Socialdemokratiet vil redde de danske cirkusser
Såvel de tilbagevaerende danske cirkusser som Bakkens Hvile har brug for statslig hjaelp, siger Socialdemokratiet. Cirkusdirektørforeningen vurderer, at der er behov for omkring 10 mio. kr. årligt.
Staten må traede til for at redde den danske cirkustradition.
Det mener Socialdemokratiet, som internt i regeringen har taget sagen op. Bakkens Hvilke med de berømte bakkesangerinder skal også »understøttes« af staten, mener partiet.
»Der er ingen tvivl om, at dansk cirkus er livstruet. Vi har set en lang raekke cirkusser lukke her i landet i de seneste 10 år,« siger Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, med henvisning til blandt andet Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog.
»Det har vaeret svaert for cirkus at holde sig selv på benene. Og det er meget trist, fordi det er en dansk kulturtradition, der har eksisteret i århundreder. Selvom den er kommet til os udefra, har den sin danske version. Og samtidig kan vi jo se, at rigtig mange danskere glaeder sig over at komme i cirkus hvert år. Ofte som en familiebegivenhed,« lyder det fra Morgens Jensen.
»Det er vigtigt, at vi prøver at holde hånden under denne kultur, der er ved at forsvinde.«
Cirkusdirektørforeningens formand, Martin Arli fra Cirkus Arli, oplyser, at der er syv professionelle cirkusser tilbage i Danmark. Det mest kendte blandt overleverne er formodentlig Cirkus Arena.
»Cirkus i Danmark møder dagligt større udfordringer med stigende priser på lønninger, braendstof, leje af cirkuspladser, afgifter, corona-eftervirkninger etc.,« skriver Martin Arli i en mail til Jyllands-Posten.
10 mio. kr. om året
Cirkusformanden vurderer, at behovet for støtte er omkring 10 mio. kr. om året. Han ser gerne støtten uddelt via en årlig pulje og understreger, at cirkus i øjeblikket er »en kulturart, der ikke modtager offentlige subsidier af nogen art«.
Udover at støtte cirkusbranchen ønsker Socialdemokratiet at hjaelpe Bakkens Hvile på Dyrehavsbakken, hvor de berømte bakkesangerinder fremfører klassikere som ”Køb blomster, køb blomster” og ikke nødvendigvis holder sig over baeltestedet.
»Der er, hvad nogen kalder fraekke viser eller halvsjofle viser, og det er måske ikke lige politisk korrekt, men det hører den kultur til, og jeg tror, at de fleste af dem, der oplever Bakkens Hvile, synes, at det er en fantastisk oplevelse,« siger Mogens Jensen.
Han understreger, at forslaget intet har at gøre med, at ejeren af Bakkens Hvile, Dot
Wessman, er kaereste med Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.
»Jeg vil sikre, at den del af kulturen kan overleve. Og det er helt uafhaengigt af, hvem der så i øvrigt måtte eje Bakkens Hvile,« siger han med henvisning til, at stedet er den sidste af de såkaldte sangerindepavilloner.
»Det er et lille sted, og skal man holde den tradition kørende, hvor du skal have levende mennesker på scenen, og øvrigt også forsøge at modernisere genren, koster det mange penge. Og det er svaert at holde den tradition i live, medmindre du i dag skal tage meget, meget høje billetpriser, som almindelige mennesker ikke har råd til at betale eller har svaert ved at betale. Så også her er der god grund til, at vi går ind og kigger på, om vi ikke kan hjaelpe Bakkens Hvile til at overleve,« siger Mogens Jensen.
Bakkens Hvilke tager omkring 300 kr. i entré og 80 kr. for en stor fadøl.
Nogle vil sige, at hvis man har et godt nok cirkus, skal folk nok fylde teltet op, og hvis man har en god nok sangerindepavillon, skal den nok også blive fyldt op. Hvad taenker du om at lade falde, hvad ikke kan stå?
»Det er der selvfølgelig også en delvis pointe i. Men jeg må også sige, at lige praecis når vi tager et cirkus, er det jo udfordret af, at det skal vaere til stede i hele landet. Det er hele idéen med cirkus, at man kører rundt og er tilgaengelig i hele landet. Og det er omkostningsfyldt at gøre det,« siger Mogens
Jensen, der endnu ikke vil afsløre, praecis hvordan hjaelpen til det, han kalder »den folkelige kulturarv«, skal skrues sammen.
