Studie: Skolegårdens bøller får højere lønninger som voksne
Et studie fra Storbritannien får en dansk forskningschef til at løfte på øjenbrynene. Dog mener han, at man skal vaere opmaerksom på, hvad mobberne var gode til udover at mobbe.
Kan det virkelig passe?
At det kan betale sig at mobbe?
Det er der i hvert fald noget, der tyder på, hvis man spørger forskerne bag et nyt studie.
Ifølge forskere fra Instituttet for Social og Økonomisk forskning på Essex Universitet havde børn, der udviste aggressiv opførsel i skole, som f.eks. mobning eller vredesudbrud, større chance for at tjene flere penge som voksne.
Studiet tog udgangspunkt i data fra The British Cohort Study.
Et studie, der har fulgt omkring 17.000 mennesker, siden de blev født i 1970.
Forskerholdet fra Essex University brugte folkeskolelaereres vurderinger af de 17.000 menneskers sociale og følelsesmaessige faerdigheder som 10-årige. Det sammenlignede de sidenhen med personernes livssituation i 2016.
Ifølge forskerne var der altså en markant sammenhaeng mellem aggressiv opførsel i skolen og højere løn senere i livet.
»De børn, som laererne mente havde problemer med opmaerksomhed, med at skabe relationer, og som var følelsesmaessigt ustabile, endte med at tjene mindre i fremtiden. Det var forventeligt. Men vi var overraskede over at finde en så markant sammenhaeng mellem aggressiv opførsel i skolen og højere løn senere i livet,« siger professor Emilia Del Bono, en af studiets forfattere, til The Guardian.
Ifølge studiet var aggressiv opførsel i skolen forbundet med 4 pct. højere løn i voksenlivet.
Rusland eller Danmark?
Ifølge professor i psykologi på Københavns Universitet Jesper Dammeyer er der ikke noget overraskende i, at aggressiv adfaerd giver fordele i livet. Alligevel bekymrer studiets konklusioner ham.
»At mobbe er en form for vold, der ”desvaerre” virker. Fra naturens side får man nogle fordele ud af vaere sådan,« siger Jesper Dammeyer, der påpeger, at ”aggressiv adfaerd” er et vidt begreb.
»Selvsikkerhed og tro på egne evner er også en form for aggressiv adfaerd. Og man kan sige, at hvis man slet ikke er aggressiv, så kommer man ingen vegne. Så det vigtige er, at det bliver kanaliseret positivt.«
Ifølge Jesper Dammeyer bliver individers opførsel i høj grad påvirket eller medieret af, hvilke spilleregler der er i samfundet.
»Man kan sammenligne det med to forskellige slags lande. I Rusland, et totalitaert land, kan nogle typer af negativ adfaerd mod andre betale sig, mens et mere demokratisk land som Danmark gør mere ud af at undgå, at den staerke vinder på bekostning af alle andre,« siger Jesper Dammeyer, der dog stadig er bekymret for studiets konklusioner.
»Det studie viser, at der er noget galt. De sammenhaenge, som det viser, burde ikke vaere der.«
»Et studie, man kan bruge«
Det britiske studie får Andreas Rasch-Christensen til at løfte på øjenbrynene. Han har laest hele studiet, er forskningschef på VIA University College og ekspert i folkeskolen.
»Det er bestemt et studie, man kan bruge til noget. Her bygger man videre på studier, der netop peger på, at de ting, man udvikler tidligt som barn, har stor betydning for ens fremtidige liv.«
»Og det er bemaerkelsesvaerdigt, at noget af den adfaerd, som man kan karakterisere som negativ, giver positive resultater,« siger Andreas Rasch-Christensen, der dog har en raekke forbehold til studiet.
Han påpeger, at man skal vaere opmaerksom på, at studiet af børnene blev foretaget i 1980’erne, at studiet ikke viser kausale sammenhaenge, men kun mulige sammenhaenge, og at børnene med negativ adfaerd, der klarede sig godt senere i livet, samtidig også var gode til at danne relationer.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen viser flere undersøgelser, at netop evnen til at danne relationer er afgørende for børns liv. Derfor er studiet fra Storbrittanien også med til at understrege, at det kraever en tidlig paedagogisk indsats, hvis man ønsker at påvirke børns liv i en positiv retning.
»Det, man skal gøre, er at arbejde med faellesskaber. Nogle gange også på børnenes praemisser. Allerede fra vuggestuen og børnehaven. Og så skal man arbejde med, at børnene indimellem selv får lov til at ordne de konflikter, der opstår, selvfølgelig under ansvar af professionelle voksne.«
Er det bekymrende, at børn med aggressiv adfaerd klarer sig bedre senere i livet?
»Det her studie kaster lys over, at der er nogen, målt på specifikke parametre, der klarer sig bedre i livet. Det betyder ikke, at vi skal tillade, at børn slår hinanden, men at vi skal vaere opmaerksomme på, at børns tidlige liv påvirker dem, og hvad vi kan gøre for, at de udvikler sig positivt.«