Kapitalfonde hamstrer kapital: Priser på virksomheder skal markant ned
Der har aldrig vaeret så højt et bjerg af tørt krudt i de europaeiske og globale kapitalfonde. Men den høje rente holder køberne tilbage, og derfor skal priserne på virksomheder mindst 20 pct. ned, før der kommer gang i handlen, forudsiger kilder.
En nervekrig er i gang på de finansielle markeder.
Handlen med virksomheder i de store kapitalfonde er presset ned, mens bjerget af tørt krudt og dermed risikovillig kapital er højere, end det nogensinde har vaeret.
Det ender med markante prisfald på virksomheder, forudser en af de vaegtige danske aktører i markedet.
»Det, der kommer til at ske, er, at priserne kommer nedad. Der vil vaere store forskelle blandt virksomheder, men i gennemsnit kommer priserne til at ligge 20 pct. lavere – måske mere,« siger Jeppe Christiansen, der er adm. direktør i Maj Invest, der selv er aktiv i kapitalfondsmarkedet.
»Jeg er ikke bekymret. Men prispunkterne skal finde et nyt niveau,« siger han.
Det, der lige nu isaer presser ned på priserne, er de højere renter. Kapitalfonde finansierer for en stor del deres opkøb af virksomheder med gaeld – de gearer dem relativt hårdt. Så dels bliver det dyrere at købe en virksomhed, dels kaemper de virksomheder, som kapitalfondene købte for nogle år siden, med høje finansieringsudgifter.
Salget er gået i stå
Kapitalfonde lever af at opkøbe virksomheder, trimme dem og saelge dem videre med fortjeneste. Men de høje renter betyder, at det ikke er attraktivt at saelge virksomheder i øjeblikket, så salget af virksomheder er gået i stå, mens fondene håber på bedre priser. Derfor er Jesper Rangvid, professor i finansiering på Copenhagen Business School, også usikker på, hvor vi bevaeger os hen.
»Lige nu er vi på et stade, hvor vi har haft en laengere periode med rentestigninger, som burde havde presset vaerdiansaettelserne på virksomheder og aktier ned. Men det er ikke sket endnu,« siger Jesper Rangvid.
Derfor forstår han godt, at man diskuterer prisudviklingen.
»De fleste forventede jo, at de store aktieindeks ville vaere faldet mere. Og usikkerheden om vaerdiansaettelserne er jo større i kapitalfondene i den forstand, at det er ret illikvide aktiver, og i øjeblikket er der generelt meget få exits fra fondene,« siger Jesper Rangvid, der også er formand for Rådet for Afkastforventninger.
De få exits, altså frasalg af virksomheder i kapitalfondene, har vaeret markant.
»Det var et presset marked for exits, altså salg af porteføljeselskaber, igennem 2023. Det skrumpede med 60 pct. Der er heller ingen tvivl om, at de højere renter er en af problemstillingerne,« siger Niclas Jacobsen, partner i konsulentfirmaet Bain.
Bain har lavet en rapport om kapitalfondene i 2023, som viser paradokset med det bugnende bjerg af risikovillig kapital, de manglende handler og stigende renter.
»De stigende finansieringsomkostninger og de meget usikre makroøkonomiske udsigter har gjort det svaert for saelgere og købere at enes om den rette pris på virksomheder,« siger Niclas Jakobsen.
Flere handler på vej
Netop afstanden mellem køber og saelger har gennem de seneste par år vaeret forklaringen på, at der generelt er blevet handlet faerre virksomheder.
Men noget taler for, at der kommer flere handler nu.
»Der er ingen saelgere, der har vaeret presset til at saelge virksomheder, så de fleste har bare ventet i håb om, at
Der vil vaere store forskelle blandt virksomheder, men i gennemsnit kommer priserne til at ligge 20 pct. lavere – måske mere. JEPPE CHRISTIANSEN, ADM. DIREKTØR I MAJ INVEST
de toneangivende renter skulle passere toppen,« siger Jeppe Christiansen, som altså tror, at mange nu må erkende, at priserne skal ned.
Det samme gør Christian Frigast, som er formand for kapitalfonden Axcel og formand for fondenes interesseorganisation, Aktive Ejere.
»Den stigende rente påvirker jo dit afkast som investor, og det påvirker renteomkostningerne i de virksomheder, fonden har investeret i. Der vil man i nogle tilfaelde ende med at saelge virksomheden eller acceptere, at den har en anden vaerdisaetning,« siger Christian Frigast.
Han er overbevist om, at kapitalfondene fortsat vil kunne levere relativt høje afkast til investorerne. Men de skal hver isaer finde deres staerke områder og ikke gå bredt i det nuvaerende marked. Bain har kigget på alderen på de porteføljeselskaber, som kapitalfondene har liggende, og som de under normale omstaendigheder ville have solgt. Traditionelt saelger en kapitalfond et porteføljeselskab videre efter en håndfuld år.
Hober sig op
Nu begynder det at hobe sig op. Ifølge Bain er naesten halvdelen af de selskaber, som fondene skal saelge videre, fire år eller aeldre.
Når selskaberne ikke bliver solgt, får de investorer, der har skudt penge i fondene, ikke udbetalt afkast. Det er ikke mindst de store, institutionelle investorer som pensionsselskaber. Det ser dog mildt sagt ikke ud til at genere investorerne i bred forstand. De bliver ved med at skyde milliarder ind i kapitalfondene, som nu sidder på en bunke af tørt krudt på 2.586 billioner dollars, hvilket er det største bjerg af penge i kapitalfondene nogensinde.
Nogle af de største nordiske fonde, Nordic Capital og EQT, har begge rejst deres største fonde nogensinde inden for de seneste par år.
»Jeg kan ikke finde andre forklaringer, end at investorerne stadig tror, at afkastet i kapitalfondene er det bedste,« siger Jesper Rangvid.
Han tror også selv på, at kapitalfondene på langt sig giver et bedre afkast end de brede aktiemarkeder.
Men lige nu er risikoen i kapitalfondene relativt høj.
»Grundtanken bag kapitalfondene er jo, at der er virksomheder, som af forskellige årsager skal have nye ejere ind, f.eks. i forbindelse med et generationsskifte. Og kapitalfonden kan så komme ind med nogle erfarne erhvervsfolk og tilføre vaerdi. Den historie holder jo stadig. Men nu er der så kommet så ufatteligt mange penge ind i det marked, at det kan give problemer,« siger Jesper Rangvid.