Der er højt til loftet og lange naturkig overalt i det nordiske laengehus
Arkitekt, indretningsarkitekt og designer Bruno Jakobsen har skabt sin egen fortolkning af en tolaenget gård i pagt med den omkringliggende fredskov. Hans arkitektoniske greb er lange kig, et åbent plan med skydedøre, en rød tråd med fire materialer og al
Når man ned for enden af en hyggelig skovvej lidt uden for Randers, befinder man sig i et højt beliggende og kuperet natur- og fredskovsområde. Her ligger et ”hemmeligt” villakvarter, som isaer arkitekter har kastet deres kaerlighed på siden udstykningen i 1960’erne. Grundene ligger med så stor afstand og forskudt placering i det bakkede skovklaedte landskab, at designer, indretningsarkitekt og arkitekt Bruno Jakobsen og hans kone Dorte Jakobsen kun kan skimte nabohusene i vinterhalvåret, når bladene er faldet af traeerne.
Den moderne laengegård, kaldet Villa Brink, ligger som en topmoderne bolig midt i skoven. Den er kendetegnet af to store forskudte bygningskroppe, som haenger sammen via en glastilbygning.
Glastilbygningen, som forbinder de to bygningskroppe, der er rektangulaere laenger med et tag med høj rejsning, er et orangeri. Både de to laenger og orangeriet har en ekstraordinaer loftshøjde på henholdsvis fire meter 5,6 på det højeste sted ved kip indendørs og 6,3 meter på det højeste sted i orangeriet.
Der er en helt speciel stemning ved Villa
Brink. Ejendommen naesten putter sig i landskabet trods sin anseelige størrelse. Laengegården er nemlig skraeddersyet til grunden, og uanset hvor blikket vender, ser man høje traeer, der straekker sig mod den blå himmel.
I midten mellem de to laenger og orangeriet er der en gårdhave, som både er afskaermet mod vejen, fuldt integreret med naturen og ikke begraenser lysindfaldet inde i huset.
At parret og deres to børn kom til at bo netop her, lå ikke i kortene, da de før boede i et parcelhus et andet sted i Randers. Her var de meget tilfredse med at bo. Men en dag havde Bruno Jakobsen set, at en grund var til salg – udbudt af arkitekt Ib Falkenfleth – som engang i 1960’erne havde købt to grunde. Han bor selv på den ene et stenkast fra Villa Brink.
»Tiden var kommet til, at Ib gerne ville afhaende nabogrunden, da han ikke havde tid og kraefter til at bygge et hus på grunden. Han var dog meget bevidst om, hvem han ville saelge til,« siger Bruno Jakobsen og fortsaetter:
»Det skulle vaere en ligesom ham selv, der udviste forståelse for det unikke i området og ville opføre et hus, der matchede omgivelserne. Et byggeri, som talte til og med naturen. Så jeg gik straks i gang med at analysere grundens muligheder, terraen og lysforhold samt tegnede en skitse til Ib, som heldigvis var vild med min idé.«
Området er helt specielt, og vi har et taet forhold, hvor vi hilser på og hjaelper hinanden – lidt ligesom i en lille landsby. Bruno Jakobsen
Huset taler med naturen
Projektet var i gang, og det tog i alt 12 måneder, fra grunden var købt, til det faerdige hus stod klar. Bruno Jakobsen tegnede selv alt fra hus til inventar, men fik en tømrer til at bygge huset, som er opført i trae. Taget er af stålplader,
opvarmningen sker via en luft til vand-varmepumpe, og elforbruget daekkes ved hjaelp af egen strømforsyning via solcelletaget på garagen.
»Jeg har placeret huset som en skive i terraenet. Det er en sydvendt, kuperet skovgrund, hvor vi kun har få naboer fordelt i skoven omkring os. Området er helt specielt, og vi har et taet forhold, hvor vi hilser på og hjaelper hinanden – lidt ligesom i en lille landsby,« siger Bruno Jakobsen og viser deres ”hyggegeder” frem i indhegningen i dalen mod vest, hvor der også går høns rundt.
Når en arkitekt tegner sit eget hus, er alle detaljer taenkt ind på forhånd, hvilket betyder, at mange klassiske irritationsmomenter er undgået. Bruno Jakobsen arbejder med et konsekvent materialevalg igennem hele byggeriet – fire forskellige hovedmaterialer, som skaber den røde tråd – fra hans tegnestue til privatboligen.
Materialerne er trae herunder Douglastrae indvendigt og båndsavet canadisk cedertrae udvendigt, natursten fra Italien, sort Troldtekt ”line” på lofterne og få hvide vaegge.
»247 cm er den magiske lofthøjde før kippet, og hvor loftet begynder, hvilket stemmer overens med højden på panoramavinduer, indgangs- og udgangsdøre og indvendige skydedøre. Det skaber en fornemmelse af rumlighed, maksimalt lysindfald og ingen hensyntagen til, at der skal vaere plads til en overligger mellem loft og glaspartier,« siger Bruno Jakobsen, som viser rundt på sit landsted en smuk efterårsdag.
Han er ikke uerfaren med at tegne hus til sig selv og har kunnet traekke på de erfaringer, da han tegnede Villa Brink. Deres første hus tegnede han for snart 20 år siden – et almindeligt parcelhus i Hornbaek ved Randers, og for fem år siden tegnede han sommerhuset Sølvhuset i Skoven. I det nye hus er der taenkt gode tanker og detaljer, så han er gået all-in med alle løsninger, som er skraeddersyet til stedet.
