Faerre banker kan have styrket konkurrencen
55 pct. af bankerne er forsvundet siden 2006, viser en opgørelse fra Mybanker. Det har skabt større banker, som kan give mere konkurrence.
Der er lige så mange store banker i dag som for knap 20 år siden, selv om mere end hver anden bank er forsvundet fra landkortet i den periode.
Det viser en opgørelse fra Mybanker, som har undersøgt udviklingen i antallet af banker siden 2006.
95 banker er forsvundet, så der nu er 72 tilbage. Det er et fald på 55 pct. Men hvor der i 2006 var fem store banker, er der i dag otte. Det er banker, som Finanstilsynet kalder gruppe 1-banker eller sifibanker, og som er så store, at samfundet ikke kan tåle, at de krakker.
I kategorien lige under de allerstørste har der vaeret et fald fra ni til syv. Det er banker med en arbejdende kapital på mindst 15 mia. kr.
Det betyder, at antallet af store banker har vaeret intakt i en periode, som samlet set godt og vel har taget livet af hver anden bank. Det er ifølge Mybanker godt nyt i forhold til konkurrencen.
»Man er som bankkunde godt tjent med en bank af en vis størrelse, for bankdrift er kendetegnet ved stordriftsfordele. Så der kan saettes bedre priser, når man har en vis volumen. Det muliggør også en mere professionel rådgivning,« siger Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.
Ifølge ham har udviklingen mod stadig faerre banker derfor ikke haft den konsekvens, at kunderne har fået dårligere forhold.
»Det er ikke, fordi bankerne er lukket. De er blevet opslugt af en større bank, som har større muskler,« siger Jens Hjarsbech.
Dertil kommer et mindre antal, som blev afviklet som følge af finanskrisen, der for alvor kom til Danmark med krakket i Roskilde Bank i 2008.
De små sluges
En ting er kunderne. Noget andet lokalsamfundene. De risikerer at blive ramt, når lokalt forankrede banker lukker, påpeger Mybanker.
Nationalbanken måler løbende de fem største bankers samlede markedsandel. Der har vaeret aendringer år for år, men overordnet set har den ligget relativt stabilt siden 2014.
De mindre banker er derfor i høj grad blevet opslugt af andre banker end de største.
Gruppen af de mindste banker med en arbejdende kapital under 1 mia. kr. er faldet med 84 pct. siden 2006. I gruppen med de naestmindste udgør faldet 69 pct. Det er banker med 1 til 15 mia. kr. i arbejdende kapital.
Den udvikling er markant anderledes end i de to grupper med de største banker, som samlet set ikke er gået tilbage.
Blandt de mindste banker skete det største fald fra 2006 til 2011 – altså op til og efter finanskrisen. I gruppen af lidt større, men stadig små banker skete tilbagegangen hovedsageligt efter finanskrisen fra 2010 til 2017. Det påpeger Mybanker, som ikke har nogen forklaring på, hvorfor der er den tidsforskydning.
I 2023 gik Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank fra gruppe 2 til gruppe 1. Det samme gjorde Saxo Bank i år.
En anden udvikling er, at der saerligt siden 2015 er kommet en del flere filialer af udenlandske banker.
»Der er kommet investeringsbanker og forbrugerbanker som Santander. Men de fleste af de udenlandske er ikke traditionelle banker, hvor man kan have sin daglige økonomi,« siger Jens Hjarsbech.
Det kraftige fald i antallet af banker er blevet overgået af faldet i filialer. 65 pct. af dem er forsvundet fra 2006 til 2022, som er det seneste år, der er offentliggjort tal for.
Det skyldes dels sammenlaegningen af banker, som nogle steder har betydet, at den nye fusionsbank har haft dobbeltfilialer. Men der er også andre årsager bag udviklingen såsom stigende digitalisering, effektivisering, udfordringer med rekruttering og en aendret kundeadfaerd, påpeger Mybanker.
Konkurrencen halter
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen undersøgte i 2022 konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder. Selv om sammenlaegningen af de mindre banker ifølge Mybanker kan have vaeret godt for kunderne, påpeger styrelsen, at det generelt set halter med konkurrencen.
»Der er, de senere år, udarbejdet en raekke analyser, som peger på konkurrenceudfordringer på flere af de tilstødende finansielle markeder, herunder markedet for realkredit, pension, investeringsforeninger og betalinger,« konstaterede styrelsen i rapporten.
Samtidig vurderede styrelsen, at bankernes egenkapitalforrentning siden 2015 havde vaeret »nogle procentpoint højere end et anslået normalafkast«.
»Forrentningen har dog vaeret lavere end i årene op til finanskrisen. I perioden under finanskrisen og under genopretningen havde danske banker omvendt en meget lav egenkapitalforrentning,« hed det i rapporten.
Bankernes interesseorganisation Finans Danmark har ikke ønsket at stille op til et interview.
De fleste af de udenlandske er ikke traditionelle banker, hvor man kan have sin daglige økonomi. JENS HJARSBECH, CHEFØKONOM I MYBANKER