Mysterierne står i kø om højt skattet bankchef
Bankdirektøren fra Bramming slettede sin Facebook-profil, slog op med kaeresten og så kørte han. Vaek fra en politianmeldelse.
Hvorfor begynder en direktør i en bank angiveligt at stjaele penge fra sine kunder?
Han har ikke spillegaeld. Ikke noget misbrug. Ingen fjender. Han er aktiv og vaerdsat i lokalsamfundet, traener i sin søns fodboldklub, kompetent til sit arbejde og så populaer blandt sine kolleger og ansatte, at der efter sigende blev graedt, da hans mulige forbrydelse blev kendt. Da Skjern Banks administrerende direktør meddelte, at direktøren for Bramming-filialen var blevet bortvist og meldt til politiet for at have stjålet penge fra sine kunder.
Filialdirektøren er senest set i sin bil, på vej ud af Bramming. Da havde han slettet sin Facebook-profil og vaeret forbi sin kaereste, der er revisor, og gjort det forbi. Kort for hovedet. Lige så ordknap var han aftenen forinden, da en naer ven ringede. Der var noget galt, kunne vennen maerke, men hvad der var galt, ville filialdirektøren ikke naermere ind på, end at han ”havde vaeret i Bilka”.
Kan filialdirektøren i virkeligheden vaere uskyldig?
Bestemt. I Danmark er ingen skyldige, før de er dømt. Men hvis han HAR stjålet penge fra sine kunder – ifølge Skjern Bank mellem en og to mio. kr. – står et spørgsmål på ét ord og dirrer i luften:
Hvorfor?
Bankmanden fra Bramming fremstår som soliditeten selv. Set fra sidelinjen passer han til karakteren 12 i rollen som filialdirektør i en vestjysk stationsby. Han får praedikaterne ”utrolig rar” og ”dygtig”, da Finans’ udsendte journalist spørger Bramming-borgere, hvordan de kender ham. Han skaber tillid omkring sig. Den tillid, der får gamle kunder til at blive i en bank og nye til at komme til. Derfor er det, at Skjern Banks administrerende direktør gør ham til filialdirektør i en ung alder. Han kan kunsten at flette ind i et lokalsamfund.
Hvorfor pokker er det, at sådan en mand begynder at stjaele penge fra sine kunder?
Pusle med overførsler fra deres konti til hans konti i andre banker – igen givet, at han
HAR gjort det, som
Skjern Bank har oplyst?
Hans økonomi er sund.
Hans livsførelse er sund. Intet peger på et dobbeltliv. Og dog: Ud fra hans omgivelsers udsagn passer han naesten FOR konformt ind i filialdirektør-ivestjysk-stationsby skabelonen. Man kigger efter slangen, der frister. Hvor er den uvane eller lidenskab, der gør ham menneskelig?
Denne sag handler om tillid og bedrag. Men måske på et andet niveau end en bankkontrol kan afdaekke. ANDERS HEIDE MORTENSEN
Da filialdirektøren maerker
jorden braende under sig, traeffer han et opsigtsvaekkende valg. Han laegger IKKE kortene på bordet. Han beklager IKKE sine handlinger. Han forklarer IKKE årsagen til dem, så omverdenen kan se, at der var en mening bag dem.
Spekulativt f.eks.: At han begyndte en ”leg” med kundernes penge, fordi de aldrig stillede spørgsmål til smådifferencer. At livet var blevet så forudsigeligt, at han begyndte at begå haervaerk på det. At en indre vrede traengte sig på, og han maerkede, at bedraget gav lettelse. Som når andre smadrer en tallerken eller taever en hovedpude. Eller hvad nu årsagen var.
Filialdirektøren handler IKKE som Søren Kierkegaards spidsborger-arketype, der altid gør det, som omverdenen forventer, fordi spidsborgeren aldrig stiller spørgsmål ved, om det forventede nu også er det rigtige. I stedet sletter han sin Facebook-profil, gør det forbi med kaeresten og haster ud af Bramming.
Filialdirektøren handler stik modsat den spidsborger-aura, der er omkring ham, ud fra omverdenens beskrivelse af ham. Han er manden, der i den grad har flettet ind i sit lokalsamfund, tilpasset sig dets normer og forventninger og bakket op om dem. Han har i den grad aflaest, hvad man skal gøre for at vinde Brammings tillid. Men da han angiveligt viser sig at have svigtet tilliden, er der ingen spidsborger-bekendelse af skyld og overgivelse til straf. I stedet vaelger han i overført betydning at slette harddisken og haste ud af byen. Hvorfor?
Hvis han havde fulgt Søren Kierkegaard-arketypen og gået til bekendelse, havde der vaeret et ”hvorfor” mindre. Nu er der tre.
Det første: Hvorfor går han ikke til bekendelse, da banken opdager uregelmaessighederne?
Det andet: Hvorfor betror han ikke et eneste menneske, at den er gal – ikke engang sin kaereste eller naere ven?
Det tredje: Hvorfor begynder han at stjaele penge fra sine kunder – igen naevnt med den disclaimer ,at Skjern Banks udsagn er korrekt?
Denne sag handler om tillid og bedrag. Men måske på et andet niveau end en bankkontrol kan afdaekke.