En cheføkonom håber, at vi aldrig kommer til at opleve negative renter igen
Danmark var det første land i verden, hvor centralbanken igennem en laengere periode kørte med negative renter. Siden fulgte flere andre lande, men nu er tiden med negative renter ovre.
En epoke i den pengepolitiske historie er ovre. Den sluttede i de tidlige morgentimer dansk tid tirsdag den 19. marts, da Bank of Japan som den sidste centralbank i verden sendte sin ledende rente vaek fra det negative territorium.
For Bank of Japan blev endestationen for de negative renter nået, efter at centralbanken i det asiatiske land havde kørt med en styringsrente under nul siden 2016. På globalt plan blev det rundt regnet afslutningen på mere end et årti med negative renter hos en eller flere centralbanker.
Med afslutningen kan der nu gøres en form for status på det, som af de fleste bliver betegnet som en helt unik periode.
»Vi har aldrig tidligere i verdenshistorien haft en laengere periode med negative renter, så det har vaeret meget markant,« siger Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved Copenhagen Business School (CBS).
Og det er ikke kun i den akademiske verden, at man kalder perioden for speciel. Det samme gør man i banksektoren.
»Det er en aera i pengepolitikkens historie, som nu forhåbentligt står over for den ultimative afslutning,« siger Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.
Det er ikke kun på grund af, at det var den første laengerevarende periode med negative renter i verdenshistorien, at den nu overståede periode med renter under nul har tiltrukket sig opmaerksomhed.
Alene hele konceptet med negative renter strider mod den del af de økonomiske laerebøger, som siden ruder konge var knaegt har sagt, at det koster penge at låne penge, og at man får penge for at låne penge ud.
Det koncept blev der med centralbankernes negative styringsrenter gjort op med. For nu kunne man pludselig få penge for at låne, mens der skulle betales for at låne pengene ud.
»Renter har altid vaeret noget, man har betalt for at låne penge, og man har altid talt om, at den nedre graense var nul. Jeg synes godt, at man kan kalde det et pengepolitisk eksperiment, selv om eksperimenter normalt ikke er noget, der varer så lang tid som det, vi har set,« siger Helge J. Pedersen.
Af hensyn til den faste kurs
Perioden med negative renter blev reelt skudt i gang i centrum af København. Naermere bestemt Havnegade, hvor Nationalbanken har sit ikoniske hovedsaede.
Her blev den såkaldte indskudsbevisrente for første gang sendt under nul i sommeren 2012 som følge af en rentenedsaettelse fra ECB. Og der var den – bortset fra en periode i foråret og sommeren 2014 – frem til sommeren 2022, hvor Nationalbanken som følge af en renteforhøjelse fra ECB’s side gik fra minus til plus.
På spørgsmålet om, hvorvidt der var overvejelser om mulige effekter af en negativ rente dengang, lyder det i dag fra Nationalbanken:
»Nationalbankens pengepolitiske renter fastsaettes alene ud fra hensynet til fastkurspolitikken. Det var også tilfaeldet i 2012,« udtaler Morten Spange, chefrådgiver for pengepolitik i Nationalbanken, i en skriftlig kommentar.
I 2014 gik Den Europaeiske Centralbank (ECB) ned i det negative territorium. Siden fulgte centralbankerne i Schweiz, Sverige og Japan. Omvendt sendte den største centralbank i verden, Federal Reserve (Fed), aldrig sin styringsrente ned i det negative område, så derfor er historien om negative renter centreret om Europa og Japan.
Ser man bort fra den danske del af historien om de negative renter, var argumentet for at køre med styringsrenter under nul, at økonomierne havde det meget skidt, at eurozonen kaempede med en gaeldskrise, og at inflationen var lav mange steder på bagkant af finanskrisen. Og den var lavere end centralbankernes målsaetning om en inflation på 2 pct.
Med lidt god vilje kan man sammenligne frygten for indførslen af negative renter med de bange anelser, som herskede omkring årtusindeskiftet, om at alverdens computere måske ikke ville vaere i
stand til at håndtere overgangen fra 1999 til 2000. Altså at der var tale om noget så fundamentalt, at det ikke ville ende godt.
Frygten viste sig dog ubegrundet.
Hvad angår de negative renter, var frygten lidt,
firkantet sagt, at det ville kunne få den finansielle sektor til at vakle, da folk ville hive penge ud af bankerne. »Når centralbankerne ser tilbage på perioden, tror jeg ikke, at de vil vaere specielt glade for at have kørt en så ekspansiv pengepolitik. Omvendt tror jeg, de er glade for, at vi har laert, at folk altså ikke bare begynder at haeve penge, når renten er negativ,« siger Jesper Rangvid.
Men dermed ikke sagt, at tiden med negative renter ikke har skabt ringe i vandet. For det har den, lyder det fra Jesper Rangvid.
Der har vaeret en del forskning på området. Og selv om man måske ikke skulle tro, at der er den store forskel på, om renten er plus 0,25, nul eller negativ, så har det rent faktisk en betydning.
Det er nemlig med til at presse bankernes indtjening, da bankerne er tilbageholdne med at saenke indlånsrenten, men omvendt saenker udlånsrenten.
Panderynkerne kom senere
Og hvorfor var bankerne så tilbageholdne med at indføre negative renter?
»Der sker noget psykisk i forhold til, om man skal betale noget eller ej for at have penge i banken. Det er helt klart, at bankerne tror, at der er noget specielt ved det. Der
var en frygt for, at det havde negative konsekvenser,« siger Jesper Rangvid.
