Statslige arbejdspladser er ikke forbeholdt København. De skal ud i hele Danmark
Nye statslige institutioner skal placeres uden for de største byer, medmindre helt saerlige grunde taler imod. Det skal vaere slut med automatisk at laegge nye opgaver i København.
Nye statslige institutioner skal placeres uden for de største byer, medmindre helt saerlige grunde taler imod. Det skriver otte socialdemokrater i dette debatindlaeg.
Statslige arbejdspladser skal vaere fordelt over hele Danmark. Det har vaeret en politisk ambition de seneste mange år. En ambition, vi støtter meget aktivt op om.
Som socialdemokrater valgt i forskellige dele af Danmark, de fleste af os langt fra København og storbyerne, ser vi med egne øjne, hvad statslige arbejdspladser betyder for et lokalområde. Det er en vigtig del af et Danmark i balance.
For det første viser det, at det styrker sammenhaengskraften på tvaers af landet, at statslige arbejdspladser findes både i og uden for de største byer.
For det andet kan placeringen af statslige arbejdspladser vaere med til at tiltraekke nye beboere til områder uden for de store byer.
Mange vil måske gerne slå sig ned uden for København med mere plads, men bliver alligevel haengende i København på grund af jobbet. Her kan statslige arbejdspladser give et mere mangfoldigt udbud af job i provinsbyer og landdistrikter, som kan tiltraekke nye typer af beboere.
Statslige arbejdspladser kan derfor vaere med til at øge bosaetningen i landdistrikterne. Og dermed understøtte vores ambition om, at man skal kunne bo og arbejde i hele Danmark.
som naevnt give nyt liv til nogle af de landdistrikter, der har kaempet med vigende befolkningstal, fordi flere får lyst til at bosaette sig uden for de store byer. Det saetter igen gang i en positiv spiral – flere kunder hos købmanden, flere elever i skolen, flere medlemmer i sportsklubben osv.
For det tredje kan der vaere områder, hvor det giver mere mening at have arbejdspladserne placeret i byer eller egne af Danmark, hvor de er taettere på de mennesker eller problemer, de er sat i verden for at løse. Frem for at vaere placeret langt vaek i København.
Hvorfor skulle eksempelvis Søfartsstyrelsen ligge i København,
Endelig kan det
når vi har masser af byer i Danmark med stolte søfartstraditioner?
Det er derfor, at skiftende regeringer i de seneste valgperioder har placeret en raekke statslige arbejdspladser uden for de store byer. Under den tidligere socialdemokratiske regering blev der eksempelvis oprettet otte nye skattecentre med i alt cirka 1.000 nye medarbejdere.
en ny undersøgelse fra foreningen Balance Danmark.
Den viste ifølge foreningen, at de statslige arbejdspladser har vaeret skaevt fordelt de seneste år. Selvom der har vaeret et bredt politisk ønske om at placere arbejdspladserne rundtom i landet, så er der alligevel igen sket en koncentration omkring København, mener Balance Danmark.
Lad os starte med at slå fast, at vi selvfølgelig er meget optaget af, om vores ønsker om en bedre fordeling af de statslige arbejdspladser bliver omsat til virkeligheden.
Derfor er det også godt, at foreninger som Balance Danmark holder os politikere til ilden og stiller skarpt på udviklingen.
Det er jo ikke sådan, at der ikke må vaere statslige arbejdspladser i de store byer. Men problemet opstår, hvis der går automatik i at placere nye statslige arbejdspladser i storbyerne.
Det er problemet. Og det er klart, at vi skal have undersøgt, om den automatik er gået i gang.
For nylig kom så
Når vi dykker ned i tallene i undersøgelsen fra Balance Danmark, så synes vi måske nok, at billedet er lidt mere sammensat end det, man kunne få indtryk af i overskrifterne. Ser man eksempelvis på de knap 18.000 statslige arbejdspladser, der er kommet til siden 2015, er mere end fire af fem oprettet uden for København.
Langt hovedparten af den vaekst i statslige arbejdspladser, vi har set i de seneste knap 10 år, er altså sket uden for København.
Ser man ud over danmarkskortet, er der kommuner, som har fået mange flere statslige arbejdspladser, og der er kommuner, som har fået lidt faerre. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det klart, at vi hele tiden skal vaere opmaerksomme på, om udviklingen går den rigtige vej. Eller om automatreaktionen med at placere arbejdspladser i storbyerne har taget over. Derfor har vi også i Socialdemokratiet – og i SVM-regeringen – foreslået en raekke tiltag, som skal sikre flere arbejdspladser i landdistrikterne.
Vi skal hele tiden genbesøge, hvordan det går med vores ambitioner om udflytning af arbejdspladser. For vi ønsker et Danmark i balance, hvor man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele landet.
er vi åbne for at udflytte flere arbejdspladser. Det fremgår af regeringsgrundlaget. Udgangspunktet skal vaere, at når vi laver nye statslige institutioner, så skal de placeres uden for de største byer, medmindre helt saerlige grunde taler imod. Det kan også vaere, når der er tale om store udvidelser af nogle eksisterende statslige institutioner.
Vi skal altså tage konkret stilling fra gang til gang. Så det netop ikke bare bliver en automatreaktion, at arbejdspladserne placeres i de store byer, fordi ”det plejer vi at gøre”. For det andet står vi over for omfattende investeringer i vores forsvar. De kommende år skal vi udmønte forsvarsforliget til langt over hundrede milliarder kroner.
Her har vi forpligtet os til, at investeringer og arbejdspladser skal placeres i hele landet. Forsvaret er et godt eksempel på, at det giver rigtig god mening, at vi placerer arbejdspladserne rundtom i landet. Ikke kun af rent praktiske årsager, men også fordi det giver en vigtig følelse af samhørighed på tvaers af landet, at vores forsvar er til stede i hele Danmark.
For det første
er det vigtigt at sige, at udflytning af statslige arbejdspladser jo er ét blandt mange vaerktøjer, vi kan bruge for at understøtte vaekst, udvikling og arbejdspladser i landdistrikterne. Socialdemokratiet og regeringen har de seneste år gjort rigtig meget for at understøtte udviklingen.
Vi har blandt andet haevet kørselsfradraget for 25 yderkommuner. Det gavner folk i landdistrikterne, hvor man jo typisk har lidt laengere til arbejde end i København. Vi har også øget tilskuddet til faerger til vores øer, så vi indfører det såkaldte ”fulde landevejsprincip”. Finansloven afsatte i det hele taget mange penge til at skabe bedre vilkår for at bo uden for de store byer.
For det tredje
kommer regeringen med et landdistriktspolitisk udspil. Det er blevet til på baggrund af en raekke besøg ude blandt borgere i landdistrikter. Så vi tager udgangspunkt i folks hverdag. Mange borgere har givet deres holdning til kende. Det udspil ser vi også meget frem til bliver fremlagt.
Vi har sat meget i vaerk, og der er mere på vej. Men vi siger ikke, at alle problemer er løst. Vi skal hele tiden genbesøge, hvordan det går med vores ambitioner om udflytning af arbejdspladser. For vi ønsker et Danmark i balance, hvor man skal kunne bo, arbejde og uddanne sig i hele landet.