Dommen over et register var hård for tre år siden – nu vil Aarhus gå lignende vej for at undgå brodne kar i aeldreplejen
Foa er kritisk. AEldre Sagen er forbeholden. AEldreministeriet droppede idéen om et register i 2021, da den risikerede at stemple ansatte i aeldreplejen som »uaerlige«. Nu begynder Aarhus Kommune at registrere brodne kar.
For en 60-årig tidligere sosuhjaelper kan det koste en faengselsdom og udvisning af landet, hvis retten kender ham skyldig i tiltalerne mod ham – vold, voldtaegtsforsøg og andet seksuelt forhold end samleje mod plejehjemsbeboere i Aarhus Kommune.
Men for ansatte i kommunens aeldreforvaltning er konsekvensen allerede kendt. Den 1. april traeder et nyt kontroversielt system i kraft.
Grove pligtforsømmelser registreres for at give ledere et hint om en problematisk arbejdshistorik i kommunen inden en nyansaettelse.
Ordningen følges med interesse i det såkaldte 6-bysamarbejde mellem landets største kommuner. Men Jyllands-Posten kan nu fortaelle, at et registersystem i 2021 blev skrottet af AEldreministeriet, efter at en arbejdsgruppe havde vurderet, at det bl.a. risikerede at stigmatisere ansatte i aeldreplejen som saerligt »uaerlige«.
Hos AEldre Sagen møder den aarhusianske model også skepsis, omend den ses som et relevant eksperiment for at undgå brodne kar i aeldreplejen, mens de ansattes fagforening, Foa, ryster på hovedet.
»Jeg er rigtig ked af, at man begynder at lave et så strategisk system, hvor man kan blackliste medarbejdere, fordi de har lavet en fejl på et eller andet tidspunkt i deres liv,« siger sektorformand hos Foa Tanja Nielsen.
Hun kalder den igangvaerende retssag i Aarhus dybt tragisk, men understreger, at man i Danmark ikke er skyldig, før man har fået en dom. Samtidig mener hun, at der er mulighed for at tage forholdsregler i det eksisterende system.
»Hvis der har vaeret haendelser på en tidligere kommunal arbejdsplads, vil det fremgå af personalemappen. Samtidig kan der indhentes referencer og straffeattester,« siger Tanja Nielsen.
Snyde, lyve og bedrage
Jyllands-Posten kunne tidligere på måneden for første gang beskrive ordningen, som Aarhus Kommune kalder et referenceregister. Anledningen var tiltalerne mod den 60-årig mandlige sosuhjaelper.
Ifølge anklageskriftet har han i en treårig periode udøvet vold mod en kollega og en aeldre beboer samt udsat en plejehjemsbeboer for gentagne voldtaegtsforsøg, blufaerdighedskraenkelse og andet seksuelt forhold end samleje mellem oktober 2022 og april 2023.
Det har vakt saerlig opsigt, at forholdene skulle vaere sket under ansaettelser på tre forskellige plejehjem i Aarhus Kommune. Der skulle oprindelig vaere faldet dom i sagen onsdag, men det sidste retsmøde er udskudt til juni.
Vicedirektør i AEldre Sagen Michael Teit Nielsen kalder sagen »dybt ulykkelig«, men er noget forbeholden over for Aarhus Kommunes løsning.
»Det danske retssystem bygger på en antagelse om, at man er uskyldig, indtil man er dømt. Derfor er det et juridisk kompliceret område,« lyder Michael Teit Nielsens indledende dom, samtidig med at han anerkender, at en arbejdsgiver med en bortvisning også tager stilling til et skyldsspørgsmål.
Vicedirektøren mener, at det vigtigste redskab til at undgå brodne kar er at indhente referencer på en ansøger.
»Hvis folk virkelig vil snyde, lyve og bedrage, er det svaert at gardere sig.«
Måske kan man gardere sig med Aarhus Kommunes nye registreringsystem.