»Jeg kan ikke komme det naermere nu, end at vi (Socialdemokratiet, red.) har bragt det ind i regeringen. Og der fornemmer jeg en helt klar positiv holdning til at prøve at holde denne del af dansk kultur oppe,« siger Mogens Jensen.
Er du bange for, at der er nogen, der vil kalde jer for ”en cirkusregering”?
»Nej, det er jeg ikke. Men skulle de gøre det, vil jeg sige, at hvis man tager ud og ser på cirkus i dag, er der ret mange dygtige mennesker, der optraeder i cirkus og laver et fantastisk, professionelt arbejde. Og et arbejde, der er til glaede for befolkningen, der ser cirkus. Så på den måde er jeg ikke bange for den sammenligning,« siger Mogens Jensen, der i øvrigt som minister har haft lidt med cirkusverdenen at gøre. Det var ham, der som fødevareminister købte fire pensionerede elefanter fra danske cirkusser, der ikke laengere har vilde dyr til deres forestillinger.
Liberalt ønske om statsstøtte
Også det naeststørste regeringsparti, Venstre, ønsker at støtte såvel bakkesangerinder som cirkusartister.
»Det synes vi sådan set er ret fornuftigt. Hvis vi tager Bakkens Hvile, har der jo vaeret flere hundrede af disse sangerindepavilloner rundtomkring i Danmark, og nu er der kun
én tilbage, og det er en del af vores kulturarv. Jeg tror ikke, at vi nødvendigvis skal have flere, for det er noget saerligt, der foregår på Bakken i Bakkens Hvile, men vi synes, det er en god idé at understøtte det. På samme måde med cirkus. Det er også en gammel tradition, som vi har haft i Danmark i mange, mange år,« siger Venstres kulturordfører, Jan E. Jørgensen.
Du er fra Danmarks liberale parti og er en aegte liberal. Hvorfor ikke bare sige, at hvis folk vil gå i Bakkens Hvile og i cirkus, må de betale, hvad det koster, og hvis de ikke vil det, så må det lukke?
»Jeg siger jo heller ikke, der skal vaere gratis adgang. Men kulturområdet er noget, som siden tidernes morgen har vaeret støttet af staten. I gamle dage var det kirken og fyrsterne og andre maecener, der støttede, og den rolle er så i dag overtaget af staten. Vi er ikke rindalister. Og hvorfor skulle vi så ikke også støtte den mere folkelige kultur? Kultur er andet end finkultur og ballet.«
Det er »aerkedansk«
Jan E. Jørgensen kan i øvrigt ikke selv nogen cirkuskunster. Men han tror godt, at han kunne optraede som ”smadremanden” fra Zirkus Nemo:
»Jeg ville måske godt kunne klare at slå nogle flødeboller i stykker med mine store naever, men ellers tror jeg, at jeg kommer til kort,« siger han.
I oppositionen bakker Danmaksdemokraterne op om forslaget.
»Jeg synes, det lyder fuldstaendig rigtigt. Specielt jo bakkesangerinderne, som i stor stil er dansk kultur og har vaeret der i langt over 100 år,« siger DD’s kulturordfører, Søren Espersen, der beskriver Bakkens Hvile som »aerkedansk«.
»Selvfølgelig skal de have tilskud fra staten,« siger Søren Espersen, som også ønsker at støtte cirkus, der for hans eget vedkommende isaer har vaeret Cirkus Arena og Cirkus Baldoni.
For Bakkens Hvile vil støtte fra politisk side betyde meget.
»Jeg har i snart 50 år kaempet for at fastholde traditionen med syngepiger og Bakkens Hvile som Danmarks sidste sangerindepavillon, og det er ingen hemmelighed, at kampen om publikums opmaerksomhed er blevet svaerere. Derfor vil det betyde enormt meget med opbakning fra politisk hold – ikke bare økonomisk, men også som anerkendelse for den rolle, Bakkens Hvile udgør for den folkelige danske kultur,« lyder det i en mail fra indehaver Dot Wessman.
Hun kan ikke saette tal på det økonomiske behov, da forslaget er helt nyt for hende:
»Jeg har ikke hørt noget om dette før og kan derfor ikke saette økonomi på. Men naturligvis vil en økonomisk håndsraekning hjaelpe med at sikre, at de danske sange og sangtradition kunne bestå også i de naeste mange år.«