FN's krav om våbenhvile »er en knytnaeve ud i den blå luft«
FN’s Sikkerhedsråd kraever øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og kraever samtidig alle gidsler frigivet af Hamas. USA afstod fra at stemme. Peter Viggo Jakobsen mener, at der er gået amerikansk politik i den.
Mandag eftermiddag kom det frem, at FN’s Sikkerhedsråd kraever en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza samt frigivelse af gidsler. USA afstod fra at stemme for resolutionen, men de 14 andre medlemmer af Sikkerhedsrådet stemte for. Det er første gang, at Sikkerhedsrådet er nået til enighed om at kraeve en våbenhvile mellem Israel og den militante palaestinensiske bevaegelse Hamas.
Lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen kalder det »et knytnaeveslag ud i den blå luft. Som jeg ser resolutionen er der ingen konkrete konsekvenser for Israel, hvis det ikke overholdes«.
Fredag blev et lignende forslag fremsat i FN’s Sikkerhedsråd af USA. Det blev blokeret af Kina og Rusland. Denne gang, hvor resolutionen blev fremsat af de 10 medlemmer af Sikkerhedsrådet, som ikke er faste medlemmer, lykkedes det altså at blive enige. Dog valgte USA at afholde sig fra at stemme.
Peter Viggo Jakobsen forklarer, at der er gået amerikansk praesidentvalg i den:
»Jeg tror simpelthen, at praesident Biden er bange for, at hvis han laegger for hårdt pres på israelerne, vil det gavne Trump, som er meget proIsrael. Selvfølgelig er amerikanerne forfaerdede over de humanitaere konsekvenser, men i sidste instans er det vigtigere for Biden at blive genvalgt.«
USA’s FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield, siger, at USA afstod fra at stemme, da landet ikke går ind for alt, der står i resolutionen, og da den ikke indeholder en fordømmelse af Hamas.
Hun siger dog samtidig, at USA støtter flere af målene i resolutionen.
»En våbenhvile kan begynde øjeblikkeligt med frigivelsen af det første gidsel, og derfor må vi laegge pres på Hamas for at gøre netop det,« siger hun ifølge Ritzau.
Peter Viggo Jakobsen mener, at USA’s valg om ikke at stemme for resolutionen muligvis kan komme til at få en betydning:
»Når USA ikke vil laegge et hårdere pres på Israel, kunne det jo godt komme til at betyde, at Israel stadig vil forbeholde sig retten til at starte den militaere operation omkring Rafah,« forklarer han.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har tidligere sagt, at han er »fast besluttet« på at gennemføre en landoffensiv i byen Rafah i det sydlige Gaza. Det anslås ifølge The Guardian, at der befinder sig omkring 1,5 mio. palaestinensere, hvoraf omkring 1 mio. er internt fordrevne i Rafah. Praesident Joe Biden har flere gange advaret Netanyahu mod at ivaerksaette en landoffensiv i byen.
Benjamin Netanyahu vil ifølge israelske medier ikke sende en delegation til Washington D.C, nu hvor USA ikke har nedlagt veto. Det var ellers planen, skriver Ritzau.
Over 32.000 har mistet livet i Israels offensiv i Gaza ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium i området. Omkring 1.200 mennesker blev draebt, da Hamas angreb Israel den 7. oktober sidste år.