»Måske. Det lyder som et tungt bureaukratisk system. Men skrøbelige aeldre og deres pårørende har under alle omstaendigheder krav på, at ledelsen gør alt, hvad den kan,« siger Michael Teit Nielsen.
Kan du ikke vaere ligeglad og sige, at en sag er en for meget, hvis Aarhus Kommune mener, at der er ressourcer nok?
»Jo, hvis det kan gøre forholdene for skrøbelige aeldre bedre, og det er juridisk holdbart. Man kan sige, at det kan vaere et interessant eksperiment,« siger han.
Da AEldreministeriet tilbage i 2021 vurderede et registersystem til brug i hele lanKongsgården. det, var målet også at undgå uegnede medarbejdere i aeldreplejen. Her var idéen ikke at registrere pligtforsømmelser, men blot at notere tidligere arbejdspladser.
Meget grove forseelser
Året inden kørte Else-sagen i medierne, hvor TV 2 med skjult kamera filmede omsorgssvigt af den dengang 90-årige Else Marie Larsen på det aarhusianske plejehjem Da en arbejdsgruppe under ministeriet afleverede sine overvejelser om en registerordning over ansattes tidligere ansaettelser, var konklusionerne dog hårde.
Det ville kraeve, at ca. 90.000 medarbejdere måtte acceptere at få udstillet personlige forhold, hvilket ikke gaelder andre områder. Der blev sat spørgsmålstegn ved vaerdien af en registrering holdt op mod de »relativt få medarbejdere«, som »ikke er aerlige« om tidligere ansaettelser. Samtidig frygtede arbejdsgruppen, at registret kunne give aeldresektoren et dårligt omdømme, og der blev sat spørgsmålstegn ved de retssikkerhedsmaessige forhold.
Aarhus Kommune understreger, at et eksternt advokatfirma har vurderet, at registret ikke er i strid med hver
ken arbejdsretsloven, forvaltningsloven eller databeskyttelsesregler.
Matilde Andersen, konsulent i HR under Sundhed og Omsorg, har vaeret med til at udarbejde systemet. Hun forklarer, at der skal foretages en individuel juridisk vurdering af, om en forseelse er alvorlig nok til en registrering i systemet. Ved en ansaettelsessamtale skal en leder taste jobansøgerens cpr-nr. ind i systemet. Er vedkommende registreret, vil lederen blev bedt om at kontakte HR. Derefter vil ansøgerens personalemappe blive gennemgået.
Til sidst skal det vurderes, om forseelsen har vaesentlig betydning for en nyansaettelse.
»En bortvist er ikke ens betydende med, at man skal registreres. Og en registrering er ikke ensbetydende med, at man ikke kan få et andet job,« konstaterer Matilde Andersen.
Ifølge aeldrerådmand i Aarhus Christian Budde (V) er det kommende system en erkendelse af, at det nuvaerende ikke er fintmasket nok til at sikre, at brodne kar ikke bliver genansat. Men han forstår også Foas kritik.
»Det er vigtigt at sige, at det kun vil vaere meget grove forseelser, som vil medføre, at man kommer i registret, og at vurderingen foretages af saerligt betroede HR-medarbejdere ud fra en individuel og konkret vurdering,« skriver han i en mail.
Aarhus Kommune har redegjort for sin nye løsning over for de andre kommuner i 6-by-samarbejdet. Ingen har indført det samme, men Esbjerg Kommune oplyser, at Aarhus bliver anset som forsøgskommune. Christian Budde forklarer, at han har fået henvendelser fra en del andre kommuner, der står med de samme problematikker som Aarhus.
»Om der skal laves et nationalt register, vil jeg overlade til andre at svare på. Nu starter vi i hvert fald i Aarhus, men jeg ser selvfølgelig gerne, at man kan finde en national løsning.«
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra aeldreminister Mette Kierkgaard (M).