Handicappede og psykisk syge på bosteder kommer alt for sjaeldent til laege – nu er der hjaelp på vej
I Københavns Kommune går man nu foran med en ny ordning, som både laeger og kommuner ønsker indført over hele landet.
Nogle af dem har ikke set en laege i 30 år, selv om skavanker og lidelser står i kø.
Andre får behandling for deres skizofreni, mens deres diabetessygdom og kol går helt under sundhedsvaesenets radar. Andre igen afholder sig fra at tage til laegen på grund af en besvaerlig transport i kørestol frem og tilbage.
Socialt udsatte borgere, handicappede og mennesker med svaere psykiske lidelser på landets botilbud får ikke besøgt deres laege lige så tit som andre borgere. Samtidig lever de i gennemsnit adskillige år kortere end resten af befolkningen.
Men nu er der hjaelp på vej. Fremover får en lang stribe bosteder i Københavns Kommune tilknyttet en fast praktiserende laege. Det betyder, at de skrøbelige beboere, der ellers har svaert ved at komme til laegen, nu får mulighed for jaevnligt at blive tilset og behandlet af en praktiserende laege.
Det har partierne bag Københavns Kommunes budgetaftale netop besluttet, og det betyder, at beboerne på 33 bosteder nu får en fast laege tilknyttet.
Bostedslaeger
Dermed går Københavns Kommune i front med et tiltag om faste bostedslaeger – noget som PLO og KL for nylig har efterlyst som en landsdaekkende ordning. Ordningen, som i København hidtil har vaeret kørt som forsøg på ni bosteder, skal vaere med til at mindske ulighed i sundhed, når handicappede, psykisk syge og mennesker med funktionsnedsaettelser sikres fast laegedaekning.
»Vi ved, at vores udsatte beboere på botilbud dør før andre. De har en kortere gennemsnitlig levetid. Det handler om, at deres adgang til sundhedsvaesnet ikke er den samme som for vi andre. Den ulighed vil vi rigtig gerne til livs, og det glaeder mig, at vi kan gå foran med en omfattende og systematisk udbredelse af faste laeger på botilbud,« siger sundhedsog omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
Inspirationen til bostedslaegerne kommer fra ordningen om plejehjemslaeger, som 90 pct. af landets kommuner i dag har indført.
Plejehjemslaegerne kommer jaevnligt på plejehjemmene – f.eks. en dag om ugen – og de samarbejder med personalet på plejehjemmet om at tilse og behandle de beboere, der har behov for laegehjaelp.
Når det gaelder beboerne på bostederne, kan vejen til laegen føles alt for lang.
Tør snakke med laegen
»Nogle af disse mennesker har boet hele deres voksne liv på et botilbud. Der er borgere, som ikke har haft kontakt med sundhedsvaesnet i årtier, fordi de måske er bange for det. Så det, at der kommer en laege på bostedet, siger hej og opbygger en relation til beboerne, gør, at de måske for første gang tør snakke med en laege og få den behandling, der er behov for,« siger Sisse Marie Welling.
Hun peger på, at mange beboere med svaere psykiatriske sygdomme ofte har mange ubehandlede kroniske sygdomme, som de aldrig har fået hjaelp til.
»Fra plejehjemmene og forsøgene ved vi, at fast tilknyttede laeger er med til at sikre borgerne bedre sundhedsdaekning, laegehjaelp og helbredstilstand. Vi er nødt til at saette ind med flere af den slags ordninger,« siger hun.
Også de praktiserende laeger mener, at ordningen med faste bostedslaeger giver rigtig god mening.
»Vi ved, at det er vigtigt for beboere på bosteder at have en fast velkendt laege, både for beboernes tryghed og sundhed, og så er det helt centralt med et godt samarbejde med personalet om beboerne,« siger Peder Reistad, formand for PLO-Hovedstaden.
I en tid med mangel på praktiserende laeger kan rekrutteringen dog blive udfordrende. Men han opfordrer de praktiserende laeger til at påtage sig opgaven.
Ifølge det faelles sundhedsudspil, som KL og PLO for en måneds tid siden lancerede, bør knap halvdelen af de 1.500 ekstra praktiserende laeger, som man er i gang med at uddanne, bruges til at sikre luft til samarbejdet med kommunerne om patienter på netop bosteder og i aeldreplejen.
Man ønsker, at de praktiserende laeger skal vaere behandlingsansvarlige for borgere med kroniske sygdomme og multisygdom samt tovholdere for patienter med psykiske lidelser som angst, stress og depressioner.