Kina står ved en korsvej, siger IMF – men hvad siger Beijing?
IMFs administrerende direktør, Kristalina Georgieva, havde råd og vejledning med i kufferten på sit besøg i Beijing. Det er usikkert, i hvor stor en grad landet vil følge de velmenende ord.
Kina har et valg at traeffe, siger Den Internationale Valutafond (IMF). Skal landet gå til højre eller venstre? Forny sig eller bevaege sig bagud?
»Kina står ved en korsvej,« udtalte IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva, den 24. marts på den årlige internationale økonomikonference, China Development Forum. »Skal det forlade sig på en politik, der virkede før i tiden eller genopfinde sig selv og starte en ny aera af højkvalitetsvaekst?«
I salen sad nogle af Kinas højest placerede embedsmaend og medlemmer af Det Kommunistiske Parti samt internationale og kinesiske erhvervsmaend. Om de nikkede bekraeftende eller blot rynkede brynene, melder historien ikke noget om.
Måske lidt af begge dele. I de seneste år har Kinas praesident, Xi Jinping, netop slået på nødvendigheden af kvalitetsvaekst frem for tidligere tocifrede vaeksttal. Men IMF og Beijing virker ikke helt enige om, hvad det betyder i praksis.
For IMF betyder det et fokus på markedsliberalisering og forbrugerøkonomi frem for tidligere tiders megainvesteringer i industri, byggerier og infrastruktur.
»Et kerneaspekt af højkvalitetsvaekst,« fortsatte Georgieva i sin tale, »må vaere at give mere plads til det private forbrug. Men det kraever en styrkelse af både individers og familiers købekraft.«
Det vil blandt andet kraeve, udtalte Georgieva, en styrkelse af Kinas sociale sikkerhedsnet, forløsningen af Kinas nuvaerende gaeldsplagede boligsektor samt »styrkelse af erhvervsmiljøet og en sikring af åbne spilleregler for private og statsejede virksomheder.«
Det bliver ikke nødvendigvis let. En lang raekke økonomer og observatører, både inden for og uden for Kinas graenser, har understreget samme pointe siden genåbningen efter coronaepidemien. Men forbrugerne selv er temmelig skeptiske.
Forbrug på smalkost
Alt fra den fortsatte deflation, stigende kinesiske privatopsparinger frem for øget forbrug, et hårdt presset forbrugertillidsindeks samt faldende huskøb peger mod et kinesisk forbrug på smalkost.
Samtidig virker Beijing heller ikke helt overbevist. Selvom alle, inklusiv Det Kommunistiske
Partis top, slår på vigtigheden af en sund forbrugersektor, virker Xi Jinping og landets øverste ledelse gladere for at tale om »nye produktivitetskraefter« som Kinas naeste udviklingsplatform.
Begrebet daekker over en bred vifte af teknologier, der vil forme det 21. århundrede, fra elbiler til computerchips, grønne energikilder og rumfart. Og indtil videre lader Beijing til at vaere mere tilfreds med at have de statsstyrede firmaer i centrum, når det gaelder udviklingen af den slags strategisk vigtigere områder. Hvad det betyder for Kinas privatejede virksomheder på den laengere bane, står endnu ikke helt klart.
Men der er mange penge at tjene, understregede Georgieva, hvis Kina vaelger den foreslåede gren af korsvejen i form af »en gennemgribende pakke af markedsreformer.«
Gør Kina dette, kan det, ifølge IMF’s beregninger, tilføje 20 pct. til den kinesiske økonomi fordelt over de naeste 15 år, oveni vaeksten fra den nuvaerende rate. Det svarer til 3,5 billioner dollars eller mere end Storbritanniens BNP.