Forudsigelig falliterklaering, at kun to har brugt opreklameret støtteordning

Skal vi vaere bekymrede, når Enhedslistens frontfigur Pelle Dragsted er glad? I høj grad. Repraesentanten for den yderste venstrefløj har udtrykt sin uforbeholdne glaede over, at erhvervsminister Morten Bødskov nu overvejer en regulering af bankerne med den begrundelse, at de tjener for mange penge.

Logikken svarer til, at vi danskere kraever reguleringer, da vi mener, at staten tjener for mange penge og i stedet for at polstre sig skal give os alle skattelettelser. Idéen er hermed givet videre. Vi har før beskaeftiget os med Bødskovs indblanding i driften af og økonomien i private virksomheder. Denne indblanding er desvaerre et udtryk for det, der har udviklet sig til en politisk tradition.

Ét er populisme, noget andet er, at politisk indgriben enten ikke virker, eller påvirker det frie marked negativt. Det seneste eksempel er en ordning om statsstøtte til boligkøbere i landdistrikterne. Den trådte i kraft i juli 2022. Efter fire måneder kaldte davaerende erhvervsminister Simon Kollerup den ”en succes”. Seks måneder efter havde én boligejer brugt den. I dag, halvandet år efter, har ialt to boligkøbere benyttet ordningen.

Statsstøtten blev med både brask og bram fremstillet som en redning af boligmarkedet i de yderste områder af Danmark. Realkreditinstitutternes og bankernes indvendinger om, at de ville bryde Realkreditloven ved at yde fuld belåning til alle, blev mejet ned af politisk populisme. Vi kan også kalde det symbolpolitik.

Det er langt fra første gang, at økonomiske drys til udvalgte vaelgergrupper har vaeret en fiasko. I 2017 måtte Rigsrevisionen og statsrevisorerne i aktion, da der var mistanke om misbrug af en energispareordning. Mistanken baserede sig på, at omkostningerne til energibesparelser var steget med ca. 25 pct. i støtteperioden, og at ordningen blev misbrugt på andre områder. Sat på spidsen gik støttekronerne direkte i leverandørernes og håndvaerkernes kasser, mens boligejerne kom til at betale det samme som hidtil.

Håndvaerker- og servicefradraget er andre eksempler. Disse fradrag har ført en omtumlet tilvaerelse med mange aendringer. Det første blev i øvrigt afskaffet for et par år siden. Tilskud bliver opfattet som en ret og en forudsaetning for at forbedre boligen. I et frit marked vil øget efterspørgsel i sig selv føre til højere priser. Det kan simpelthen ikke undgås, og det er den fejlslagne energispareordning et bevis på, og det har vi på skrift. Bilbranchen er også et eksempel. Både diesel-, benzin-, hybrid- og elbiler har vaeret afgiftsmaessigt forkaelet på forskellige tidspunkter. Køber man en biltype, mens den er begunstiget, siger det sig selv, at man indkasserer et vaesentligt tab, når den begunstigelse forsvinder. Det skaber ubalance på et marked, der i den grad har brug for stabilitet.

Erfaringerne viser, at det er dybt problematisk at gribe ind i det frie marked, der er en forudsaetning for driften af en sund samfundsøkonomi.

Erfaringerne viser, at det er dybt problematisk at gribe ind i det frie marked, der er en forudsaetning for driften af en sund samfundsøkonomi. Både banker og realkreditinstitutter tilbyder i dag lån til energiforbedringer. Lånene er billigere, da en boligejer typisk vil spare etableringsomkostningerne. Om lånene er en god idé eller ej, er op til den enkelte. De er blot en illustration af, hvordan markedskraefterne kan fungere, og at man selv - ikke en støtteordning kan afgøre, om man vil hulmursisolere eller ej.

Beskatning af udvalgte brancher og rabatter til udvalgte vaelgere burde vaere fortid. Desvaerre er håbet ikke lysegrønt. Det er mørkerødt.