Danskerne holder påskeferie i sommerhuset, men ikke Peter ChristensenDalsgaard, der blev ramt af katastrofen
Fem måneder efter Danmark blev ramt af stormflod, kaemper mange sommerhusejere stadig med at få gjort deres sommerhuse beboelige igen. I et sommerhusområde ved Kolding vurderer grundejerforeningens formand, at blot 4 af 40 sommerhuse er beboelige. Han kri
Idisse dage strømmer danskerne ud i deres sommerhuse for at holde påskeferie. Men en gruppe af sommerhusejere har som Peter Christensen-Dalsgaard stadig lange udsigter til, at de kan komme ind i deres sommerhuse, nyde det forhåbentligt gode vejr og slappe af.
For fem måneder efter, at stormflodskatastrofen ramte flere tusinde sommerhusejere, er manges sager stadig ikke endeligt afgjorte. Imens står deres huse tomme og ubeboelige.
Peter Christensen-Dalsgaard er én af dem, der er ramt. Han kaemper stadig med et omfattende bureaukrati, oprydning, håndvaerkerbesøg og en ufaerdig taksering.
»Her til påske er måske 4 af omkring 40 sommerhuse i vores område beboelige. Der bliver heller ingen påskeferie for mig. Og jeg regner heller ikke med at kunne komme ind at bo i mit hus i sommerferien,« siger Peter Christensen-Dalsgaard.
Den 71-årige pensionerede skoleleder og master i offentlig ledelse er formand for Grundejerforeningen Grønninghoved Strand lidt sydøst for Kolding. Han mener, at det er helt unødvendigt, at det traekker så laenge ud med at få takseret hans skader, efter at stormfloden oversvømmede hans sommerhus natten til den 21. oktober sidste år.
»At det skal tage så lang tid, er chokerende. Det kan godt vaere, at taksatorerne har travlt. Men hvorfor ansaetter man så ikke nogle flere,« spørger Peter Christensen-Dalsgaard.
Den enkelte sommerhusejer kan efter stormfloden have hundredtusindvis af kroner i klemme. Blandt andet fordi et stort antal sager endnu ikke blevet afgjort.
Naturskaderådet oplyser til Jyllands-Posten, at der samlet set er anmeldt 3.416 skader efter stormfloden i oktober – og at 1.399 indtil videre er afgjort eller afsluttet. Det vil sige, at omkring 40 pct. er afgjort, mens 60 pct. stadig venter.
De samlede hensaettelser til erstatninger er ifølge Naturskaderådet estimeret til ca. 1,2 mia. kr.
Til sammenligning er der efter stormfloden Pia, der ramte Danmark i december den 22. og 23. december, anmeldt 187 skader. Man regner med, at det samlet kommer til at koste ca. 20 mio. kr. Langtfra alle sager er her opgjort, og erstatningerne kan derfor blive justeret, oplyser Naturskaderådet.
Sommerhus i 100 år
Peter Christensen-Dalsgaards familie har ejet sommerhuset ved Grønninghoved Strand ved Mosvig Bugt i omkring 100 år. Det har vaeret oversvømmet flere gange før – vaerst i 1872. Dengang blev Danmark ramt af landets hidtil største stormflodskatastrofe, og husets beboere måtte reddes ud af vinduerne på første sal og ned i en robåd.
Så galt gik det ikke i oktober, selv om det var slemt nok. Havet stod 210 centimeter over dagligt vande, og når de måske en halv meter høje bølger bliver lagt oveni, havde vandet frit indløb til hans hus, der ligger i første raekke ned til stranden.
I løbet af natten til den 21. oktober steg vandet inde i huset op til vindueskarmene. Her fem måneder senere, da Peter Christensen-Dalsgaard viser sit eget hus og hele sommerhusområdet frem, er processen efter
stormfloden i hans tilfaelde ikke nået meget laengere end til, at et skadeservicefirma stadig er i gang med at vaske vaegge ned, fjerne slam og forhindre langtidsskader på huset. I haven er husets inventar opmagasineret i en container.
Forsikret hos Tryg
Peter Christensen-Dalsgaard afsluttede i januar indsendelsen af tilbud fra håndvaerkerne, som skal udbedre skaderne på hans hus. Han har endnu ikke modtaget en endelig ramme for, hvad han kan få erstattet. Mundtligt har han ikke vaeret i kontakt med sit forsikringsselskab siden den 1. februar. Ved den lejlighed fik han at vide af forsikringsselskabet, at det ikke havde noget med sagsbehandlingen at gøre. Den var udliciteret.
»Det er naermest helt kafkask,« siger Peter Christensen-Dalsgaard.
Peter Christensen-Dalsgaard er forsikret hos Tryg og har undervejs bl.a. haft kontakt til det byggesagkyndige firma Botjek.
Løbende har han indsendt håndvaerkernes overslag på, hvad en renovering af hans sommerhus vil koste, og hvilke udgifter der har vaeret indtil nu.
I alt har han sendt 27 mails og selv opgjort sine nuvaerende og fremtidige skadesudgifter til omkring 830.000 kr. Der kan dog komme yderligere udgifter til. Indtil nu har der vaeret udgifter på omkring 100.000 kr. til affugtning af huset og til f.eks. at fjerne vand fra grunden. Han har foreløbig modtaget 63.000 kr. til at daekke disse udgifter.
Undervejs har der bla. vaeret en uoverensstemmelse om, hvordan skaderne på sommerhusets murvaerk skal håndteres.
For nylig blev der afholdt generalforsamling i grundejerforeningen, og ved at møde områdets andre husejere blev Peter Christensen-Dalsgaard bestyrket i sin opfattelse af, at håndteringen af skadesagerne er meget forskellig afhaengig af den enkelte taksator.
