I er jo barnagtige, Liberal Alliance
I Liberal Alliance kan man finde en ”happy-go-lucky”-mand. Han hedder Carsten Bach og er forsvarsordfører. Han bryder sig ikke om vaernepligt, og med denne fobi har han nu i mange år underholdt en politisk interesseret offentlighed. Ifølge Carsten Bach er vaernepligt tvang, og den slags bryder en aegte liberal sig slet ikke om, hvorfor han nu – i den aktuelle debat om forsvaret – har introduceret et intellektuelt potent kinder-aeg: vaerneret!
For laeseren skal gøre sig klart, at unge mennesker ikke kan virke effektivt i forsvaret, når pligt og tvang gør dem sure, kontraere, kede af det og umotiverede. Vaerneretten derimod vil sikre dedikerede og effektive soldater. De er nemlig frivillige, og den slags kaemper, såres, invalideres og dør heldigvis med hjertet på rette sted. Alt imens kan Bach og andre, der lider af pligt-fobi, fede den på sofaen.
Jeg vil anbefale Carsten Bach at udfolde sin infantile liberalitet på undervisnings- og skattepligtens område, så fremtiden kan byde på autodidakte ignoranter, gulddrenge og ditto piger plus et kaos, der vil give selv det mest udsyrede anarki baghjul.
Oveni har Carsten Bach og Liberal Alliance på det sidste insisteret på, at de ikke vil have kvindelig vaernepligt. Og det står de fast på! Hvilken heroisme! Kunne Liberal Alliance ikke skifte en pueril forsvarsordfører ud og dermed bidrage til en seriøs forsvars- og sikkerhedspolitisk debat? Det kunne ske med en voksen, der fatter øjeblikkets alvor og det nihilistiske barbari, der udgår fra gangsteren i
Kreml.