I Danmark var Jyske Bank den første til at indføre negative renter over for private kunder. I første omgang gik graensen for, hvornår man skulle betale negative renter ved 7,5 mio. kr. Den ene bank efter den anden fulgte i Jyske Banks fodspor, og graensen for, hvornår det kostede penge at have et indestående i banken, blev saenket gang på gang, hvilket ad flere omgange skabte debat.
Jyske Bank har ikke ønsket at medvirke i artiklen.
I Nordea vurderer Helge J. Pedersen, at de negative renter ikke skabte de dybe panderynker i første omgang i 2012. Det var først, da ECB indførte negative renter, og de begyndte at slå igennem i finansmarkederne, at panderynkerne begyndte at komme.
»Min umiddelbart største bekymring var, om det ville føre til en for risikabel adfaerd i både erhvervsliv og i husholdningerne,« siger Helge J. Pedersen.
Nationalbanken påpeger, at de negative renter ikke i naevnevaerdig grad resulterer i negative bieffekter, men der var indikationer på, at der blev taget lidt større risiko i den finansielle sektor.
»Vi har laert, at negative pengepolitiske renter i store traek virker som en naturlig forlaengelse af meget lave, men positive renter. Først og fremmest bidrog de til at holde en stabil kurs på kroner over for euroen, hvilket var Nationalbankens formål med de negative renter,« udtaler Morten Spange.
Ifølge Nordeas cheføkonom kan de negative renter i dag ses i huspriserne, som er steget mere, end udviklingen i indkomsterne kan forklare.
Det fik de røde advarselslampe til at blinke herhjemme, men prisstigningerne blev mødt af nye og strammere regler for boliglån i de største byer.
»Det er rigtig, rigtig godt. Men jeg er fortsat af den opfattelse, at boligpriserne i hele verden er høje,« siger Helge J. Pedersen.
Med baggrund i forskningen påpeger Jesper Rangvid, at den lavere indtjening fra den såkaldte rentemarginal i bankerne fik dem til at låne mere risikabelt ud for på den måde at kompensere for den lavere indtjening.
»Det har vaeret med til at øge den finansielle risiko. Det er en klar negativ konsekvens,« siger Jesper Rangvid.
Og det var ikke kun i bankerne, at de negative renter kunne maerkes. Det kunne de også på finansmarkederne, hvor f.eks. aktiekurserne blev presset i vejret som følge af øget risikotagning fra investorernes side, påpeger professoren.
»Det øgede også den finansielle risiko,« siger Jesper Rangvid.
De stigende priser på finansmarkederne har samtidig også vaeret med til at øge uligheden i samfundet. Mellem dem, der f.eks. har ejet aktier, og dem, som ikke har haft aktier.
Eller sagt på en anden måde. De mere velstående i samfundet har set deres investeringer stige i vaerdi, mens det samme ikke har vaeret tilfaeldet for de mindre velstillede, lyder vurderingen fra CBS-professoren og Nordeas cheføkonom.
Pustede til polarisering
Omvendt har de negative renter vaeret med til at holde hånden under arbejdsmarkedet og dermed sikret arbejde til folk, som måske ellers ville vaere endt i arbejdsløshed. Her kan uligheden altså siges at vaere blevet mindsket.
»Jeg vil ikke klandre pengepolitikken for det, men vi har set nogle formueeffekter, som måske har vaeret uhensigtsmaessige og måske har vaeret med til at puste til den polarisering, vi har set rundtomkring,« siger Helge J. Pedersen.
Både Helge J. Pedersen og Jesper Rangvid vurderer, at centralbankerne belaert af erfaringerne vil kunne finde på at sende sine styringsrenter i minus igen i fremtiden.
Men de vurderer begge, at der vil skulle mere til i fremtiden.
Og så er spørgsmålet, om vi på det tidspunkt finder ud af, hvor den nedre og usynlige graense for, hvor negativ en rente kan blive, før pengene bliver hevet ud af bankerne.
»Vi ved, at vi skal laengere ned. Men vi ved ikke, om det er minus et eller minus halvanden. Jeg kan godt vaere i tvivl om, hvorvidt der findes én graense, som er ens for alle,« siger Jesper Rangvid med henvisning til, at f.eks. meget store virksomheder reelt ikke har mulighed for at hive penge ud af banken.
Fra Nationalbanken lyder det, at erfaringerne med de negative renter peger i retning af, at vi umiddelbart ikke var i naerheden af den nedre graense. Men der er en graense, vurderer man.
»Muligheden for at skifte til kontanter saetter dog en graense for, hvor lave renterne kan blive. Vi ved blot ikke, hvor graensen er,« udtaler Morten Spange.
Hverken Helge J. Pedersen eller Jesper Rangvid håber, at tiden med negative renter vender tilbage. For Nordeas cheføkonom handler det mest om, at det vil vaere udtryk for, at økonomien så vil have det rigtig skidt.
For Jesper Rangvid handler det om afvejningen mellem det positive og negative.
»Centralbankerne vil helt sikkert sige det modsatte. Men jeg mener, at den stigning, vi har fået i finansielle risici, har vaeret så meget større end gevinsten af at få inflationen en smule op, som vi så inden corona og krigen i Ukraine. Derfor mener jeg, at effekterne mest har vaeret negative,« siger han.
Vi har laert, at negative pengepolitiske renter i store traek virker som en naturlig forlaengelse af meget lave, men positive renter. Først og fremmest bidrog de til at holde en stabil kurs på kroner over for euroen, hvilket var Nationalbankens formål med de negative renter. MORTEN SPANGE, PENGEPOLITISK CHEFRÅDGIVER I NATIONALBANKEN