviteter udelukkende skal handle om at opføre og servicere miner.
En raekke nicheaktiviteter er ved at blive solgt eller lukket ned, og de aktiviteter inden for cementproduktion, som selskabet i sin tid er stiftet på, er også sat til salg. De udgør i dag også kun en mindre del af omsaetningen og en endnu mindre del af resultatet på bundlinjen.
I 2023 gik ordreindgangen tilbage, og for 2024 forventer selskabet også kun en meget lille omsaetningsvaekst i den minedivision, der engang skal vaere selve selskabet. ”Men minedriftsindustrien fortsaetter med at nyde godt af et positivt langsigtet udsyn for mineraler, der er afgørende for den globale økonomiske udvikling og den grønne omstilling,” hedder det (oversat) i årsrapporten.
Mineselskaber afventer
Spørgsmålet er så, hvornår disse perspektiver bliver til konkrete aktiviteter. Ifølge en aktieanalytiker, der ikke har ønsket at lade sig citere i denne sammenhaeng, forholder mineselskaberne sig afventende. Det, de mere konkret venter på, er, at der skal opstå mangel på metaller, så priserne på råvarer ryger vejret.
I mellemtiden kører de videre med de eksisterende miner. Her bliver det svaerere og svaerere at finde høje koncentrationer af metaller, hvilket stiller større krav til det udstyr de anlaeg, man allerede anvender, hvorfor analytikeren også ser det som fornuftigt, at FLSmidth indtil videre satser på sin serviceforretning. Her ruller ordrerne stille og roligt ind.
Mineselskabernes raesonnement er til dels det samme, som man kender fra de store olienationer: Hvis de kan holde produktionen nede, holder de priserne oppe, så de på bundlinjen tjener mere.
Men det er heller ikke sådan, at der står lange køer af investorer, der med de nuvaerende råvarepriser vil stille op med den kapital, der skal til for at åbne nye miner. De kan stadig huske, hvordan man i stort omfang investerede i minedrift for 10-20 år siden. Det var i forventning om, at råvarepriserne skulle stige. I stedet faldt priserne.
Siden er omkostningerne ved udvinding også blot blevet større, fordi både myndigheder og kunder stiller større krav om, at udvindingen skal foregå miljø- og klimamaessigt forsvarligt.
Vaerdi af grøn cement
Sandsynligheden taler altså for, at såvel FLSmidth som selskabets investorer må vaebne sig med tålmodighed. Der kan gå år, før et boom i minedrift kommer, og selv hvis det kommer, kan det gå uden om FLSmidth, f.eks. hvis det primaert bliver kinesiske selskaber, der står for nye miner.
Mere kortsigtet kan aktionaererne håbe, at der kommer et bud på FLSmidths cementforretning – og naturligvis, at det bliver et fordelagtigt bud.
Der er ikke frygteligt mange selskaber i verden, der opfører og servicerer cementfabrikker. Derfor kan det medføre indvendinger fra konkurrencemyndighederne, hvis en af dem ønsker at overtage FLSmidths aktiviteter.
Aktieanalytikeren fra før naevner dog en anden mulighed: at en kapitalfond eller lignende viser interesse for sagen. Her kunne sammenhaengen vaere, at den potentielle køber spiller på, at det inden for ikke alt for mange år lykkes at nedbringe den meget høje CO2-udledning fra produktion af cement.
FLSmidth er blandt dem, som arbejder på at udvikle sådan en løsning, og selskabet understreger, at dette udviklingsarbejde ikke er sat i bero, selv om forretningen er sat til salg.