Høster varme fra Jordens indre – nu retter europaeisk land blikket mod Aarhus
I Aarhus er man i fuld gang med at etablere geotermiske anlaeg, der skal levere varmt vand til borgerne. Det vil de gerne kopiere i polsk by.
Du vil nok ikke kunne maerke det, men inden udgangen af 2025 vil noget af den varme, du nyder godt af derhjemme, vaere resultatet af en 2.500 meter dyb boring i Skejby.
Her er firmaet Innargi ved at etablere et geotermisk anlaeg, der skal udvinde varme fra vand, der bliver pumpet op fra undergrunden. Langt under aarhusianernes laksko ligger nemlig et lag sandsten ganske lig dem, man kan finde på en strand. Herimellem flyder vand, der er cirka 78 grader varmt.
»Det vand pumper vi op her, og så høster vi varmen ved hjaelp af varmevekslere og varmepumper, og så overfører vi varmen til fjernvarmenettet,« fortaeller Asbjørn Haugstrup, direktør for eksterne relationer hos Innargi, der er det selskab, som er blevet hyret af det aarhusianske fjernvarmeselskab Kredsløb til at hente geotermisk energi fra undergrunden.
Efter det varme vand er blevet udnyttet, vil det vaere 10 grader varmt, og så bliver det pumpet ned i undergrunden igen, tilbage hvor det kom fra. Her vil det atter blive varmet op af Jordens indre, og ifølge Asbjørn har man således noget, der naermer sig en evighedsmaskine.
Nysgerrige polakker
Teknologien, der udnytter det varme undergrundsvand, har en raekke fordele som energikilde. Det har man også hørt om i Poznań, en polsk storby med lidt over en halv million indbyggere. Poznańs borgere får over 80 pct. af deres energi fra kul, og det er noget, der skal laves om på. Det fortaeller Olga Fasiecka, kommunikationsdirektør for Veolia, der er det fjernvarmeselskab, der sørger for, at Poznańs borgere kan holde varmen:
»Geotermisk energi er en af de bedste kilder, der eksisterer. Den er ren, og den skader ikke miljøet. Vi har formentlig geotermisk potentiale i Poznań også. Vi har stadig meget kulkraft i vores energimix, men vi har besluttet at gå vaek fra kul. Det er en lang proces, men vi vil have kulstoffer ud af vores system inden 2030.«
Den polske delegation taeller to repraesentanter for Veolia samt tre kommunale direktører.
Formålet med besøget er at se, hvordan Innargi baerer sig ad, for det er et projekt, man gerne vil kopiere til den polske by.
Anlaegget i Skejby bliver det første af i alt syv anlaeg, der kan høste energi fra det varme vand nedefra. Når alle anlaeg er faerdigbygget, skal en femtedel af fjernvarmen i Aarhus Kommune vaere opvarmet ved hjaelp af den geotermiske energi. At det lige er Aarhus, der er i gang med dette projekt, er ikke tilfaeldigt.
»For det første har Aarhus et stort og moderne fjernvarmenet, og det skal man have for at komme af med den geotermiske varme. Og så har man et byråd og et fjernvarmeselskab, der har besluttet, at man ikke skal fyre så meget med traepiller og biomasse, som udgør størstedelen af fjernvarmen,« siger Asbjørn Haugstrup.
Netop et velfungerende fjernvarmenet er en forudsaetning for, at det er rentabelt at etablere geotermiske anlaeg, da etableringsudgifterne er store. Innargi, der er delvist ejet af A.P. Møller Holding og derfor lukrerer på de boretekniske kompetencer, der førhen har hentet olie i Nordsøen, investerer således mellem 1,5 og 2 mia. kr. i de aarhusianske anlaeg.
Hos polske Olga Fasiecka er det også hele infrastrukturen rundt om selv boreanlaegget, der udgør en inspiration.
»Jeg beundrer jeres samarbejde mellem kommunen, fjernvarmeselskabet og Innargi. Kommunikationen og måden at arbejde på for at få geotermisk energi, som er godt for borgerne, er for mig at se virkelig velfungerende,« siger hun.
Det samlede anlaeg bliver det største af sin slags i hele EU.