Jyllands-Posten

Danske F-16 er små, flyvende brikker i et storpoliti­sk magtspil

Meget tyder på, at de danske F-16-fly, der ikke allerede er doneret til Ukraine, lander i argentinsk­e haender, og det er saerdeles vigtigt for amerikaner­ne, vurderer to eksperter.

- DIDDE VENZEL FROST dvl@jp.dk

Danmarks forsvarsmi­nister er lige nu i Argentina for at saelge 24 danske F-16-kampfly.

»Jeg har haft et godt og saerdeles frugtbart møde med min argentinsk­e forsvarsmi­nisterkoll­ega, som er glad for, at Argentina kan blive en del af det bredere faellesska­b af F-16-nationer verden over,« oplyste forsvarsmi­nister Troels Lund Poulsen (V) i et skriftligt citat til Jyllands-Posten tirsdag.

Salget sker som en del af, at Danmark er i gang med at erstatte den nuvaerende flåde af F-16-fly med de nyere F-35fly. 19 af F-16-flyene er allerede doneret til Ukraine, hvor de forventes at vaere på vingerne i andet kvartal af 2024, mens de sidste 24 F-16-fly forventes solgt til Argentina med en endelig underskrif­t i april.

Svarer til en brugt Toyota

Danmark indkøbte i 1975 58 F-16-fly til en pris på 2,4 mia. kr., hvilket svarer til lidt over 21,3 mia. kr. i dag eller en stykpris på 367 mio. kr. Flyene er dog blevet ombygget ad flere omgange, siden de ankom til Danmark i 1980.

Hvad prisen kommer til at lyde på i dag, vides endnu ikke.

»Der har vaeret spekuleret i omkring 2 mia. kr., og det lyder ikke helt ved siden af. Et godt overslag på markedspri­sen er nok omkring 100 mio. kr. stykket,« siger selvstaend­ig forsvarsan­alytiker Hans Peter Michaelsen, der har en fortid i det danske flyvevåben.

Han forklarer, at Argentina i dag råder over en flåde af amerikansk­e fly af typen A4 Skyhawk fra begyndelse­n af 1960’erne, som blev benyttet under Falklandsk­rigen mod briterne i 1982.

»Det er ved at vaere nogle aeldre fly. Jeg forestille­r mig, at de bliver holdt sammen af lidt gaffatape og lignende. Til sammenlign­ing er de danske F-16-fly nogle gode, velholdte fly, der kan holde nogle år endnu. Det svarer til at købe en brugt Toyota eller Volvo. Det er ikke de nyeste eller dyreste fly, men et fornuftigt nok valg.«

»En saerlig interesse«

Da F-16-flyene er produceret af den amerikansk­e våbengigan­t Lockheed Martin, har USA skullet godkende salget af flyene. Det skete i oktober 2023.

Og USA har da også haft »en saerlig interesse« i, at de danske kampfly ender i det sydamerika­nske land, hvilket er blevet forstaerke­t af, at Kina har tilbudt, at Argentina kunne købe 15 kampfly af typen JF-17 med mulighed for at kunne købe endnu flere kinesiske kampfly på sigt.

Mikkel Vedby Rasmussen, der forsker i internatio­nal politik på Københavns Universite­t, og som har en fortid i Forsvarsmi­nisteriet, vurderer, at det har vaeret vigtigt for USA, at Argentina køber de amerikansk­producered­e F-16-fly af Danmark.

»Argentina er ikke saerlig interessan­t for Danmark i en storpoliti­sk kontekst, men det er klart, at det er en helt anden historie for USA. USA vil jo ikke have kinesiske fly i sin baghave, som man betragter Sydamerika som, da der med et flykøb også bliver dannet en relation landene imellem. Så købet er et udtryk for, at USA forsøger at holde sin baghave ren,« siger han.

Det samme vurderer Hans Peter Michaelsen:

»Man skal huske på, at køb af kampfly er jo en sikkerheds­politisk strategisk beslutning, der raekker mange år frem i tiden. Fordi du skal lave en eller anden grad af langvarigt samarbejde. Hvis det nu var kinesiske fly, ville der sikkert skulle vaere kinesiske teknikere og specialist­er og meget andet på argentinsk jord i år frem,« siger han.

Han noterer sig desuden, at Falklandsk­rigen stadig spøger hos briterne, der også har en staerk interesse i, at Argentina forbliver allieret med Vesten gennem sit køb af våben.

Til sammenlign­ing er de danske F-16-fly nogle gode, velholdte fly, der kan holde nogle år endnu. Det svarer til at købe en brugt Toyota eller Volvo. HANS PETER MICHAELSEN, MILITAERAN­ALYTIKER

»Ikke presset til noget«

Om Kinas hensigter med at byde sig til med kampfly vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, at tilbuddet snarere skal ses som kinesisk drilleri end reel tro på, at argentiner­ne ville købe de kinesiske kampfly.

»Jeg tror, kineserne har haft det utroligt sjovt med at tilbyde de her kampfly til USA’s baghave. De ved jo godt, at USA ikke klapper i haenderne over, at et tilbud lander i Argentina. De har siddet og grint over det i Beijing,« siger han, og forklarer, at Kina ikke på samme måde har bundet sin forsvarsin­dustri op på at saelge til allierede.

»Salget til Argentina er en win-win for alle. Amerikaner­ne er glade, og vi får en pose penge. Man kan selvfølgel­ig godt indvende, at Danmark alternativ­t kunne have doneret de 24 fly til Ukraine, men det her viser, at Danmark også har andre udenrigspo­litiske prioritete­r end Ukraine, og at USA måske i dette tilfaelde har haft en staerkere interesse i, at flyene landede i Argentina.«

Til DR siger forsvarsmi­nister Troels Lund Poulsen om salget af de danske F-16-fly:

»Vi er ikke presset til noget. Vi er jo også interesser­et i at have en taet dialog med vores amerikansk­e kolleger. Vores taette dialog med amerikaner­ne, som vi har haft igennem mange år, er også et udtryk for, at vi viser en solidarite­t med USA.«

 ?? ?? De danske F-16-fly har vaeret på vingerne siden 1980. Her ses 10 af dem over København i 2020 i anledning af flyenes 40-års jubilaeum. Arkivfoto: Jens Dresling
De danske F-16-fly har vaeret på vingerne siden 1980. Her ses 10 af dem over København i 2020 i anledning af flyenes 40-års jubilaeum. Arkivfoto: Jens Dresling
 ?? ?? Foto: Emil Agerskov
Foto: Emil Agerskov

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark