Et højt offentligt underskud og en galopperende gaeld truer fransk økonomi
Blodrøde økonomiske tal får panikken til at brede sig i Macrons Elysée-palae. Er Frankrig ved at gå konkurs?
Truslen mod franskmaendene er, at vi går fallit.
Timingen kunne naeppe vaere vaerre.
Få måneder før EU-valget i juni, hvor praesident Macron er bagud i meningsmålingerne, udløser et nyt tal fra Frankrigs underskud debat om, hvorvidt et af Europas største lande er i fare for at gå fallit?
Advarselslamperne har blinket i de seneste uger og måneder i fransk presse, hvor ministre og økonomer har advaret om, at et højt offentligt underskud og en galopperende gaeld nu udgør en reel trussel.
Tirsdag morgen offentliggjorde Frankrigs statistiske kontor, l’Insee, nye tal for underskuddet på statens budget. Med 5,5 pct. for 2023 (154 mia. euro) skyder tallet langt over EU’s mål (maks. 3 pct. ifølge Maatricht-traktaten, red.) og også over Frankrigs eget skøn for et år siden.
Lederen af det republikanske parti i parlamentet, Olivier
Marleix, anklager Macron for at fortie sandheden før EU-valget.
»Truslen mod franskmaendene er, at vi går fallit,« siger han i et interview med Le Figaro og giver praesidenten ansvaret for miseren.
»Macron gør alt, hvad han kan, for at skjule, hvor alvorlig vores økonomiske situation er. På 40 år har Frankrig oparbejdet en gaeld på 2.000 mia. euro. Ved udgangen af i år vil Emmanuel Macron have tilføjet yderligere 1.000 mia.«
Ifølge Insee udgjorde Frankrigs samlede statsgaeld ved udgangen af 2023 3.101 mia. euro, hvilket svarer til 110,6 pct. af bnp. Dermed er Frankrig et af EU’s mest forgaeldede lande. Til sammenligning er Danmarks statsgaeld på kun 10,5 pct. af bnp.
Frankrig på slankekur
Underskuddet på over 5 pct. varsler ifølge Olivier Marleix en sneboldeffekt, når de store internationale kreditvurderingsbureauer i april eller maj afsiger en ny dom over fransk økonomi. En forringet kreditvurdering kan føre til endnu højere renteudgifter.
Selv Graekenland og Portugal ligger under 3 pct., og både i Spanien og Italien er underskuddet på vej ned, bemaerker han.
I 2017 efterlod den tidligere praesident Francois Hollande sig en økonomi med et underskud inden for det tilladte niveau til sin efterfølger, og i de følgende to år lykkedes det for Macron at saenke de årlige underskud til hhv. 2,3 og 2,4 pct.
Men så meldte covid-pandemien sig, og Macrons ”koste, hvad det koste vil”-politik med store offentlige tilskud førte til et underskud på 8,9 pct. i 2020. I 2022 lykkedes det at halvere tallet, men nu er underskuddet igen på vej med fuld fart i den gale retning.
Frankrig har over for EU
forpligtet sig til at begraense sit årlige underskud til 2,7 pct. i 2027. Men ifølge skønnene er det ikke sandsynligt at nå tilbage til de tre pct. inden naeste praesidentvalg.
Macron er presset i meningsmålingerne, og forleden udelukkede han, at der kan blive tale om nye upopulaere skattestigninger for at nedbringe underskuddet. Det efterlader ham med to alternativer: højere økonomisk vaekst eller besparelser.
Med en vaekstprognose, der forleden blev saenket fra 1,4 pct. til 1 pct. for i år, er der kun besparelser tilbage. Flere ministre er begyndt at tale om, at Frankrigs offentlige sektor står over for en voldsom slankekur, der ikke kan klares med ny mirakelmedicin.
Finansminister Bruno Le Maire laegger op til en forvandling af det franske velfaerdssamfund, hvor meget i dag er gratis. Problemet er at beslutte, hvem der skal holde for?
OECD har tidligere beskrevet Frankrigs sociale system som et af verdens mest generøse. Det laegger beslag på en tredjedel af de offentlige udgifter. Franskmaendene er med Bruno le Maires ord ligefrem blevet afhaengige af offentlige tilskud. Men heller ikke finansministeren har siden 2017 vaeret i stand til at få bugt med udgifterne.
Nej til åben bar
Le Figaro citerer en Eurostatrapport for, at Frankrigs offentlige udgifter udgør 58 pct. af bnp sammenlignet med et gennemsnit på godt 49 pct. i EU. De tunge poster er udgifter til pensioner, sundhed og ledighed.
Pensionsudgifterne nåede i 2023 op på 14,4 pct. af bnp, langt over EU-gennemsnittet. Frankrigs ofte lovpriste sundhedssystem koster 12,2 pct. af bnp, hvilket er 1,7 procentpoint over det europaeiske gennemsnit. Også statens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse er højere end EU-gennemsnittet.
Le Maire er på det seneste gået i offensiven som et seriøst bud på Frankrigs naeste praesident i 2027. I en ny bog, La voie française (den franske vej), peger han på flere steder, hvor det offentlige kan spare.
Arbejdsløse seniorer over 53 år skal ikke have ret til laengere understøttelse end andre, mener han, og den franske mindsteløn på ca. 11.500 kr. efter skat er for høj og skader Frankrigs konkurrenceevne.
»Social sikkerhed kan ikke vaere en åben bar,« skriver han med henvisning til høje udgifter til sundhedsvaesenet.
Både laeger og patienter skal »gøres ansvarlige«, fastslår han og laegger op til, at vellønnede selv skal betale for en del af udgifterne.
Lederen af det højrenationale Rassemblement National, Marine le Pen, pegede tilbage i februar i avisen Les Echos på, at Frankrigs renteudgifter i 2024 vil svare til hele budgettet for uddannelse.
I 2027 vil renterne svare til de samlede udgifter til Forsvaret og politiet.