Nato mangler soldater – danske vaernepligtige skal forsvare naerområde
Danske vaernepligtige skal indgå i brigaden, som skal forsvare Nato, der mangler soldater. Vaernepligt er fortid i det mest af Nato, men nu taler flere lande om at genindføre den.
Danmark kan ikke nå målet om at opbygge en brigade på 6.000 personer, hvis ikke der kommer flere vaernepligtige. Budskabet fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er krystalklart:
»En ny vaernepligt er afgørende, både hvis vi skal opbygge en brigade og et luftforsvar,« lyder det fra forsvarsministeren, som vil forlaenge vaernepligten i Danmark fra 4 til 11 måneder og indføre vaernepligt for kvinder.
Manglen på mandskab til at opstille det forsvar, der skal afskraekke Rusland, er ikke alene et tema i Danmark, men ifølge en højt placeret Nato-kilde noget af det, som optager alliancen allermest.
Danmark udgør sammen med de nordiske og baltiske lande en undtagelse fra hovedreglen i Nato-landene om, at soldater rekrutteres frivilligt. Graekenland og Tyrkiet har også obligatorisk vaernepligt, mens store Nato-lande som Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland alle baserer deres forsvar på frivillighed.
Men noget er ved at aendre sig.
For nylig kunne det tyske nyhedsmagasin Spiegel fortaelle, at Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, overvejer at genindføre vaernepligten, som Tyskland afskaffede i 2011.
Mangler soldater
Inden 1. april skal hans embedsmaend fremlaegge forskellige modeller for, hvordan en tysk vaernepligt kan indrettes. Blikket er rettet mod Norden, som Pistorius besøgte under den store Nato-øvelse Nordic Response, som fandt sted på Nordkalotten i marts. Første stop var Stockholm, hvor den tyske forsvarsminister ikke lagde skjul på sine varme følelser for den svenske model, hvor både maend og kvinder indkaldes. Sverige afskaffede vaernepligten i 2010, men genindførte den i 2017.
»Vi er stadig langt fra at reaktivere vaernepligten i Tyskland. Men sikkerhed er ingen selvfølge. Vi bliver nødt til at have diskussionen,« lød det fra Pistorius under besøget i Stockholm.
Tyskland har naermest desperat mangel på mandskab i landets forsvar. Tysklands mål er en styrke på 203.000 og en reservestyrke på 60.000, men Pistorius har udtrykt tvivl om, hvorvidt det er realistisk, fremgår det af det tyske forsvars årsrapport til Forbundsdagen.
Med udgangen af 2023 gjorde 181.514 tjeneste i forsvaret, en nedgang på 1.537 i forhold til året før. Ser man på hele forsvaret, så var 20.898 stillinger ikke besat. Igen en stigning i forhold til året før, fremgår det af rapporten, som peger på, at ikke alle områder af forsvaret er lige hårdt ramt. Situationen er mest alvorlig i søvaernet, hvor det bl.a. kniber med at bemande de tyske fregatter.
”Den skandinaviske model” spøger også i Italien, som afskaffede vaernepligten i 2005. Matteo Salvini, leder af det national-konservative Lega, foreslog i august 2022 ifølge avisen La Repubblica at genindføre en etårig vaernepligt. Salvinis blik var dog ikke rettet mod Rusland, men mod bander i de italienske byer.
I maj 2023 foreslog Italiens premierminister, Giorgia Meloni, at der blev indført en slags minivaernepligt på 40 dage. Formålet skulle vaere, at flere unge fik interesse for at søge ind i militaeret.
Et lignende system har Frankrigs praesident, Emmanuel Macron, foreslået. Frankrig afskaffede vaernepligten helt tilbage i 1990’erne, men unge har mulighed for at melde sig frivilligt til det såkaldte Service national universel (SNU), som Macron indførte i 2021.
Efter Ruslands angreb på Ukraine har han talt om at gøre den obligatorisk som en ”moralsk oprustning” og modstandsdygtighed. Senest har Frankrigs forsvarsminister, Sebastien Lecornu, gjort det klart, at der skal gøres en stor indsats for at fastholde folk i militaeret:
»Der tales om det i alle hovedstaeder, i alle demokratier, som har professionelle haere uden vaernepligt. På Nato-møder taler vi om udstyr, men vi bliver også nødt til at tale om fastholdelse,« sagde han ifølge Politico, som naevner, at også i Kroatien er indførslen af vaernepligt på den politiske dagsorden.
