To år er gået. Forsvaret venter stadig
Der var ingen grund til hverken at hejse flaget eller bage kage, da Forsvaret for nylig passerede en historisk maerkedag. Den 6. marts var det to år siden, at Mette Frederiksen (S), Jacob Ellemann-Jensen (V), Pia Olsen Dyhr (SF), Sofie Carsten Nielsen (R) og Søren Pape Poulsen (K) satte deres underskrifter på et afgørende papir.
De fem partier var, som det formuleres i aftalen om ”Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik”, enige om »at tage de nødvendige skridt for at sikre, at de nødvendige ressourcer til at håndtere den nuvaerende sikkerhedspolitiske situation er til stede«.
Forsvarschef Flemming Lentfer kvitterede og talte om »et historisk løft af Forsvaret, som kommer på en alvorlig og bekymrende baggrund med Ruslands invasion af Ukraine. Derfor er den politiske aftale om at styrke Forsvaret nødvendig og rigtig for Danmarks og Europas sikkerhed«, og nogle uger efter at aftalen faldt på plads, tog de fem partiledere til de tre baltisk lande for at vise flaget og takke de udsendte danske soldater for at bidrage til modstanden mod Putin.
for både deltagerkreds og ambitioner. Årstallet for, hvornår Danmark skal ramme de 2 pct. af bnp, blev fremrykket, alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Alternativet er med i forliget, som er tilført flere penge og omfatter naesten 200 mia. kr. over de naeste to år.
På sin vis kunne alt vaere godt. Opbakningen til Forsvaret er historisk bred, og der er fra alle sider i folketingssalen bred enighed om dansk sikkerhedspolitik. Sjaeldent har udgangspunktet for at bygge et solidt fundament under Forsvaret vaeret bedre. Og netop derfor er det foruroligende og dybt nedslående at se på det forløb, som også har fundet sted: Først skulle regeringen gøre op med sig
Siden er der skruet op
selv, om en tilslutning til at afskaffe store bededag var en betingelse for at sidde med ved forhandlingsbordet.
Så blev forhandlingerne om forliget udskudt, og da det endelig kom i juni 2023, var der tale om en ramme, som senere skulle udfyldes.
vaeret praeget af udskudte delaftaler. Først den 18. januar 2024 kunne partierne give hinanden håndslag på første delaftale til 16 mia. kr. Nu er situationen den, at der er så meget strid om vaernepligten, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har truet med helt at opsige forliget og begynde forfra.
Troels Lund Poulsen har selv understreget, at det haster med at opruste. Og laeser man i de seneste trusselsvurderinger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), så ser billedet dystert ud. Rusland har omstillet sig til krigsøkonomi og kan, hvis Vesten ikke rykker, ifølge FE på mellemlang
Efteråret har igen
sigt, og det vil sige to til fem år, enten matche eller ligge over Natos styrke.
Putin er kort og godt indstillet på at bruge de ressourcer, der skal til for at kunne fortsaette krigen i Ukraine og på at genopbygge våbenlagre og ammunitionsreserver, anfører FE.
I Danmark lever man endnu på forestillingen om det, man gerne vil.
lever man endnu på forestillingen om det, man gerne vil. Brigaden står som et lysende og trist eksempel på ambitioner kontra faktiske forhold. Løfterne fra forrige forlig er der ikke leveret på, og nu risikerer nye at støde på grund, fordi der ikke kan skabes enighed om vaernepligt.
Det er Danmarks sikkerhed, som står på spil. Den må ikke tages som gidsel i ideologiske markeringer. At et forlig til 200 mia. kr. i en yderst presset situation risikerer at ryge på gulvet på et spørgsmål om kvindelig vaernepligt, synes på alle måder uforståeligt i 2024.