Håbet om dybt rentedyk rasler ned: Hvad nu, hvis naeste skridt er en stigning?
Finansmarkederne og USA’s centralbank, Federal Reserve, er efterhånden enige om, at der er udsigt til tre rentenedsaettelser i 2024. Men det er ikke udelukket, at investorerne kan blive skuffede, og den ledende rente slet ikke skal ned i år, mener analyti
Gennem de seneste måneder er investorerne vendt på en tallerken, og jeg er måske også blevet mere skeptisk, i forhold til hvornår renten skal ned, da økonomien har det bedre end ventet. MIKAEL OLAI MILHØJ, CHEFSTRATEG I STERNA CAPITAL PARTNERS
Forventningen om, hvor dybt USA’s centralbank, Federal Reserve (Fed), vil saenke sin ledende rente i år, er raslet ned i markederne – og det står ikke mejslet i sten, at der overhovedet vil blive tale om rentenedsaettelser.
Faktisk er der en reel risiko for, at det naeste skridt bliver et renteløft, hvis ikke den amerikanske økonomi bremser ned sammen med inflationen.
»Hovedscenariet er, at vi får rentenedsaettelser i 2024. Men alt sammen afhaenger af, hvordan økonomien har det. Derfor er det til at diskutere,« betoner Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg i Sterna Capital Partners.
Lige nu ser investorerne ifølge Fedwatch Tool 60 pct. sandsynlighed for, at Federal Reserve vil indlede en serie af rentenedsaettelser i forbindelse med centralbankens rentemøde i juni.
Tre nøk ned i år
Forventningen er, at renten skal tre nøk ned i år, hvilket stemmer overens med Federal Reserves skøn.
For tre måneder siden var billedet anderledes. Her regnede investorerne med i alt seks rentenedsaettelser i 2024 med startskud i marts. Udsigten til, hvor dybt renten skal ned, er med andre ord blevet svaekket drastisk.
»Gennem de seneste måneder er investorerne vendt på en tallerken, og jeg er måske også blevet mere skeptisk, i forhold til hvornår renten skal ned, da økonomien har det bedre end ventet,« siger Mikael Olai Milhøj.
Arbejdsmarkedet og lønvaeksten i USA har vaeret bomstaerk, og naesten hver eneste måned har det amerikanske ”kongetal” slået alle estimater.
På samme tid ser inflationen ud til at bide sig fast.
Februars tal fra Bureau of Labor Statistics viser, at den seneste lød på 3,2 pct. – over Federal Reserves målsaetning på 2 pct. Kerneinflationen, som er renset for udsving i energi- og fødevarepriserne, landede på 3,8 pct.
»Kombinationen af vaekst og inflation betyder, at Federal Reserve står i en situation, hvor den kan tillade sig at vente med at saenke renten, da det ikke ser ud til at ende ud i en recession,« fortaeller Mikael Olai Milhøj.
Topøkonom Torsten Sløk fra Apollo Global Management er en af dem, som er overbevist om, at Federal Reserve ikke saenker renten i år. Han mener i stedet, at centralbanken får travlt med at taemme inflationen.
»Realiteten er, at den amerikanske økonomi simpelthen ikke aftager, og Federal Reserves drejning (vaek fra stramninger, red.) har givet en staerk medvind til vaeksten siden december,« bemaerker Torsten Sløk i en note.
Heri understreger han, at der har vaeret et ”stort hop” i de amerikanske vaekstudsigter og en lettelse af de finansielle vilkår, efter Federal Reserve skruede ned for sin stramme retorik og åbnede for rentenedsaettelser.
Faktisk er vilkårene ifølge Chicago Fed Financial Conditions-indekset lige så løse, som før Federal Reserve indledte sin mest voldsomme serie af stramninger i over 40 år – og det er en sten i skoen for centralbanken.
Fordi det fortaeller lidt om virksomhederne og husholdningernes adgang til kapital. Hvis den er nem, bør det i teorien stimulere økonomien og blaese til inflationen, hvilket er med til at modarbejde Federal Reserve.
»Bundlinjen er, at Fed vil bruge størstedelen af 2024 på at bekaempe inflationen, og derfor vil renterne forblive høje,« fastslår Torsten Sløk.
Lone Kjaergaard, der er adm. direktør i Investering & Tryghed, slår fast, at en lavere inflation og udsigten til rentenedsaettelser i USA har spillet en kaempe rolle i, at aktiemarkedet er steget til nye rekordniveauer i år.
»Fremadrettet vil det også blive afgørende, hvad der skal ske med renten. Nu har investorerne sat naesen op efter tre rentenedsaettelser i år, og så skal de også leveres,« siger Lone Kjaergaard, som er overrasket over, at investorerne ikke har reageret negativt på de aendrede renteudsigter.
Fordel for aktiemarkedet
Hun påpeger, at det ikke nødvendigvis er dommedag på aktiemarkedet, hvis renterne ikke bliver sat ned, men det kommer an på årsagen til det.
»Hvis årsagen er, at økonomien er staerk, og arbejdsmarkedet solidt, så vil det måske vaere fint. Men hvis inflationen stiger, og økonomien halter, så vi ender med stagflation, vil det vaere skidt,« konstaterer Lone Kjaergaard.
Hun mener, at det i sidste ende er en fordel for aktiemarkedet, at Federal Reserve og investorerne efterhånden er enige om, hvor renten skal hen – i forhold til i starten af 2024, hvor uenigheden var bemaerkelsesvaerdig.
»Alt andet lige bør det medføre mindre udsving i markederne, at der er konsensus mellem investorerne og centralbanken,« siger Lone Kjaergaard.
Hvad så, hvis naeste skridt ikke er rentenedsaettelser, men et renteløft?
Mikael Olai Milhøj vurderer ikke, at sådan et scenarie er utaenkeligt, om end markederne tilskriver det 0 pct. sandsynlighed. Federal Reserve og investorerne har tidligere aendret mening – og det kan sagtens ske igen.
»Det er et svaert scenarie at se udfolde sig med de nøgletal, som der er i dag. Men man skal aldrig sige aldrig. Før (i 2010’erne, red.) troede vi også, at vi skulle kaempe med lav inflation naermest for altid, men så endte den alligevel med at blusse op igen,« siger Mikael Olai Milhøj.
Første skridt vil dog vaere blot at lade vaere med at saette renten ned, mener chefstrategen, og hvis renteforhøjelser skal komme på tale, skal det vaere, fordi inflationen igen accelererer til 4-5-6 pct. i USA.
»Så er det et scenarie, som ikke er kønt for aktiemarkedet,« siger han.