Terrorangrebet i Moskva har åbnet en ny og farlig front for Kreml
Med Ruslands sikkerhedstjenester bundet op i Ukraine, porøse graenser mod Centralasien og risiko for radikalisering af landets muslimske mindretal er terrortruslen voksende.
Mens russiske styrker dag og nat har travlt med at antaende brande i nabolandet Ukraine, fremstår den forkullede koncertsal Crocus City Hall i Moskvas nordvestlige udkant nu som et monument over Kremls manglende evne til at beskytte sin befolkning mod terrorisme.
Der gik mindre end syv dage, efter at Vladimir Putin igen var blevet kåret til russisk praesident i en manipuleret valghandling, før fire velbevaebnede terrorister fredag aften viste, hvor udsatte civile mål er i et Rusland, der ellers har øget sikkerhedsudgifterne voldsomt de senere år.
Moskvas antenner har i den periode overvejende vaeret rettet mod Ukraine samt mod enhver form for hjemlig opposition, mens man har nedprioriteret kampen mod islamistisk terror.
Efter sin valgsejr og tre dage før angrebet, der kraevede mindst 140 dødsofre, afviste Putin blankt vestlige advarsler om et kommende anslag som »et forsøg på at skraemme og destabilisere vores samfund«.
»FSB ignorerede denne advarsel, og havde travlt med at finde ukrainske sabotører og ekstremistiske celler i LGBT-bevaegelsen,« skriver Kirill Martynov, chefredaktør for eksilmediet Novaja Gazeta.
FSB er Ruslands største efterretningstjeneste, et ressourcestaerkt politisk politi, der på det seneste bl.a. har jaget repraesentanter for seksuelle minoriteter, som Kreml så sent som i sidste uge satte på en liste over terrororganisationer.
Denne liste giver et billede af Kremls mere og mere ufokuserede forestilling om, hvem det giver mening at rubricere som terrorister. Listen rummer aktuelt i alt 14.000 organisationer og enkeltpersoner, ifølge nyhedsbureauet Reuters:
»De raekker fra al-Qaeda til den amerikanske teknologi-gigant Meta (der bl.a. står bag Facebook, red.) og folk med forbindelser til den afdøde russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj,« skriver bureauet.
FSB’s politiske naese
Tørre tal demonstrerer, hvordan FSB de seneste år har taget foden af gaspedalen, hvad angår islamistisk terrorisme, for i stedet at bruge energien på at optrevle påstået undergravende virksomhed af ukrainsk oprindelse, fremgår det af en opgørelse foretaget af Novaja Gazeta.
I 2013 meldte FSB, at man havde hindret over 80 terrorangreb med islamistisk motiv. På dette tidspunkt var Rusland plaget af en raekke angreb mod bl.a. busser, metro og lufthavne saerligt i landets to metropoler, Moskva og Skt. Petersborg.
Efter at Putin i 2017 erklaerede Islamisk Stat for nedkaempet i Syrien, har FSB kun meldt om relativt få sager af denne art, i omegnen af 20 om året.
»Den indre terrortrussel har de relativt godt styr på,« vurderer Ahmad Rashidi, der
forsker i terrorisme i bl.a. Centralasien og er konsulent tilknyttet taenketanken DIIS.
Siden det russiske storangreb på Ukraine i februar 2022 er denne type terrortrusler naesten forsvundet ud af statistikken, hvor man til gengaeld finder et hurtigt voksende antal sager om påstået ukrainsk terrorisme.
Fredagens terrorangreb i det nordvestlige Moskva skriver sig ind i en lang historie af tilbageslag for Ruslands sikkerhedsapparat. I det kvarte århundrede, hvor Putin har haft kontrollen i Kreml, har der vaeret en raekke anslag, stort set alle med udspring i ekstremistiske og islamistiske strømninger i Nordkaukasus (der er en del af Rusland) eller Centralasien. I mange tilfaelde har disse angreb taget myndighederne på sengen.
Det har dog ikke ført til nogen varige svaekkelse af FSB’s position i det russiske magthierarki.
I Ruslands bureaukratiske system belønnes man ikke efter resultater, men efter graden af loyalitet, og her har tjenesten hidtil haft en trofast og langmodig velynder i Vladimir Putin.
Islamistisk pr-succes
De mange udokumenterede russiske påstande om, at fredagens udåd var sponsoreret af Ukraine, aendrer ikke på, at terrortruslen primaert udspringer ved Ruslands sydlige graenser.
Det er i sagens natur svaert at anslå, hvor akut faren for yderlige angreb er, men der er gode grunde til at antage, at der er et potentiale for radikalisering i flere lande i Centralasien og i nogen grad i Rusland selv.
Samtidig har krigen i Ukraine lagt beslag på store, russiske efterretningsressourcer og svaekket eller afbrudt samarbejdet på området med vestlige tjenester.
Ruslands brutale undertrykkelse i Nordkaukasus, hvor hovedparten af befolkningen er muslimsk, den russiske rolle i krigen mod Islamisk Stat i Syrien og Moskvas gode forbindelser til Taleban i Afghanistan har også vaeret med til at få placeret Rusland på sigtekornet.
Samtidig er det langt nemmere at få adgang til Rusland end til EU for borgere fra f.eks. Tadsjikistan – det centralasiatiske land, hvorfra de fire anholdte for massakren i Moskva stammer.
Siden en brutal borgerkrig i 1990’erne har Tadsjikistan vaeret et arnested for islamistisk radikalisme. Efter fredagens angreb kan den gren af Islamisk Stat, som har taget ansvaret for attentatet, Isis-K, der tidligere bl.a. har angrebet den russiske ambassade i Kabul, fejre en pr-succes, som formentlig kan veksles til nye rekrutter, vurderer Ahmad Rashidi.
»Isis-K siger: ”Vi kan både angribe nabolandene og Rusland. Vi er den aegte jihadistiske avantgarde”. Det er en måde at genoplive sig selv på,« siger han.
Internt i Rusland er der også processer i gang, som kan føre til øget radikalisering. Således har vrede over rekruttering af minoriteter til krigen i Ukraine udløst skarpe protester i områder med muslimske minoriteter som Basjkortostan i Ural og Dagestan i Nordkaukasus, der tidligere har vaeret hjemsted for islamister.