To tal udstiller, hvorfor Vestas har ualmindelig travlt med at levere på klimaløfterne
Vestas er et af mere end 200 selskaber, der har fået ekskluderet sit langsigtede klimamål, fordi det er for luftigt. Men Vestas’ klimaregnskab udstiller en langt mere presserende udfordring.
Verdens mest baeredygtige virksomhed. Den titel fik den danske vindmøllekaempe Vestas tildelt i januar
2022 af mediet Corporate Knights, hvor selskabet stod øverst på listen blandt de 100 mest toneangivne selskaber i klimakampen.
Og det var ikke fordi, Vestas er verdensmester i en af de vigtigste klimateknologier. Kåringen var først og fremmest begrundet med de ambitiøse mål, som selskabet har forpligtet sig til i forhold til at reducere klimabelastningen fra produktionen af vindmøller – ikke bare i Vestas’ egen produktion, men på tvaers af hele leverandørkaeden bag de enorme stålkonstruktioner.
I det lys er det opsigtsvaekkende, at Vestas godt to år senere optraeder på en anden liste. Denne gang er det ikke over dem, der klarer sig bedst. Tvaertimod er Vestas nu blandt godt 200 virksomheder – heriblandt ni danske – der har fået ekskluderet deres langsigtede klimamål, fordi selskaberne ikke har fulgt luftige løfter om at blive CO2-neutrale op med mere konkrete målsaetningerne frem mod 2050.
Afsenderen på det budskab er Science Based Targets initiative (SBTi). Verdens vel nok mest toneangivne initiativ i forhold til virksomheders klimamålsaetninger.
Den ambitiøse ende
Tusindvis af internationale topvirksomheder har over de senere år tilsluttet sig SBTi med klimamål, der hører til i den allermest ambitiøse ende. Virksomhederne kan både saette kortsigtede og langsigtede mål, men faelles for dem alle er, at de ud fra videnskabelige standarder skal stemme overens med temperaturmålsaetningerne i FN-landenes Parisaftale fra 2015.
Det foregår på den måde, at virksomhederne meddeler til SBTi, at de forpligter sig til at nå et givent mål. Derefter har de to år til at praecisere og konkretisere målsaetningen, som så skal valideres af SBTi.
Det kan vaere en lang og snørklet proces, og indimellem bliver SBTi kritiseret for sine bøvlede og rigide metoder. Det er muligvis en del af forklaringen på, at Vestas og mere end 200 andre virksomheder ikke har fulgt på op de løfter om CO2-neutralitet, som de giv SBTi og resten af deres omverden i 2021.
Vestas kalder det en teknikalitet. Og som Finans skrev forleden er det samme forklaring, der kommer fra Carlsberg, Stark og NKT, der er havnet i samme situation.
Virksomhederne fastholder deres mål om CO2-neutralitet, men af forskellige tekniske årsager har de altså ikke leveret de mere håndfaste målsaetninger inden for tidsfristen på to år.
I Vestas’ tilfaelde handler det om prioritering. I stedet for at beskaeftige sig med detaljerne i en langsigtet vision om CO2-neutralitet, vil selskabet hellere fokusere på de kortsigtede målsaetninger, som skal indfries frem mod 2030. Et mål, som i øvrigt stadig er godkendt af SBTi.
Svaert at leve op til mål
Her har Vestas en ambitiøs målsaetning om at reducere udledningerne fra egen drift (i fagsprog scope 1 og 2) med 100 pct. i 2030. Samme år skal udledningerne i resten af vaerdikaeden (scope 3) vaere nede med 45 pct.
Det var dette 2030-mål, der sendte Vestas til tops på Corporate Knights’ liste i 2022. Men tilsyneladende er det også svaert at leve op til.
I Vestas’ seneste baeredygtighedsrapport er der nemlig to tal, som udstiller udfordringerne CO2-fronten.
Det ene tal er 114.000 ton. Det er Vestas’ samlede CO2udledning fra egen drift i 2019.
Det andet tal er 109.000 ton. Det er den tilsvarende udledning i 2023.
Med andre ord har Vestas reduceret udledningerne fra egen drift med 5.000 ton siden 2019. Det kan ses som et skridt i den rigtige retning, men i Vestas’ tilfaelde er det et meget lille skridt.
Selskabet har nemlig et annonceret 2025-delmål om at nå en CO2-reduktion fra egen drift på 55 pct. i forhold til 2019. Det svarer til udledningen af 63.000 ton CO2, der skal skaeres ud af driften. Og med bare to år til deadline har man altså kun fået reduceret 5.000 ton.
I Vestas er man opmaerksomme på udfordringen. Selskabet forklarer til Finans, at tallene er praeget af, at man, siden målsaetningerne blev meldt ud, har inkluderet sin offshore-forretning i klimaregnskabet. Det har bl.a. øget udledningerne fra skibe, hvor der endnu ikke er tilgaengelige grønne løsninger - i hvert fald ikke i stor skala.
»Derfor har vi stadig et stykke vej til vores delmål i 2025 er nået, men vi har de senere år ivaerksat en raekke initiativer med henblik på at reducere vores udledning. Dette inkluderer bl.a. anvendelsen af biobraendstof, brint og methanol i vores vognpark og servicefartøjer samt introduktionen af genanvendelige vinger og lavemissionsstål i vores forsyningskaede,« skriver Vestas’ baeredygtighedschef Lisa Ekstrand i en mail.
Med andre ord har Vestas reduceret udledningerne fra egen drift med 5.000 ton siden 2019. Det kan ses som et skridt i den rigtige retning, men i Vestas’ tilfaelde er det et meget lille skridt.
En ridse i lakken
For Vestas er det nok til at leve med, at man er blevet fjernet fra SBTi’s liste over de mest ambitiøse virksomheder i kampen for CO2-neutralitet. Det vil ganske givet blive set som en ridse i lakken, men det aendrer ikke på, at Vestas spiller en helt central rolle i den grønne omstilling.
Mere bekymrende må det vaere, at man halter langt efter de kortsigtede mål. Om to år gøres regnskabet op, og det vil vaere langt mere alvorligt, hvis man på det tidspunkt må kaste håndklaedet i ringen.
Det kan måske også forklare, hvorfor Vestas har valgt at lade de langsigtede målsaetninger blafrer lidt i vinden, mens alle kraefter i baeredygtighedsteamet saettes ind på at levere konkrete reduktioner her og nu.