Hun var ansigtet på kollapset i OW Bunker
Jane Dahl Christensen fik en del af skylden for skandalen i OW Bunker i 2014. Hun har siden forholdt sig tavs. Indtil nu.
Jane Dahl Christensen er ofte vendt tilbage til tanken om at skrive en bog. Den skulle handle om grådighed. Hvad grådighed gør ved mennesker. Og hvordan grådighed sendte en af landets største virksomheder, målt på omsaetning, ud over kanten.
Hun har allerede skrevet flere kapitler, men bogen bliver naeppe nogensinde en realitet.
Hun magter ikke at skrive den.
Også af den grund har den nu tidligere OW Bunker-chef valgt at stå frem med sin historie, naesten 10 år efter at den børsnoterede Nørresundby-virksomhed gik konkurs og skabte en af de største børsskandaler i nyere dansk erhvervshistorie.
»Jeg taenker på det hver dag. Det er naesten 10 år siden nu, og sagen har haft så ufatteligt stor betydning, også fordi jeg jo blev haengt ud,« siger hun.
Jane Dahl Christensen blev et af ansigterne på skandalen.
Hun stod i spidsen for OW Bunkers risikoafdeling, der i efteråret 2014 led massive tab som følge af fejlslagen spekulation i olieprisen.
Tabene var en af to årsager – den anden var en kaempe svindelsag i Singapore – til, at olievirksomheden gik konkurs i november samme år.
Dagen inden konkursen udsendte OW Bunker en børsmeddelelse om, at hun var blevet fyret, og hun og andre i OW Bunkers ledelse blev senere staevnet sammen med Deloitte, kapitalfonden Altor og investeringsbankerne Carnegie og Morgan Stanley af tidligere investorer og af konkursboet.
Tavs i årevis
I de mange år, der er gået, har Jane Dahl Christensen vaeret tavs.
»Jeg havde ikke kraefterne,« siger hun i dag.
I februar kom det imidlertid frem, at de tidligere aktionaerer, herunder flere pensionsselskaber som ATP og PFA, er taet på at indgå et forlig med de sagsøgte.
Jane Dahl Christensen naegter at acceptere forliget, selv om hun ikke skal betale en krone, og selv om hun dermed vil slippe fri af to retssager.
»Jeg synes, at der var noget Nordisk Fjer over OW Bunker, men ingen kommer til at baere et ansvar, når alt bliver fejet ind under gulvtaeppet. Det generer mig, og dette er min sidste chance for at råbe op,« siger hun.
Vi møder Jane Dahl Christensen på hendes arbejdsplads i it-virksomheden Midas Energy i Aalborg, hvor hun er direktør på nedsat tid.
Det skal blive et interview over 3,5 timer, hvor hun flere gange må sunde sig og tørre øjnene, fordi OW Bunker her, naesten 10 år senere, stadig fylder hende med både glade minder og mørke tanker.
Virksomheden var hendes »tredje barn«, og hun siger, at hun elskede sit job, indtil grådigheden ødelagde det.
Efter en svaer barndom uddannede den i dag 55-årige nordjyde sig oprindelig som regnskabsassistent, men gik efterfølgende revisorvejen og fik titel af statsautoriseret revisor med en lysende fremtid foran sig i revisionsfirmaet EY.
I EY var hun med til at revidere regnskaberne i den familieejede virksomhed Wrist Group, der forsynede rederier med proviant og braendstof. Firmaets direktør, Jim Pedersen, havde brug for en økonomichef, og det var ham, der ansatte hende i 2002.
Senere fik hun ansvar for virksomhedens risikoafdeling, der afdaekkede risiciene ved prisudsving på det skibsbraendstof – såkaldte oliebunkers – som virksomheden havde på lager, indtil den blev solgt videre.
Afdelingen havde desuden en vist spillerum til at prøve at tjene penge på at vaere klogere end markedet. Det lykkedes i vid udstraekning at tjene penge på spekulation, fortaeller Jane Dahl Christensen, om end resultaterne kunne svinge kraftigt hen over året.
I 2007 købte kapitalfonden Altor Wrist Group, og det blev startskuddet på en hidsig vaekstrejse, der førte til opsplitningen af den gamle virksomhed i to, hvoraf den ene, OW Bunker, blev sat til salg i 2012.
I mellemtiden havde hun givet titlen som økonomidirektør fra sig for at fokusere på risikoafdaekning og fysiske leverancer.
Ifølge Jane Dahl Christensen var der forhandlinger med bl.a. det amerikanske konglomerat Cargill.
»Jim havde allerede sagt, at han ville gå på pension, hvis Cargill købte os, og så ville jeg gerne have hans stilling,« fortaeller hun.
Da Altor ikke kunne få en tilfredsstillende pris, besluttede kapitalfonden at saelge virksomheden på børsen.
Sandheden blev tonet ned
Det er senere kommet frem, hvordan OW Bunker blev praesenteret for investorerne som en virksomhed med en fast og jaevn indtjening, ligesom oplysninger om de staerkt svingende resultater i Jane Dahl Christensens risikoafdeling blev tonet ned.
Hun siger, at hun blev holdt ude af arbejdet med børsnoteringen, som hun i øvrigt også var staerkt uenig i.
»Vi havde jo før diskuteret mulighederne for at saelge virksomheden, og jeg havde altid sagt, at vi ikke var superegnede til en børsnotering, fordi resultaterne jo netop ville gå i bølge- og bakkedale,« siger Jane Dahl Christensen.