»Udfordringen ved en skovgrund er, at det kraever et stort forarbejde i forhold til byggemodning. Men vigtigst af alt skal man taenke på, hvilke traeer man gerne vil beholde. Vi ønskede at beholde så mange traeer som muligt for ikke at miste fornemmelsen af at bo i skoven,« fortaeller Bruno Jakobsen.
Hans skraekeksempel på byggemodning er, når kunden kommer til ham og fortaeller, at nu var grunden klar til at få tegnet et hus – efter at de har ryddet den totalt.
»Naturen omkring et hus er altafgørende, så jeg anbefaler altid, at man afholder sig fra at fjerne traeer og aendre naturen, før man ved, hvordan huset kommer til at se ud. Det tager
Det hele deler samme tag, så alt er visuelt fuldt integreret. Tegnestuen var det første, jeg tegnede. Bruno Jakobsen
Jeg har forsøgt at ramme en klassisk stil, så aktuelle tendenser har jeg bevidst villet undgå. Valget faldt på en italiensk Grigio Bottarga-kalksten, som jeg har lagt på gulvet igennem hele huset. Bruno Jakobsen
immervaek 50 år at få høje traeer igen og dermed alt for nemt at ødelaegge herlighedsvaerdien,« forklarer Bruno Jakobsen. Af samme grund har han bygget terrassen rundt om to fuldvoksne bøgetraeer, der nu stikker op af to huller.
Tørskoet på arbejde
Da Bruno Jakobsen er selvstaendig arkitekt, var det første, han tegnede til den nye grund, sin tegnestue. Den ligger i den ene af det slanke hovedhus, som er 37 meter langt og deler samme tag som tegnestuen.
Han har markeret overgangen mellem bolig og erhverv ved hjaelp af en overdaekket tunnel. Via en dør i gavlen i huset skal man gå få skridt, før man går ind ad døren til tegnestuen, som ligesom resten af huset har loft til kip.
»På den måde kan jeg altid gå tørskoet på arbejde. Min arbejdsdag er langt mere effektiv, når jeg ikke behøver forlade min matrikel for at arbejde. Jeg har lavet en indskudt etage i tegnestuen, der er med til at give rummet karakter og dybde,« fortaeller Bruno Jakobsen og fortsaetter:
»Det hele deler samme tag, så alt er visuelt fuldt integreret. Tegnestuen var det første, jeg tegnede, dernaest kom huset og de forskellige uderum,« siger Bruno Jakobsen, som også har etableret en tunnel, der gør det muligt at bevaege sig fra husets nord- til sydside.
Tunnelen har han skabt, da den giver en spaendende arkitektonisk effekt med sit kig ind i skoven, terrassen og huset. Naturen er således integreret i arkitekturen.
Bruno Jakobsen har derfor lukket alle ydre facader op med glaspartier så vidt muligt, hvor det giver mening. Det er med til at byde naturen inden for og samtidig skabe en naermest usynlig overgang mellem det indre og det ydre.
»De mange traeer naer husets terrasse er med til at skabe et skyggefilter på terrassen og giver samtidig et bedre indeklima om sommeren. Ofte er der alt for meget fokus på solen, og vi glemmer, hvor vigtig skyggen er,« siger Bruno Jakobsen og fortsaetter:
»Et godt uderum består af muligheden for at flytte sig efter lys og skygge igennem dagen. Ingen ønsker at sidde badet i sol uden mulighed for skygge og lae. Skygge på terrassen skabes også i form af et fire meter bredt udhaeng i en pergolalignende svaevende konstruktion af pulverlakeret stål, hvor stolper af cedertrae er monteret på undersiden.«
Moodboards og Troldtekt
Bruno Jakobsen har gjort sig selv den tjeneste at tegne alt interiør ind fra begyndelsen. Det vil sige, fra de første tanker om husets indretning kom på banen. Han har blandt andet arbejdet med moodboards for at få et overblik over de materialer, som han ønskede.
»Jeg har forsøgt at ramme en klassisk stil, så aktuelle tendenser har jeg bevidst villet undgå. Valget faldt på en italiensk Grigio Bottarga-kalksten, som jeg har lagt på gulvet igennem hele huset. Dog er der på to af badevaerelserne valgt en terrazzo for at skabe mere liv,« siger Bruno Jakobsen.
Han har også arbejdet med lysindfaldet, som på de to børnevaerelser har betydet, at han har lavet hems med ovenlysvinduer.
»Lofterne indvendigt er plader af Troldtekt i designudgaven med linjer, der ud over skabe hygge og intimitet også er med til at skabe en akustik ud over det saedvanlige over hele huset,« siger Bruno Jakobsen, som godt kan lide, at man går en ekstra mil og ikke springer over, hvor gaerdet er lavest.
Derfor har han prioriteret af få lavet en indbygget baenk. ”Den moderne ølbaenk” i gavlen mod øst i den forreste laenge er tegnet, så den ser ud til at svaeve ligesom vindueslysningen ved børneafdelingen.
»Det er sådan en løsning, som man tit vaelger at spare vaek, ofte af økonomiske årsager. Man taenker, at man jo bare kan lave den senere, men det får man sjaeldent gjort. Så vi fik vores baenk lavet og er rigtig glade for den,« siger Bruno Jakobsen og fortsaetter:
»Den er overdaekket og har lys i loftet. Vi bruger den til alt fra morgenkaffe i lae med morgensol, gaester, en middagslur eller bare til at sidde og kigge på skoven. Vi har fået et leverum med udsigt. Og det er en god følelse at have bygget sit hus af et baeredygtigt materiale som trae.«