»Det er stor forskel på, hvordan sagerne bliver håndteret. Det er som i et lotteri,« mener han.
Hos Botjek oplyser administrerende direktør Brian Slot, at virksomheden kun har vaeret ude at lave takseringer for forsikringsselskaber i en meget kort periode umiddelbart efter stormfloden i oktober, og at alle sager er afsluttet.
»Vi er en lille bitte underleverandør, og alle de sager, vi har deltaget i, er for laengst afsluttet og afregnet. Derfor må det bero på en misforståelse, at forsinkelser af nogle af disse sager kan skyldes os. For vi har ikke haft berøring med de her sager i månedsvis,« siger Brian Slot.
Den melding kommer helt bag på Peter Christensen-Dalsgaard. Han har senest i begyndelsen af marts sendt en elregning til Botjek, som han dog ikke har fået svar på.
Han har foruden at forsøge at komme i kontakt med Botjek også rettet henvendelse til et andet firma, der, som han forstår det, foretager udbetalingerne af de løbende udgifter. Men for ham er det svaert at komme i kontakt med firmaerne. Tryg har han ikke forsøgt at kontakte siden februar, fortaeller han.
Under alle omstaendigheder erkender han, at han har svaert ved at overskue processen. Og mener, at han får alt for lidt hjaelp til det.
»Hvordan kan Botjek vaere faerdige. Jeg troede, at det var dem, der skulle foretage den endelige vurdering af min skadesopgørelse. Det her kører rundt i cirkler, som jeg ikke forstår. Vi er almindelige sommerhusejere, der bliver kylet rundt i systemet,« siger Peter Christensen-Dalsgaard.
Hvis en sommerhusejer er utilfreds med behandlingen af sin skadessag, kan han eller hun klage til Naturskaderådet. Her oplyser man, at man ikke har nogen opgørelse over, hvor mange der har klaget over sagsbehandlingen.
»Men det er normalt, at der efter de større naturskadehaendelser er ekstraordinaert mange henvendelser, og at man derfor f.eks. kan opleve ventetid på at komme igennem på telefon eller få svar på mail,« oplyser sekretariatschef Poul Jensen hos Naturskaderådet.
Rundtur i området
Jyllands-Posten gik for få dage siden en tur rundt i området Grønninghoved Strand sammen med Peter Christensen-Dalsgaard. Overalt var der tydelige skader efter stormfloden.
Peter Christensen-Dalsgaard udpegede flere huse, der skulle rives ned, fordi de er så skadede, at det ikke kan betale sig at genopbygge dem. Ved at kigge ind gennem vinduerne var det tydeligt at se, hvordan gulvene i mange af de andre huse var fjernet. Også disse huse var helt ubeboelige.
Flere steder holdt håndvaerkernes biler udenfor, som et vidnesbyrd på at der trods alt sker en del i forhold til at genopbygge området. Andre beboeres oplevelser understreger Peter Christensen-Dalsgaards pointe om et lotteri.
Inde ved naboen Chris Fløe Svenningsen er alt også rømmet i stueetagen. Heller ikke Chris Fløe Svenningsen regner med at flytte ind i sit hus igen før efter påske. Og til den tid formentlig kun på førstesalen.
Hos ham skal håndvaerkerne først nu til at beregne et overslag på, hvad den samlede renovering vil koste. Chris Fløe Svenningsen, der er arkitekt, skønner, at renoveringen formentlig vil komme til at koste i omegnen af 750.000 kr.
Chris Fløe Svenningsen har forståelse for, at sagsbehandlingen tager tid.
»Jeg tror, at man bliver nødt til at se det her i et bredere perspektiv. Der er rigtig mange ejendomme, der er ødelagte,« siger Chris Fløe Svenningsen.
Hos en anden sommerhusejer i området Søren Pedersen er genopbygningen laengere fremme.
Søren Pedersen er pensionist og står selv for genopbygningen af sit sommerhus, der består af tre selvstaendige bygninger. Hovedhuset, der er opbygget af gasbeton, er beklaedt med trae, et anneks, der er registreret som bolig, samt endnu en bygning, der er registreret som et skur og derfor ikke daekket af forsikringen.
Fordi Søren Pedersen selv står for arbejdet, har han allerede aftalt en ramme med sin taksator, der betyder, at han må købe materialer for 420.000 kr. Det skal også daekke udgifter til f.eks. elarbejde. Samtidig får han 71.000 skattefrie kroner til sig selv i arbejdsløn. Annekset er stort set faerdigt.
Det samme er stue og køkken i hovedhuset.
»Vi har fået en super behandling. Jeg er godt tilfreds. Hvis man oplever langsommelig sagsbehandling skyldes det sikkert, at taksatorerne er overbebyrdede,« mener Søren Pedersen.
Formand forstår frustrationen
Jyllands-Posten har vaeret i kontakt med en raekke sommerhusejere i forskellige sommerhusområder, der som Peter ChristensenDalsgaard fortaeller lignende historier om langvarige sagsbehandlinger, der er umulige at forstå. For en af sommerhusejerne var situationen så belastende, at der blev behov for psykologhjaelp.
Hos Fritidshusejernes Landsforening har formand Sten Scheller forståelse for, at sagsbehandlingen af sagerne traekker ud. Men samtidig kan han godt forstå, at der er sommerhusejere, der er frustrerede over, at det for dem stadig har lange udsigter til, at de kan tage deres sommerhuse i brug igen.
»Efter stormen var der et vildt massivt antal af skadesanmeldelser, og jeg tror, at forsikringsselskaberne og taksatorerne har ligget vandret. Omvendt er det jo ikke rimeligt, at man fem måneder efter en stormflod stadig har huse, hvis skadesomfang man reelt ikke kender,« siger Sten Scheller.