Den britiske haerchef, general Patrick Sanders, fik briterne til at vågne op, da han i januar talte om nødvendigheden af at traene og udstyre en haer, der kan forsvare landet. Storbritannien har ikke haft vaernepligt siden 1960, og fra politisk hold blev det hurtigt understreget, at haerchefens ord ikke skulle udlaegges, som om den var på vej til at blive genindført:
Fra premierminister Rishi Sunaks kontor i Downing Street 10 lød det, at der blev talt om hypotetiske scenarier, og fra forsvarsministeriet blev det fremhaevet, at Storbritanniens militaer bygger på en stolt tradition med frivillighed, skrev avisen The Guardian.
Også Sanders fik naevnt Sverige og den nordiske model med ligestilling. Eller rettere den svenske og norske model. Finland har vaernepligt, men ikke for kvinder. I Danmark vil det først blive en realitet, hvis regeringen får Folketingets opbakning.
Politisk modstand
Vaernepligten har vaeret oppe at vende på flere møder i forligskredsen, som efter påske mødes for at forhandle om regeringens udspil.
Allerede før jul fik de en oversigt over nordiske vaernepligtsmodeller. Heraf fremgår det, at der er relativt flere kvinder i det danske forsvar, hvor kvinderne har vaerneret, end i det svenske, hvor kvinderne har vaernepligt.
Forskellen er lille. Ifølge oversigten, som er udarbejdet af personalestyrelsen i Forsvarsministeriet, var der i 2023 26 pct. kvinder blandt danske vaernepligtige. I Sverige var der 25 pct.
Norge, som var først med at indføre kvindelig vaernepligt, topper med 36 pct., mens der i Finland, hvor kvinder kan melde sig frivilligt, kun er ca. 5 pct. frivillige blandt de vaernepligtige.
Regeringens krav om, at der skal indføres kvindelig vaernepligt i Danmark, er stødt på markant modstand fra Danmarksdemokraterne (DD) og Liberal Alliance (LA). De to partier kan til sammen blokere for en aftale. DD slår på, at der er fysiologiske forskelle mellem maend og kvinder, mens LA principielt ønsker et forsvar baseret på frivillighed
og mener, at kun maend skal kunne tvinges i krig, »fordi det er det mest civiliserede at gøre som samfund«, som LA’s formand, Alex Vanopslagh, formulerede det på Facebook.
Kristian Søby Kristensen, leder af Center for Militaere Studier ved Københavns Universitet, har i et debatindlaeg i Jyllands-Posten kaldt vaernepligt »et dyrt rekrutteringsredskab« og har stillet spørgsmålet: Hvad skal de vaernepligtige bruges til?
»I modsaetning til Norge og Finland er en landmilitaer trussel mod dansk territorium svaer at få øje på,« anfører Kristian Søby Kristensen.
Svaret på det spørgsmål er ifølge forsvarsministeren, at de udover at tjene i brigaden og luftforsvaret skal »indgå i det, som man kan kalde samfundsrobusthed«:
»Hvis der er brug for at hjaelpe politiet i saerlige situationer, ligesom vi har set nu med bevogtningsopgaver af steder i København. Det er nogle af de ting, som de vaernepligtige bliver i stand til, når man får en større volumen af vaernepligtige,« siger han og gør det klart, at de vaernepligtige, som indgår i brigaden, kan ende i for eksempel Estland:
»I dag er det sådan, at i internationale operationer bruger vi ikke vaernepligtige.
Når vi taler om brigadens potentielle bidrag til at styrke vores faelles forsvar, ja, men så er det en mulighed, at man kan bruge vaernepligtige i den sammenhaeng,« siger han.
Troels Lund Poulsen har til gengaeld ikke lagt sig fast på, hvordan fordelingen mellem maend og kvinder skal vaere eller vil blive i det kommende forsvar. Hverken i Norge eller Sverige er der kvoter for fordelingen mellem kvinder og maend. Og når rekrutteringsgrundlaget udvides til at omfatte begge køn i Danmark, kan i hvert fald en gruppe se frem til forbedrede chancer, når de møder ind til Forsvarets Dag og skal traekke et nummer: de maend, som satser på at traekke frinummer.
»Fordelingen maend contra kvinder bliver anderledes i forhold til den lodtraekning, end den er i dag,« siger Troels Lund Poulsen.
Han forestiller sig ikke, at Forsvaret frem over kommer til at bestå af flere kvinder end maend, selvom muligheden rent teknisk eksisterer.
»Jeg tror stadig, at der vil vaere en kaempe interesse i at melde sig til Forsvaret. Og jeg tror, at hovedparten, i hvert fald i starten, vil vaere maend,« spår Troels Lund Poulsen.