Tak til Mette Frederiksen for selvindsigten
var en velvalgt formulering, da statsminister Mette Frederiksen udsendte en opfordring til »os« alle om at bruge den kritiske sans.
Lad os håbe, der også bor en lille selvindsigt i det ord.
Hun har traditionelt ikke vaeret stor fan af de klassiske danske medier. Men måske er det tiden, der nu taler til alles dybere forståelse af vaerdien af faktabaseret journalistik.
Det lille »os«
For i en maerkelig video på internettet var statsministeren i denne uge selv blevet offer for falske nyheder, da en opdigtet undertekst var lagt på et gammelt klip fra en folketingsdebat.
I den kinesiske undertekst gør hun grin med det geopolitisk følsomme emne Taiwan, mens hun taler dansk fra talerstolen. I virkeligheden talte hun om noget helt andet. Teksten er forkert og fabrikeret. Men hvilken borger i Taiwan uden danskkundskaber kan vide det?
»Der er så meget på nettet, der ikke er rigtigt. Jeg vil opfordre os alle til at huske på at vaere kritiske, når vi holder os orienteret. Og bruge de medier, som lever op til deres udgiveransvar.
Også Rusland bruger fake news og påvirkningskampagner til at destabilisere demokratier, så vi skal passe på,« lyder statsministerens advarsel nu.
Hun har ret. Det vil få uoverskuelige konsekvenser, hvis vores evne til at skelne sandt fra falsk forsvinder i den digitale sump af falske oplysninger.
Vi har kun set begyndelsen på sumpens dyb.
Med udsigten til mere kunstigt indhold vil det blive stadigt svaerere at skelne trovaerdigt indhold fra opdigtet indhold. Techgiganter og troldefabrikker tager intet ansvar.
Risikoen for et demokratisk jordskred er til stede.
Der er desvaerre samfundsgrupper i Danmark, som bevidst boykotter danske medier. Politiske aktører, som dyrker de filterløse sociale medier med kritik af pressen.
Ansvaret er vores, ingen andre tager det for »os«.
Derfor er det godt at se statsministeren inkludere sig selv i opsangen, som sagtens kunne have vaeret en opfordring til, at »I« tager jer sammen, men som heldigvis var et »vi«, hvor hun dermed klaedeligt inkluderer sig selv i vendingen.
Da Mette Frederiksen i
2022 lavede sin egen podcast, var der ellers en anden opsang, som vakte bekymring. Her såede hun, som også er pressens minister, alvorlig tvivl om trovaerdigheden af danske medier:
»En ny tendens er jo, at man kan stille sig op og sige ting, som er forkerte, uden der sker noget. Helt omkostningsfrit kan man bare påstå noget om andre mennesker,« sagde hun i sit eget lille ekkokammer og fortsatte: »Det bliver trykt i avisen. Journalisterne gengiver det. Der er ingen, der ligesom siger, ”hov, er det rigtigt, det du siger” eller ”har du noget at have det i?”«
Noget af en stramning. Danske medier dedikerer store dele af deres redaktionelle kraefter til research. Journalister uddannes i kritisk taenkning, transparens i kildevalg og tilstraebt objektivitet.
Laves der fejl og skrammel? Bestemt.
Men grundlaeggende er det danske medielandskab til at stole på. Der er desvaerre samfundsgrupper i Danmark, som bevidst boykotter danske medier. Politiske aktører, som dyrker de filterløse sociale medier med kritik af pressen.
Balancerne er skrøbelige. Det er betryggende nu at se statsministeren skrive sig selv ind i det ansvarlige faellesskab.