»Vi kunne ikke levere et fuldstaendig fladt, smukt resultat hvert kvartal med den forretningsmodel, vi havde. Det ville aldrig kunne lade sig gøre.«
Sagde du til nogen i Altor, at du syntes, det var en dårlig idé at børsnotere OW Bunker?
»Nej. Det var formentlig ud fra devisen, at det nok ikke rigtigt havde nogen betydning, at en eller anden lille bonderøv fra Aalborg syntes det. Der stod jo alle mulige veluddannede og meget højere lønnede mennesker end mig og sagde, at det her var en god idé. Så bliver det bare svaert at sige det modsatte. Altså, jeg var blevet haengt,« siger hun.
»Jeg kunne godt lide mit arbejde. Jeg var dygtig til det, jeg lavede, og jeg var stolt af
det, jeg lavede. Og så kunne jeg rigtigt godt lide mine kolleger. Jeg taenkte, at vi måtte finde en vej at få det til at lykkes, men jeg har virkelig mange gange ønsket, at jeg var gået,« siger hun.
OW Bunker blev børsnoteret i marts 2014, og i juni samme år var virksomhedens medarbejdere samlet til fest i den gamle børsbygning i København.
Pludselig var det hele bare blevet for meget, og hun tog tilbage til hotellet og skrev en opsigelse til Jim Pedersen. Finans har set opsigelsen.
Ifølge Jane Dahl Christensen fik Jim Pedersen hende overtalt til at vente, indtil en afløser var på plads.
»Han sagde, at der var mange af mine kolleger, der havde investeret i virksomheden. Jeg taenkte, at jeg måtte holde ud lidt endnu, men ikke mere end et halvt år,« siger hun.
Derefter gik alt galt.
Et uventet og laengerevarende fald i olieprisen udløste markante tab i risikoafdelingen hen over efteråret 2014. Den 6. november 2014 udsendte selskabet en børsmeddelelse om, at der var udsigt til tab på 150 mio. dollars, og at Jane Dahl Christensen som en konsekvens var blevet fyret med øjeblikkelig virkning.
Samtidig havde koncernen tabt 125 mio. dollars på en bedragerisag i datterselskabet Dynamic Oil Trading i Singapore.
»Jim ringede og sagde, at nogen skulle have skylden. Da jeg alligevel havde besluttet, at jeg ville stoppe, var det o.k. for mig. Han skrev en opsigelse med 12 måneders løn og alle rettigheder, og jeg skal give dig,« siger hun.
»Jeg kunne ikke mere. Min mand havde kørt mig på arbejde i tre uger, fordi jeg ikke selv var i stand til det. Du skal ikke fremstille mig som en ynkelig person, men jeg sad på mit kontor og kastede op i skraldespanden, fordi jeg var så presset.«
Lå på badevaerelsesgulvet
Blot to dage senere blev OW Bunker erklaeret konkurs.
OW Bunker havde forhandlet med sine banker til det sidste, men det var ikke lykkedes at lande en aftale.
Jane Dahl Christensen fortaeller, at hun de efterfølgende uger tilbragte en stor del af sin tid med at ligge på det opvarmede badevaerelsesgulv i hjemmet i Gjøl.
»Jeg krøllede bare sammen og gik ikke ud af huset overhovedet.«
Det skulle blive en nedtur med store personlige konsekvenser.
»Det var bestemt ikke den fremtid, jeg havde regnet med,« siger hun.
Som en del af ledelsen blev hun staevnet af aktionaerer og af konkursboet, og sagerne blev en hindring i forhold til at få et nyt job.
»Jeg har ikke nogen dårlig uddannelse eller et latterligt cv, og det burde ikke vaere et problem at finde noget nyt. Men når jeg talte med headhuntere, sagde de bare: Vi kommer ikke til at anbefale dig, så laenge disse sager ikke er afsluttede,« siger hun.
Hun undgår stadig større forsamlinger og at tage telefonen, hvis det er et nummer, hun ikke kender.
Hun har fået udskrevet Enacodan mod for højt blodtryk og Duloxetine og Zopiclon mod depression og forventer at skulle tage det resten af livet.
»Medmindre jeg har en jerngod dag, kan jeg stadig ikke tage ind til byen og gå en tur, fordi jeg frygter at møde en rasende aktionaer,« siger hun.
Derfor havde hun også set frem til, at saerligt søgsmålet fra de tidligere aktionaerer skulle afklares i retten. Så ville det komme frem, at hun intet havde at gøre med børsnoteringen af OW Bunker, siger hun.
Hun påpeger, at alle i og omkring OW Bunker var bekendt med, at der foregik spekulation i hendes risikoafdeling, og at ingen ønskede at aendre dette, fordi indtjeningen herfra udgjorde en vaesentlig del af OW Bunkers overskud.
Men nu bliver retssagen efter alt at dømme aflyst, fordi aktionaererne – herunder ATP og PFA – og Altor og investeringsbankerne er på nippet til at indgå et forlig, der vil betyde, at sagsøgerne får daekket 40 pct. af deres tab.
Dermed misser hun selv chancen for at blive renset. Samtidig misser vi alle en mulighed for blive klogere på og at laere af det, der skete i OW Bunker, mener hun.
Hvordan grådighed drev mennesker til at forfølge vaekst og profit for enhver pris, og hvordan pensionsselskaber er med til at drive den samme udvikling for andre folks penge.
Det er naesten 10 år siden nu, og sagen har haft så ufatteligt stor betydning, også fordi jeg jo blev haengt ud. JANE DAHL CHRISTENSEN, TIDLIGERE CHEF FOR OW BUNKERS RISIKOAFDELING