Programchef kalder sin radiostation »en kaempe succes«. På mandag er den lukket og slukket
Simon Andersen, der er programchef og ansvarshavende chefredaktør for 24syv, »går ud ad døren med rank ryg«, når radioens sendetilladelse udløber den 31. marts.
Det skabte mildest talt røre, da Radio24syv måtte lukke i 2019.
Om få dage udløber sendetilladelsen til en af kanalens efterfølgere: den public service-finansierede DAB-kanal, der i starten gik under navnet Loud, men som senere til manges undren skiftede navn til netop 24syv.
Den omdiskuterede radiokanal rettet mod unge har kaempet med lave lyttertal. Samtidig har den produceret podcasts, der i dag ligger i toppen af hitlisterne.
Efter fire år var kanalen først lige ved at komme i gang, mener programredaktør og ansvarshavende chefredaktør Simon Andersen:
»Hvis nogen siger, at det her er en fiasko, så siger jeg, at det er simpelthen forkert. Det er en kaempe succes,« siger han.
I tirsdags skrev kulturminister Jakob Engel-Schmidt en kommentar i Berlingske om lukningen af det gamle Radio24syv. Her kaldte han lukningen i 2019 »en skamplet på dansk mediehistorie og en hån mod danskernes pengepung, ører og intelligens.«
Derudover skrev ministeren, at der stadig er behov for en konkurrent til DR’s P1 .
Fire års fiasko... Simon Andersen, hvorfor er det et problem, at 24syv lukker?
»Politikerne forspilder chancen for at få et rigtigt alternativ til P1. Jeg er sikker på, at vi i løbet af to til fire år mere var blevet en gigantisk succes – lige så store som det gamle Radio24syv. Det tager tid at opbygge noget, som folk holder af og vaelger til. Det kan man ikke gøre på to eller fire år,« siger Simon Andersen og pointerer:
»Det gamle Radio24syvs første fire år blev anset som en katastrofe. Og folk hånede det både for lyttertal, men også for indholdet.«
Tror du, I kunne have skabt et reelt alternativ, når det kom til taleradio? Her taenker jeg på lyttertallene...
»Det synes jeg allerede, vi har gjort. Jeg er ikke ret optaget af DAB. Jeg kender ingen, der har en DAB-radio. Hovedparten af lytningen er, ligesom med tv, flyttet til stream. Der har vi nogle meget gode og imponerende tal. Vi har programmer, som er helt unikke. Hvis vi havde en FMkanal, er jeg sikker på, at vi ville have gigantiske lyttertal. Vi ville blive et meget stort tilvalg for mange af de mennesker, der sidder i deres biler. Det er primaert der, man stadigvaek bruger FM.«
Du tror ikke, at tiden er løbet fra liveradio?
»Nej, det tror jeg sådan set ikke. Der vil stadigvaek i lang tid fremover vaere brug for live. Lyd har fået en kaempe revitalisering. Det er også derfor, avishusene beskaeftiger sig med lyd. Meget af den lyd, man hører, vil vaere monteret lyd, men der vil stadigvaek vaere et behov for råt og skramlende live, som man kan høre i køkkenet eller i bilen.«
Hvorfor? Hvad synes du liveradio kan?
»Live har en umiddelbarhed. Det tillader skramlen med mikrofoner, usikkerhed, spørgsmål, der ikke lige forstås, eller svar, som kan vaere lidt vaevende. Folk svarer uventet. Folk forlader studiet. Folk bliver uvenner, og man vaelter en kop kaffe. Det var det gamle Radio24syv specialist i. Man vidste aldrig rigtig, hvad der ville ske. Det forsvinder lidt med den podcaststrategi, mange har. Det bliver meget poleret. Jeg tror, der kommer en modbevaegelse, fordi man bliver lidt traet af de lidt ferske podcast, som lyder ens.«
Der er rigtig mange podcasts derude. Hvorfor skal vi have flere statsfinansierede podcasts?
»Det skal vi, fordi der er meget af det, vi laver, som ikke har gang på jord kommercielt. Vi har et program, der hedder ”Det, muslimer taler om”, hvor praktiserende muslimer viser vej ind i deres egen religion. Det er et fantastisk program at lytte til. Vi har alle mulige kulturprogrammer, som er meget snaevre om litteratur, film eller opera, som også ville have svaert ved at klare sig kommercielt. Hvis man vil have et public service-tilbud på lyd, skal man også kunne leve med, at lyttertallene for en raekke af programmerne er lavere end ved de meget brede kommercielle programmer.«
Ulykkelig modstandere Hvorfor skal vi have de smalle programmer, hvis lytterne ikke er der?
»Det skal vi, fordi det fremgår af den aftale, vi har lavet med staten. Den har bedt om at få kulturprogrammer, og kulturprogrammer er per definition smalle. Det har vi forsøgt at gøre på bedste vis. Vi sender Danmarks bedste og vel eneste operaprogram. Får det nogensinde tusindvis af lyttere? Det gør det selvfølgelig ikke. Men skal vi sende det? Ja, for fanden, vi skal sende det.«
Synes du, I havde svaere forudsaetninger fra start?
»Vi har brugt meget lang tid på at slås mod folk, der var ulykkelige over, at det gamle Radio24syv lukkede. Det vil jeg ikke pibe over. Jeg forstår udmaerket, hvor ulykkelige folk var over det skandaløse forløb – jeg synes bare ikke, den vrede skulle rettes mod os. Det eneste, vi har forsøgt, er at forvalte de penge og muligheder, staten har stillet til rådighed og prøvet at skabe det bedst mulige indhold.«
»Medarbejderne er mødt i storm og slud uden nogensinde at klage over alt det pis, de skulle høre på. Det var, som det var. Når vi tog det navn og forsøgte at videreføre traditionen, skulle vi selvfølgelig have noget kritik. Det er okay. Jeg tror sådan set, vi har vaeret bedre i modvind, end vi havde vaeret i medvind. Jeg går ud ad døren med rank ryg, stolthed og glaede og selvfølgelig sorgfuldhed over alle de mennesker, der nu er vaek.«
19.000 lyttere
24syv har kort før sin lukning to podcasts, der ligger i top 20 af det såkaldte Podcastindex. Det måler downloads og streams af danske podcasts – senest fra uge 11.
Her ligger ”112 for knuste hjerter” på en niendeplads, mens ”Døgnrapporten” ligger nummer 11 med hhv. 112.000 og 101.000 ugentlige downloads og streams. Det naeste 24syv-program på listen er ”Reporterne”, der ligger på en 35. plads.
Ifølge Mediawatch ser tallene imidlertid noget anderledes ud på DAB-sendenettet. Konkret lå det ugentlige lyttertal i 2024 på knap 19.000.