Terrortrussel gør det nødvendigt at kaempe på to fronter

Skuddene, der fredag kostede mindst 139 mennesker livet i en koncertsal i Moskva, har givet genlyd i Europa, og herhjemme kan vi heller ikke sidde truslen fra den islamistiske terror overhørig.

Alt tyder på, at det var gruppen Isis-K, en forgrening af Islamisk Stat med rødder i det krigshaergede Afghanistan, der stod bag massakren. Denne nihilistiske dommedagskult har tidligere udført blodige attentater, saerligt i Afghanistan, men med angrebet i Moskva har den taget en langt større skalp. Det har allerede skabt begejstring i jihadistiske miljøer og kan saette gang i pengedonationerne og øge tilstrømningen af fanatikere klar til at sprede endnu mere død og ødelaeggelse.

og praktiske grunde til, at netop Moskva blev ramt. Mange radikaliserede og desperate individer i Centralasien og Kaukasus opfatter Rusland som en kolonimagt og repraesentant for en

Der er historiske

fjendtlig – og ironisk nok vestlig – civilisation. Samtidig er det relativt nemt for f.eks. centralasiater at komme ind i Rusland, der skriger på migrantarbejdere til at holde hjulene i gang under krigen mod Ukraine.

Man kan mene, at Rusland selv har saenket paraderne ved at kaste enorme ressourcer ind i en vanvittig krig og prøve at stikke sig selv og sin befolkning blår i øjnene ved at portraettere Ukraine som en terroristisk stat, selvom dette savner ethvert fornuftigt grundlag.

Mens den russiske statsmagt har brugt tiden på at jage virkelige og indbildte ukrainske sabotører og ophøjet selv den ringeste kritik af krigen til en national sikkerhedstrussel, så har den virkelige terrorfare, der udgår bl.a. fra islamister i Kaukasus og Centralasien, igen vokset sig staerkere.

Fredag aften ringede denne virkelighed på døren i Moskva med forfaerdelige konsekvenser for hundreder af uskyldige koncertgaengere og deres pårørende.

Selvom Kremls problemer i noget omfang er selvforskyldte, ville det vaere helt forkert at bagatellisere det indtrufne eller berolige sig selv med, at der nok er tale om et rent russisk problem. For Isis-K eller andre jihadistiske grupper ville – hvis de skulle få chancen – uden at blinke genopføre det grusomme skuespil fra koncertsalen i Moskva i en europaeisk storby. Frankrig, der fra midten af juli huser OL, har allerede haevet trusselniveauet til det maksimale. Også i Tyskland, som er vaert ved fodbold-EM fra juni, vil der vaere dybe panderynker.

Med sin hovedløse storkrig i Ukraine siden februar 2022 har Rusland nulstillet den europaeiske storpolitiske dagsorden, og meget af båndbredden på det sikkerhedspolitiske område er helt naturligt optaget af debatter om støtte til Ukraine og om den genoprustning af vestligt forsvar, som er helt uomgaengelig. Men vi lever i en verden, hvor der er flere trusler i spil på samme tid, og vi ikke kan forvente, at de bare paent traekker et nummer og saetter sig i kø.

Da Sovjetunionen kollapsede i 1991, indgød det overdrevne forventninger til en fredelig fremtid, og efter terrorangrebet den 11. september 2001 blev debatten om udfordringen fra øst sendt langt tilbage i bussen. De seneste par år har vi set lignende tendenser bare med omvendt fortegn, fordi debatten om forsvaret af Ukraine har slugt alt ilt i de sikkerhedspolitiske diskussioner.

Vi lever i en verden, hvor der er flere trusler i spil på samme tid, og vi ikke kan forvente, at de bare paent traekker et nummer og saetter sig i kø.

Men vi bliver nødt til at kunne håndtere disse meget forskellige trusler parallelt. Det kraever realisme blandt de politiske beslutningstagere og en faelles vilje til at investere i vores sikkerhed, men det skraemmende alternativ til dette så man udspille sig ved en fredelig koncert i Moskva for mindre end en uge siden.