Castros revolution knirker: Cuba ramt af omfattende protestbølge
Demonstrationer mod regeringen og en udbredt mangel på mad, elektricitet og medicin breder sig i Cuba. Ganske opsigtsvaekkende er det kommunistiske styre tilsyneladende kommet demonstranterne i møde.
65 år efter Fidel Castro tog magten på Cuba, synes den afdøde oprørsleders revolution nu for alvor at slå spraekker.
I flere byer på tvaers af den caribiske ø har demonstranter i de seneste dage protesteret mod det cubanske regimes håndtering af den omfattende krisetilstand, som har grebet landet.
I landets naeststørste by, Santiago de Cuba, ledte frustrerede foraeldre forleden angiveligt an i en demonstration med hundredvis af deltagere.
De protesterede over, at de ikke kan brødføde deres børn grundet mangel på mad og elektricitet.
Optagelser fra en demonstration viser en lokalsekretaer for landets regerende kommunistparti forsøge at mane til ro fra taget af en bygning.
Cubanerne døjer med omfattende strømafbrydelser, der nogle steder kan vare op til 18 timer. I Cubas tropiske klima holder det kommunistiske regimes skrumpende madrationer ikke laenge i slukkede køleskabe.
Oven i dette står den caribiske ø midt i dens vaerste økonomiske krise i årtier. Landets lukrative turistindustri er ikke kommet på fode efter coronapandemien, og vaerdien af den cubanske møntfod er i frit fald.
Lønniveauet for en offentlig ansat cubaner ligger i øjeblikket på, hvad der svarer til omkring 68 kr. om måneden. Det er end ikke nok til at købe en bakke aeg, såfremt sådan en overhovedet er at finde i landet, hvis vareog apotekshylder fremstår tiltagende tomme.
Regeringen har i denne måned haevet prisen på benzin med 400 pct., mens landets bruttonationale produkt er faldet med 10 pct. sammenlignet med 2019.
Faedreland eller døden
Foruden krav om »strøm og mad« høres cubanere i optagelser fra demonstrationerne råbe »patria y vida« ,på dansk »faedreland og livet«, der på Cuba er et udbredt anti-regerings-slagord.
Slagordet er et spil på det cubanske regimes eget motto ”faedreland eller døden”, der har dets rødder i Fidel Castros oprørsbevaegelse, som med hård hånd har siddet ved magten på øen siden 1959.
Ganske opsigtsvaekkende meddelte den cubanske praesident, Miguel Diaz-Canel, forleden, at hans regering er villig til at lytte til demonstranternes krav.
Da en protestbølge af en hidtil uset størrelse spredte sig på tvaers af Cuba i 2021, kvitterede Diaz-Canels kommuniststyre med en voldsom behandling af demonstranterne, hvoraf flere døde, mens hundreder blev tilbageholdt og senere idømt hårde straffe.
I et opslag på det sociale medie X anerkendte praesidenten forleden fleres »utilfredshed« med både elnetvaerket og madomdeling. Han opfordrede til »dialog« i en »atmosfaere af ro«.
Revolutionens fjender
Praesidentens tilsyneladende forsonende indstilling rakte dog ikke laengere, end at han i samme opslag beskyldte »terrorister med base i USA« for at tilskynde til »handlinger« mod Cubas »indre orden«.
Diaz-Canel advarede også om, at »revolutionens fjender« ønsker at udnytte »situationen« i Cuba.
Kort efter praesidentens opslag indkaldte den cubanske regering USA’s ambassadør på øen til en samtale under beskyldning om, at USA’s regering aktivt tilskynder demonstrationerne på Cuba.
En talsmand fra det amerikanske udenrigsministerium kalder ifølge avisen The Guardian den cubanske regerings beskyldning »absurd«.
I februar kom det frem, at Cuba for første gang har anmodet om hjaelp fra FN’s Verdensfødevareprogram. Hasteanmodningen drejede sig specifikt om maelkepulver til cubanske børn.
Antallet af cubanske migranter til USA har i de senere år slået rekord. I 2022 og 2023 nåede det 425.000. Det overstiger både antallet i perioden umiddelbart efter Fidel Castros magtovertagelse og i 1980, hvor tusindvis af cubanere forlod deres hjemland på både til Florida.