Ny sag om mulig svindel i boligforening var aldrig blevet opdaget af kommunens tilsyn: »Ikke vores opgave«
Aarhus Kommunes tilsyn med almene boliger vil bruge den aktuelle sag fra Boligforeningen 10. marts 1943 i det fremtidige arbejde med at styrke boligforeningernes forretningsgange.
Først Østjysk Bolig og nu Boligforeningen 10. marts 1943.
Med blot få års mellemrum er offentligheden blevet bekendt med mistanke om millionsvindel i to forskellige aarhusianske boligforeninger. For selvom Østjysk Boligsagen, hvor fire personer er tiltalt for mandatsvig for mere end 20 mio. kr., har ført til tiltag for at undgå lignende, så går mistanken hos Boligforeningen 10. marts 1943 aktuelt på, at en tidligere ledende medarbejder over en årraekke har svindlet for 4,7 mio. kr.
Det giver anledning til spørgsmålet om, hvorvidt der bliver passet godt nok på de store pengesummer i boligforeningerne. Ifølge Bente Lykke Sørensen, chef for Bystrategi, Arealudvikling og Almene Boliger i Aarhus Kommune, er der blevet arbejdet seriøst med lige praecis dette emne, siden Østjysk Bolig-sagen så dagens lys i 2020.
»Den har medført, at vi sammen med boligorganisationerne saetter fokus på det, vi kalder god almen ledelse. Det handler om, at man som professionel bestyrelse i en boligorganisation sikrer, at der er forretningsgange, som beskriver, hvordan bogføring sker, og at man sørger for, at der er et kontrolsystem opbygget,« fortaeller hun og tilføjer:
»Vi har de seneste tre-fire år blandt andet haft et årligt møde med boligorganisationerne i Aarhus for at have en taet dialog om, hvad man lokalt gør for at lave sikre miljøer.«
Tjekker ikke fakturaer
For nylig forklarede direktør Bjarne Wissing, at det var en raekke mystiske fakturaer, der fik alarmklokkerne hos Boligforeningen 10. marts 1943 til at ringe. Mistanken går på, at svindlen hos boligforeningen, der administrerer over 1.300 lejligheder i det nordlige Aarhus, har stået på fra 2018 til 2022.
Selvom Aarhus Kommunen ifølge loven skal føre tilsyn med de almene boligforeninger, så vil det ifølge Bente Lykke Sørensen aldrig have opdaget det påståede bedrageri i Boligforeningen 10. marts 1943.
»Kommunens tilsyn med almene boliger vil aldrig gå ind og godkende eller tjekke på fakturaniveau, som er tilfaeldet her. Det er boligorganisationernes kontrolmiljø, der skal det. Det er ikke vores opgave. Alle boligorganisationer er forpligtede til at have en statsautoriseret revisor, som på årlig basis laver forvaltningskontrol. Tilsynet laeser selvfølgelig revisionspåtegnelserne, så hvis de er blanke som i Østjysk Boligsagen,
så giver det ikke anledning til, at der bliver taendt lamper,« fortaeller hun.
I den aktuelle sag blev Aarhus Kommune kontaktet tilbage i oktober, da direktør Bjarne Wissing og hans kolleger blev mistaenksomme.
»Herefter er det tilsynets opgave at sikre, at boligorganisationen i forbindelse med sådan en opdagelse kommer til bunds i at få afdaekket forholdene og i den anledning sikre, at der bliver taget de rigtige skridt som i dette tilfaelde en politianmeldelse,« forklarer Bente Lykke Sørensen.
Kan bruge ny sag
Siden opdagelsen sidste år har Aarhus Kommune derfor haft en taet dialog med både Boligforeningen 10. marts 1943 og dens revisor om sagen.
»De samtaler har også handlet om at kigge på, i hvilket omfang man kan styrke forretningsgange og kontrolprocedurer for, at det her forhåbentlig ikke kan ske igen,« fortaeller Bente Lykke Sørensen og uddyber, at det isaer handler om at kigge på, hvem der har en position til at godkende finansielle ting i en boligorganisation.
»Det er bestemt heller ikke uvaesentligt at kigge på, hvem der er i stand til at få nye firmaer ind på leverandørlisten,« tilføjer hun.
Spørgsmål og erfaringer, som ifølge Bente Lykke Sørensen vil blive taget med ind til det naeste årlige møde med de aarhusianske boligforeninger.
Kommunens tilsyn med almene boliger vil aldrig gå ind og godkende eller tjekke på fakturaniveau, som er tilfaeldet her. BENTE LYKKE SØRENSEN, CHEF FOR BYSTRATEGI, AREALUDVIKLING OG ALMENE BOLIGER I AARHUS KOMMUNE